Erfaringer med socialt frikort

Fagbladet har talt med tre profiler med kendskab til socialt ­frikort. De mener, at der er behov for langt mere oplysning om ordningen, for flere konkrete jobs til målgruppen og for en håndholdt pædagogisk indsats til de mest udsatte borgere.

BRUG FOR FLERE JOBS

Knud Kristensen, formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

– Socialt frikort er en genial løsning, fordi det giver mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller helt uden for arbejdsmarkedet mulighed for at prøve sig lidt frem og tjene lidt penge uden at blive trukket i ydelser.

– Alt for få ved dog, at frikortet overhovedet eksisterer. Samtidig er det tydeligt, at når borgere endelig får et socialt frikort, er det langt fra sikkert, at det også fører til et job.

– Så der er brug for en massiv indsats for at øge opmærksomheden på det sociale frikort. Det handler også om at få skabt nogle jobs, der passer til målgruppen. Som gammeldags kontorbude, oprydning efter arbejdstid, lagerarbejde med at sætte på plads eller pakke varer. Opgaver, der enten ikke bliver udført eller udføres af andre.

KRÆVER HÅNDHOLDT  INDSATS

René Nielsen, formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening

– Det sociale frikort er en længe ventet og alletiders indsats, som anerkender og rummer hjemløse og andre udsatte på arbejdsmarkedet. Via frikortet kan socialt udsatte få foden indenfor på arbejdsmarkedet på lempelige vilkår og uden risiko for sanktioner, så det er en gave.

– I mange kommuner er man dog i gang med den helt store spareøvelse på det sociale område, og mange steder bliver gaven ikke prioriteret. Samtidig ser vi med vagtsomme øjne på, at i mange kommuner er jobcentrene tovholder på det sociale frikort – selv om frikortet er tænkt som en social indsats.

– Det sociale frikort var tænkt til mennesker helt ude på kanten med komplekse problemstillinger som hjemløse Krølle fra Vesterbro. Målgruppen endte noget bredere, men skal flere af de mest udsatte borgere have mulighed for at bruge frikortet, kræver det finansiering og prioritering til en social indsats. Lykken er ikke gjort ved at blive godkendt til socialt frikort. Der skal knyttes kontakt til en virksomhed, findes et passende job, og så kræver det en pædagogisk, håndholdt indsats til borgeren.

SYMPATISK ORDNING

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv

– Socialt frikort er en sympatisk ordning, fordi det er målrettet en gruppe, der er en tand længere væk fra arbejdsmarkedet end de ledige, der kan bruge praktikophold og løntilskudsordninger. Selv om man forsøger at gøre det nemt med eksempelvis en særlig indberetningsmodel, så er det ikke helt ukompliceret for virksomhederne.

Der skal findes et passende job, indberettes, og det kræver noget instruktion, så man er sikker på, at for eksempel arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

– Samtidig mangler der kendskab til ordningen – hos de potentielle brugere og hos virksomhederne. Så det kræver noget tilløb, oplysning og noget opsøgende arbejde, hvis frikortet skal have større udbredelse.

Virksomhedskonsulenterne ude i jobcentrene kunne med fordel have øje for, hvilke virksomheder, der kan have interesse for det her. Og så burde man gribe fat i de allerede indgåede aftaler. Hvilke opgaver er blevet løst, hvad fik virksomhederne og borgeren ud af det – få spredt de gode eksempler.