Kære læser. Kære socialrådgiver. Velkommen til første udgave af det nye Socialrådgiveren. Velkommen til flere farver, mere faglig refleksion og inspiration. Mere journalistik og debat – blandt andet om etik og dilemmaer i socialrådgiverfaget og i alle dele af arbejdslivet.
Drømmen var at leve af at spille cello. Den drøm har Margit Nielsen, som er studerende, droppet til fordel for et fag, som rummer arbejdet med mennesker – og også er et politisk fag.
Når arbejdsdagen løber derudad med borgerkontakt, møder og registreringer, er det vigtigt at stoppe op og holde en pause, for uden pauser brænder hjernen sammen, siger stressekspert Jeanett Bonnichsen.
Langt over halvdelen af de udsatte børn og unge klarer sig uden at få problemer, men der er en tendens til at give risikofaktorerne alt for stor vægt, understreger sociolog Morten Ejrnæs på baggrund af ny forskning.
Flere end 500 børn og unge mellem 10 og 18 år har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Mens organisationer og fagfolk har kritiseret nævnet for at være en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder og en svækkelse af børns retssikkerhed, ser man nu, at flere børn via nævnet får den hjælp, de for længst burde have fået i kommunen. Men hvad sker der, hvis hjælpen bliver oplevet som en straf, og når børn ned til 10 år står ansigt til ansigt med en dommer? Vi gør status på Ungdomskriminalitetsnævnets første år.
Ankestyrelsen har behandlet klager fra 26 børn, som er blevet tvangsanbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet. I 9 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser.
Den hidtidige seniorførtidspension blev 1. januar afløst af en ny seniorpension. Planen er, at kommunerne på sigt får frataget deres kompetence til at træffe afgørelse om seniorpension.
Andelen af tvangsanbringelser er fordoblet på 10 år. Skyldes det flere børn med behov for anbringelse mod forældrenes vilje? Eller skyldes det en sej norm om så vidt muligt at undgå anbringelser? De nye tal bør undersøges for at sikre, at politikerne ikke træffer beslutninger på et uoplyst grundlag.
Socialt frikort skal give ’særligt socialt udsatte’ mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet var, at 4.000 borgere kom i arbejde under frikortet. Foreløbig har 1.262 borgere fået bevilget et frikort, men kun 329 af dem har fået et arbejde. Et nyt projekt i fire kommuner skal forsøge at sætte turbo på frikortet.
Fagbladet har talt med tre profiler med kendskab til socialt frikort. De mener, at der er behov for langt mere oplysning om ordningen, for flere konkrete jobs til målgruppen og for en håndholdt pædagogisk indsats til de mest udsatte borgere.