Privatansatte socialrådgivere: ”Jeg havde brug for luftforandring”

Som health-manager i Københavns Lufthavn færdes Anna Katharina van Zanten dagligt blandt travle medarbejdere, som servicerer rejselystne passagerer. Hun laver især opsøgende arbejde i sikkerhedskontrollen og i funktioner som bagagen og snart også i rengøringen.

– En lufthavn er et stort, offentligt knudepunkt, hvor vores medarbejdere af og til møder mennesker i sårbare situationer, som kan være udadreagerende, fortæller den 45-årige socialrådgiver.

Efter uforudsete konfrontationer, som kræver en opfølgning, får medarbejderne tilbudt krisepsykolog, men hvis man kommer fra en anden kultur og et andet sprog, er det måske ikke en psykolog, medarbejderen vil tale med.

– Så kan det være bedre, at hun taler med én, som kender arbejdsvilkårene i lufthavnen, siger Anna Katharina van Zanten.

Hun begyndte i jobbet i 2019 og arbejder med sygefravær, helbred og trivsel blandt 1.500 medarbejdere.

– Jeg har mange samtaler med langtidssygemeldte for at høre, hvordan det går, og fordi vi skal lave en plan for, hvordan de kan vende tilbage til jobbet. Jeg følger også op på medarbejdere, som er kommet tilbage fra en længere sygemelding, så de bliver ved med at synes, at det er godt at gå på arbejde. Vi kan for eksempel aftale, at medarbejderen kan komme forbi til en snak med jævne mellemrum.

Forbereder på skifteholdsarbejde

Hvis en medarbejder ikke kan varetage sit job på grund af problemer i bevægeapparatet, vejleder Anna Katharina van Zanten om, hvad en fysioterapeut, kiropraktor eller osteopat kan tilbyde. Hun kan også fortælle, hvordan man kommer i et forløb på en smerteklinik, om tilbuddene i lufthavnens sundhedsforsikring og om lufthavnens egne tilbud om gratis fysioterapi og samtaler hos en psykolog, diætist eller sygeplejerske.

– Jeg taler med medarbejdere om sundhed generelt, især om søvn, fordi de arbejder på skiftehold. Det kan også handle om, hvordan man skaber balance mellem privat- og arbejdsliv. Med nyansatte taler jeg om, hvad det betyder i praksis at arbejde på skiftende tidspunkter, så de er godt klædt på til at få hverdagen til at fungere på en måde, som passer til dem.

Anna Katharina van Zanten har mange forebyggende samtaler. Nogle spørger selv, om de må komme forbi, andre bliver henvist af en kollega i health-teamet eller af deres manager.

– Det kan være medarbejdere, som har svært ved at stressregulere eller har problemer med at få deres arbejdsliv til at hænge sammen med børn og egne forældre, som er syge. Det kan også være, at ægtefællen er psykisk syg, så medarbejderen må løse de fleste opgaver i hjemmet. Det giver dem mindre overskud i hverdagen.

”Jeg er et tilbud”

Til sin egen overraskelse kommer Anna Katharina van Zanten også omkring børn.

– Jeg har altid sagt, at alt det med børn skulle jeg ikke ind i, fordi jeg ikke har de nødvendige faglige kompetencer til at kommunikere med børn og unge i myndighedsrollen. Her taler jeg meget med forældre, hvis børn har psykiske problemer, og den kontakt er noget helt andet.

Det er nemmere for medarbejderne at tale om noget fysisk hos dem selv end om, at deres barn mistrives og ikke vil i skole eller ikke vil tale med dem.
– Derfor skal de have tillid til mig og mine faglige kompetencer. Hvis barnet er på vej til at få et udredningsforløb, hjælper jeg med at finde ud af, hvilke støttemuligheder der er i kommunen.

Det kan også være vejledning om, hvilken rolle PPR har, og hvordan familien kan bruge patientforeninger og anonyme rådgivninger.

Anna Katharina van Zanten bruger sine kompetencer som socialrådgiver til at få medarbejderne til at åbne for, hvad der trykker. Det handler blandt andet om at være nysgerrig efter, hvad der rører sig hos vedkommende.

– Nogle gange siger en medarbejder noget, som får mig til at tænke, at hun bærer på noget meget sårbart. Det kan være skamfuldt, når det handler om, hvordan man er som forælder, at ens partner er i misbrugsbehandling, eller at man er i et voldeligt forhold. Så beder jeg om tilladelse til at spørge ind til det.

Socialrådgiveren spørger også om lov til at komme med gode råd. Det er en læring, hun har med fra sine godt 11 år i et jobcenter før ansættelsen i lufthavnen.

– I bakspejlet kan jeg se, at jeg kunne have haft en mere ydmyg tilgang til at give borgeren i jobcentret råd. Der er den forskel, at i jobcentret skulle de tale med mig. I lufthavnen er jeg et tilbud, siger Anna Katharina van Zanten.

Hun havde ikke regnet med, at opsøgende relationsarbejde ville blive en af hendes væsentligste opgaver, da hun søgte jobbet.

