Relationel velfærd:- De fik tid til relationerne – og succes med de unge

Mathias var kendt af politiet, havde en tvangsanbringelse bag sig, traumer i rygsækken og var lige flyttet hjem til sin frustrerede familie, der havde modvilje mod systemet. Den 16-årige bornholmer var kort sagt på helt forkert kurs, da han blev en del af MIFU-projektets opstart og mødte socialrådgiver Nanna Bager.

I dag, to et halvt år efter, er Mathias for længst udskrevet af projektet, i gang med en tømreruddannelse og bor sammen med sin kæreste.

– Han er nået til et sted, hvor han ikke har brug for os mere – og det er jo målet med det hele, siger socialrådgiver Nanna Bager.

Mathias er en af Nanna Bagers yndlingseksempler fra projektet MIFU (Målrettet Intensive indsatser For Unge), der har været et treårigt projekt i Bornholms Regionskommune og i tre andre kommuner – støttet af en pulje fra Social- og Boligministeriet.

MIFU holder til i et gammelt, gulkalket murstenshus i midten af Rønne. I fællesrummet er der bløde sofaer og reoler, der bugner med neglelim, vatrondeller, garn, brætspil og en PlayStation.

Kæmpe løft af arbejdsglæden

Tit kommer de unge svingende forbi for at spise deres medbragte shawarma, tale med en voksen eller bare hænge ud med deres venner i den store massagestol i læder.

De seks medarbejdere i MIFU tæller både socialpædagoger, socialarbejdere og en snart færdiguddannet psykoterapeut. Og så Nanna Bager og Julie Sandberg Madsen, der er teamets socialrådgivere.

Det særlige ved MIFU er, at opdelingen mellem myndighed og udfører er ophævet – i stedet behandlings- og myndighedsansvaret samlet i ét team. Det betyder, at det lille team i Rønne selv står for at søsætte indsatserne og sikre, at de bliver fulgt til dørs. Og ud over overbevisende resultater for de unge, har den nye måde at arbejde på ført til et kæmpe løft af arbejdsglæden for teamets ansatte.

– At få lov at lave en socialfaglig vurdering, sparre med mit team og så gå med den beslutning dagen efter; det gør, at man føler, at man lykkes og har nogle fede succesoplevelser. At se de små skridt og være tæt på. Man har selv fingrene i jorden, og det er meningsfuldt for både os og familierne. De oplever, at vi siger én ting – og dagen efter, så gør vi det. Om det så er at hjælpe med rengøring, besøge en efterskole eller tage med til en misbrugssamtale, fortæller Nanna Bager.

Julie Sandberg Madsen supplerer:

– Det kan lyde banalt, når vi fortæller, hvordan vi arbejder, men vi har jo nogle helt andre rammer, end man normalt har som socialrådgiver. Det er relationerne, der bærer udviklingen for de unge, og du er med hele vejen. Du oplever selv de mindste udviklingsskridt og også de mindste tilbageskridt. Du kan dag for dag justere indsatsen efter, hvad der er behov for.

Både Nanna Bager og Julie Sandberg Madsen har tidligere følt sig frustrerede over, at de ikke havde tid nok til at skabe de nødvendige relationer til de unge, som de måske kun havde et enkelt møde med hvert halve år. I MIFU er ressourcerne anderledes, og det lille team har i øjeblikket 17 unge plus deres familier.

– Her er plads til det uforudsigelige og spontane. Vores unge ringer eller skriver, hvis der er noget: ”Min mor er pissesur”, ”Jeg kan mærke, jeg har svært ved at komme i skole i morgen” ”Jeg er nervøs for at gå til eksamen”. Det, at man er tilgængelig, gør også, at relationen etableres lynhurtigt, fortæller Nanna Bager.

