Relationel velfærd – Forskeren: ”Vi har sparet over 14 mio. kroner på 10 udsatte unge”

– Når man arbejder med en gruppe af meget sårbare unge, er det vigtigt at kunne smede, mens jernet er varmt. Hvis en ung har brug for et par sikkerhedssko, fordi han skal starte i en praktik, som han er meget motiveret for, så ville man traditionelt lave en bestilling til en myndighedsafdeling, og inden der kommer svar, kan motivationen være væk, siger antropolog, ph.d., Anette Trøst Hansen.

– Men når vi tager livtag med bestiller- og udførermodellen, så giver det mulighed for at handle her og nu, forklarer hun med henvisning til den traditionelle måde at arbejde på, hvor myndighedsrådgivere beslutter, hvilken indsats den unge har brug for – og så kontakter dem, der udfører opgaven.

Tæt på unges hverdagsliv

Anette Trøst Hansen har fulgt det bornholmske MIFU-projekt – en forkortelse for Modning af Intensive indsatser For Unge. Tanken er at samle behandlings- og myndighedsansvar i ét team, som består af både socialrådgivere og pædagoger.

– Hvis en ung har det svært, kan vi med det samme sætte ind med ekstra tid. Der skal ikke op- eller nedjusteres, for medarbejderen er sammen med den unge, og de kan sammen vurdere, hvad der er brug for. Det kræver, at man giver medarbejderne en masse tillid. At man forventer, at de er i stand til at bruge deres faglige skøn og bruge det rigtig godt.

På spørgsmålet om, hvor vidt det er tidskrævende at arbejde på den måde, lyder svaret:

– Egentlig ikke. Hvis en af de unge har det rigtig dårligt, så sætter vi massivt ind, og det tager selvfølgelig tid, men man får også løst problemet, inden den unge får det værre. Så det kan godt være, at man i én uge lægger 20 timer sammen med en enkelt ung, men på den lange bane sparer man tid, fordi problemet ikke får lov at udvikle sig. Afstanden fra, at der opstår et behov, til behovet kan blive imødekommet, er meget, meget kortere.

I evalueringen fremgår det, at 9 ud af 10 MIFU-unge er i gang med et hverdagsliv med enten skole, ungdomsuddannelse eller arbejdsprøvning – en af dem er helt udskrevet af projektet og selvforsørgende. Otte ud af 10 har brudt med en kriminel løbebane – og det skal ses i lyset af, at seks af de unge havde en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, da projektet startede. De positive resultater har overrasket forskeren.

– Jeg var ikke i tvivl om, at man kan opnå rigtig meget udvikling gennem gode relationer, men at resultaterne kom så massivt og så hurtigt – det havde jeg ikke set komme. Det er noget af det vildeste, jeg har set i de år, jeg har forsket i forebyggende indsatser.

Evidens for relationel velfærd

Hun fremhæver også de økonomiske gevinster ved den helhedsorienterede og relationelle indsats.

– Der er en anden bundlinje, som også er vigtig, når man taler ind i at få lov til at skalere de her ting, nemlig den økonomiske. Vi har sparet over 14 millioner kroner på 10 udsatte unge. Penge, som kommunen ellers skulle have brugt på dyre anbringelser.

– Men hvor sikkert er grundlaget for de konklusioner, når de gode resultater bygger på erfaringer fra så lille en gruppe unge?

– At det er en lille gruppe, ændrer ikke på resultaterne. Jeg ved godt, at når man siger, at 80 procent har fået brudt deres kriminelle løbebane, så er det jo bare otte mennesker, det drejer sig som. Men ja, det er otte liv, vi har ramt på den her måde. Vi har ikke nogen garanti for, at det her virker på 80 procent af alle sårbare unge, men vi har evidens for, at den relationelle velfærd og de gode, stabile relationer kan skabe gode resultater. Og endda for de allermest udsatte unge.

Hvad kræver det for, at man kan rulle MIFU ud i andre kommuner med samme succes?

– Det kræver, at man har en ledelse, der tør slippe den traditionelle styring og lave tillidsbaseret ledelse. Man sætter jo medarbejderne fri til at foretage deres faglige skøn. Det er det, de er uddannet til, og forskningen viser også, at jo mere tillid man giver folk, jo dygtigere og gladere bliver de.
Anette Trøst Hansen understreger, at uden et fundament af relationel velfærd, har det ikke gang på jord.

– Relationel velfærd er en måde at være i verden på, og en måde at møde andre mennesker. Hvis jeg ikke bekender mig til, at vi er ligeværdige, at vi skal finde løsningerne sammen, og resultaterne skal vokse, så får jeg ikke opbygget en relation, der kan arbejdes med.

– Det er ikke de vise sten, men jeg tror relationel velfærd kunne have stor effekt på mange af de borgerrettede aktiviteter, vi har. Ikke kun på børne- og ungeområdet, men også på ældreområdet, sundhed og inden for psykiatrien. For hvem vil ikke gerne mødes som et ligeværdigt menneske?

---

Hvad er MIFU?

• Projektet MIFU (Målrettet Intensive indsatser For Unge) har kørt i Bornholms Regions Kommune siden 1. januar 2023 på baggrund af puljemidler fra Social- og Boligministeriet. MIFU samler behandlings- og myndighedsansvar i ét team, hvor der både er socialrådgivere og pædagoger.
• I alt er fire kommuner inviteret med i Social- og Boligministeriets initiativ under overskriften ”Modning af intensive forløb til unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd”. De øvrige kommuner er Frederiksberg, Hedensted og Helsingør.
• Formålet er at modne en indsats, som giver unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd muligheder for at indgå i og profitere af de ordinære indsatser omkring uddannelse og beskæftigelse.
• Projektet er en massiv indsats på de unges præmisser og skal give medarbejderne tid, rammer og mandat til både at arbejde relationelt, træffe beslutninger og selv være en del af de indsatser, der sættes i gang.
• VIVE er ansvarlig for evalueringen af de fire kommuners indsatser med henblik på eventuel udbredelse til flere kommuner. Pt. kan VIVE ikke oplyse, hvornår evalueringen udkommer.
• Bornholms Regionskommunes egen evaluering kan du til gengæld finde på bornholm.dk – søg på ’MIFU’.

Kilder: Bornholms Regionskommune, VIVE og Social- og Boligministeriet.