– Jeg kommer ud til medarbejderne, og jeg taler med deres managere om, at de ikke behøver at gå ind i det, den enkelte bøvler med, for de kan henvise til os. Jeg holder oplæg om, hvad medarbejderne kan bruge os til, og hvordan de kontakter os. I næste måned skal jeg rundt med rengøring, for det virker hos dem, fordi der kan være sproglige barrierer. Derfor skal kommunikationen tilpasses til dem.

Det har overrasket hende, at der er så meget socialrådgiverarbejde i en lufthavn.

– Jeg har haft mange forløb med medarbejdere, som står i svære situationer derhjemme. Det har fået mig til at tænke over, hvor meget nogen kan bære med sig og stadig møde ind på arbejde. I mit arbejdsliv har jeg mødt borgere, som har givet op, men de tager et langt sejt træk, inden de når dertil. Der er brug for faglige kompetencer, så medarbejderne får den rigtige sparring, og det prioriterer lufthavnen, siger Anna Katharina van Zanten, som føler sig heldig over at få lov at dække så bredt som socialrådgiver.

– Det er ikke præcist defineret, hvad jeg må hjælpe med. Men så længe det handler om, hvordan medarbejderne fungerer på jobbet, er det relevant.

Efteruddannelse til sorgrådgiver

Anna Katharina van Zanten trækker i høj grad på sine erfaringer som socialrådgiver i jobcenteret og har suppleret dem med en efteruddannelse til sorgrådgiver.

– Jeg har haft mange møder med medarbejdere, som har mistet en pårørende. Ellers har jobbet ikke krævet nye kompetencer, men der opstod pludselig en forventning om, at jeg skulle kende alle mulige paragraffer om for eksempel pension og tab af arbejdsevne. Det står jeg måske over for en gang om året, og på den tid kan der være sket ændringer, så jeg må læse op på reglerne for at kunne stille medarbejderne i den bedst mulige situation.

Ikke et bevidst valg

Der ligger ikke et bevidst karrierevalg bag skiftet til Københavns Lufthavn. Det gik blot op for Anna Katharina van Zanten, at hun havde brug for at prøve noget andet.

– I jobcentret begyndte jeg med de borgere, som var længst fra arbejdsmarkedet. Senere skiftede jeg til flygtninge og indvandrere. Vi havde mange ressourcestærke flygtninge fra Syrien og Eritrea og fik rigtig mange i arbejde og uddannelse. Til sidst var der kun den målgruppe tilbage, som jeg begyndte med i jobcentret. Der kunne gå et halvt år, inden vi nåede et delmål. Det passede ikke til mit energiniveau, så det gik op for mig, at jeg havde brug for luftforandring.

Anna Katharina van Zanten kan ikke sige, hvorfor hun rettede blikket mod lufthavnen. Faktisk søgte lufthavnen slet ikke en socialrådgiver.

– De søgte en sygeplejerske med kendskab til helbredsproblemer, arbejdsmarked, vejledning og HR, men det lød som et job for mig, fortæller Anna van Zanten, som på det tidspunkt var sagsbehandler i Jobcenter Roskilde.

Hun har selv været med til at forme sin stilling i health-teamet, som også tæller en diætist og tre sygeplejersker, hvoraf den ene er sektionsleder.

– Alle kender en sygeplejerske og en fysioterapeut, men hvad kan en socialrådgiver byde ind med? Svaret er, at jeg får opgaven, så snart den har en paragraf hæftet på. Hvis jeg skal søge om sygedagpenge, flexjob eller hjælpemidler til en medarbejder, bliver jeg den primære kontaktperson.

Humor og gå-på-mod

Anna Katharina van Zanten er i erfa-gruppe med socialrådgivere fra andre private virksomheder. De støtter hinanden i deres socialfaglighed, for de er alene i praksis og har brug for at sparre og udveksle erfaringer. Så der er stillinger, som svarer til hendes, men det er ikke sikkert, at virksomhederne søger socialrådgivere. Det bør ikke afholde socialrådgivere fra at søge, mener hun.

– Man skal kunne se sig selv i jobbet og så skrive i ansøgningen, hvilke kompetencer man har i for eksempel helbredsproblematikker, kommunikation og den svære samtale. Derudover skal man have gåpåmod, hvile i sine kompetencer og styrker og kunne lide at arbejde selvstændigt. Og så skal man være god til at grine. Humor er en nem måde at komme i kontakt og lette på en nervøsitet, en bekymring eller en an­spændthed. Sådan er det i hvert fald her i lufthavnen, og det passer til min natur.

---

Få personlig rådgivning. Som privatansat kan du enten være ansat på overenskomst eller individuel kontrakt. Inden du skriver under på din ansættelseskontrakt, anbefaler Dansk Socialrådgiverforening, at du taler med tillidsrepræsentanten – eller kontakter Medlemsservice på 70 10 10 99 eller skriver til os på kontakt@socialraadgiverne.dk.

---

CV Anna Katharina van Zanten

45 år
Health-manager i Københavns Lufthavn
Uddannet socialrådgiver i 2007
Efteruddannelse:
Den motiverende samtale, den løsningsorienterede samtale, den kognitive samtale og sorgrådgiver.
Har taget de fleste moduler på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.