Taknemmelige forældre

Mathias’ flyvende udvikling fra traumatiseret teenager til velfungerende ung er ikke enestående. De 10 unge i projektet havde meget lidt skolegang og var alle kendt af politiet. Ved projektets afslutning var ni i gang med skole, uddannelse eller arbejde, og ifølge politiet er otte af dem i dag ”kendte for at være ukendte” Selv om resultaterne bygger på få unge, peger de på store gevinster – også økonomisk (Læs interview med forsker).

I Mathias’ tilfælde brugte Nanna Bager meget tid på at skabe en relation til familien for at genskabe deres tillid. En grundig gennemgang af sagen, aktindsigter og omskrivninger af de tidligere myndighedsbeskrivelser af familien, som de følte sig ramt af.

Både Nanna Bager og Julie Sandberg Madsen oplever stor taknemmelighed fra de unges forældre, der fremhæver relationen. Som en mor siger i evalueringen af projektet:

”…nu har jeg ét menneske, og det har mit barn også. Vi har ét menneske, vi skal forholde os til… det giver noget stabilitet”.

”De vil mig”

Men hvordan får socialrådgiverne en hverdag til at hænge sammen, når de altid skal være tilgængelige?

– Når jeg tager hjem, henter jeg børn, laver mad og putter, og når det er gjort, så bruger jeg måske en halv time på at læse beskeder, og nogle gange svarer jeg også. Det giver mening for mig, for så ved jeg også, hvad jeg møder ind til dagen efter. Og det tæller som arbejdstid, forklarer Nanna Bager.

I weekenderne går rådighedstelefonen på skift. Det skaber tryghed hos de unge, at der altid er en nødlinje til en af de seks ansatte i teamet. Og ordningen sikrer, at resten af teamet kan holde fri.

Julie Sandberg Madsen fortæller, at hun en aften på sin telefon modtog et billede fra en af de unge, der skar i sig selv. Inden for 10 minutter kunne hun og hendes kollega være ude hos pigen, få stoppet selvskaden og få talt pigen til ro.

– Følelsen af, at ”De vil mig, jeg er vigtig”, har alle brug for at vide. Og for nogle af de unge er det måske første gang, at de har den oplevelse, siger hun.

”En win-win”

Siden evalueringen blev fremlagt i november 2025, har der været stor interesse for projektet. Dansk Socialrådgiverforening har rost projektet, og til TV2 Bornholm har regionsformand Rasmus Balslev udtalt:

– Vi vil adressere det over for lokale politikere for at fortælle, hvor gode resultater, man kan skabe ved at investere i, at socialrådgivere har tid og får lov til at arbejde med relationerne med borgerne. Det er til glæde og gavn for alle.

Også fungerende socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har noteret sig resultaterne på Bornholm:

– Det er en win-win-win hele vejen rundt for økonomien, medarbejderne og de unge. Når man giver socialrådgivere og pædagoger mulighed for at bruge deres faglighed, og træffe beslutninger sammen med borgerne, så får man bedre løsninger, udtalte ministeren tidligere på året til flere medier.

På Bornholm er det besluttet at fortsætte med MIFU. Nanna Bager og Julie Sandberg Madsen er stolte af resultaterne.

– Vi vil gerne vise verden, at relationsarbejdet fungerer, og hvis vi kan arbejde på den måde, så kommer vi nemmere i mål med udsatte unge, pointerer Nanna Bager.

Interviewet får en lidt brat afslutning, for Nanna Bager skal skynde sig ud ad døren. En ny ung skal begynde i MIFU, og det er vigtigt ikke at komme for sent til første møde. For som de siger: Relationen bærer udviklingen.

• Mathias er ikke den unges rigtige navn, da de unge skal sikres anonymitet.
• Socialrådgiver og afdelingsleder i forebyggelsesafdelingen under Center for Familie- og Voksenindsatser, Karina Elkjær, har desværre ikke haft mulighed for at medvirke i artiklen.

---

Du kan høre afdelingsleder Karina Elkjær holde oplæg om frisættelse i praksis med udgangspunkt i MIFU. Det sker på DS Region Øst’s Faglig Fællesskabsdag i København den 31. august og i Slagelse den 28. september.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/arrangementer