”Vi har jo verdens fedeste fag: Man kan lave alverdens ting”

Stine Ravn Søby elskede sit arbejde i Jobcenter Aalborg og havde ikke planer om at søge videre, da en stor budgetnedskæring for fire år siden førte til en pludselig opsigelse. Inden hun nåede at rydde sit skrivebord, sagde en kollega dog op, og hun blev tilbudt at blive omplaceret til nye opgaver i samme center.

Umiddelbart var det en god løsning. Men opsigelsen havde allerede sat tanker i gang.

”Det var virkelig en stor krise, da jeg blev prikket, og jeg havde brug for at tænke mig om og søge lidt andre jobs. Det der med at blive i et hus, hvor man egentlig var blevet opsagt, var lidt som at gå tilbage til en ekskæreste. Det er jo ikke rigtig fedt,” siger Stine Ravn Søby, der samtidig understreger, at hun ikke følte sig dårligt behandlet af sin tidligere arbejdsplads.

Under fyringssamtalen sagde hendes leder, at hun også kunne overveje en stilling i familiegruppen, fordi ledelsen godt kunne se hende arbejde med unge mennesker. Kommentaren blev hængende hos Stine Ravn Søby, som ikke selv havde tænkt i den retning.

I tvivl om retningen

Et par måneder senere sad hun dog til jobsamtale i Aalborg Kommunes specialgruppe for børn og unge.

”Jobbet var meget administrativt og ikke så relationelt orienteret, men der var en virkelig fed stemning til samtalen. Kollegerne virkede søde, og der blev grinet meget. Selvom

jeg var i tvivl om retningen, tænkte jeg derfor med det samme, at det var et sted, jeg gerne ville være.”

Arbejdspladsen endte med at tilbyde hende en helt anden stilling på det specialiserede børne- og ungeområde, fordi de fornemmede, at hun ville være god til at arbejde med unge mennesker.

”Det var jo præcis det samme, som min tidligere arbejdsgiver havde sagt, så der må jo være noget om det,” siger Stine Ravn Søby, der takkede ja til stillingen.

En god start

At starte op på nyt job – og endda på et nyt socialfagligt område – var energikrævende, husker Stine Ravn Søby.

Hun sørgede for at holde nogle dage fri op til opstart for at gøre sig selv mentalt klar til skiftet. Fra første dag fik hun tilknyttet mentorer og fik undervisning i IT-systemerne og de handicapkompenserende paragraffer. Hun blev placeret på et kontor med tre andre rådgivere, hun kunne spørge til råds og udover ugentlig spørgetid hos lederen, var der hver uge teammøder med mulighed for sparring. Derudover fik hun udleveret en masse læsestof og fik tid til at læse det.

Alt sammen tiltag, der gjorde skiftet fra jobcenter til det specialiserede børne- og ungeområde langt lettere.

Samtidig fandt Stine Ravn Søby hurtigt ud af, at hun midt i alt det nye kunne gøre god brug af sine grundlæggende socialfaglige kompetencer.

”Vi har jo verdens fedeste fag, fordi det er så bredt, og man kan lave alverdens ting. Samtidig har man nogle helt grundlæggende kompetencer. Man har blik for sociale problemer, for hvor der er udviklingspotentiale, og for hvordan man skaber samarbejde. Og man kan sidde for enden af et stort netværksmøde og sætte en retning.”

Hun er ikke på udkig efter et nyt job lige nu, men understreger, at hun ikke er ”gift” med sit arbejde”.

”Jeg har bestemt ikke lyst til at være låst fast. For mig er det vigtigt hele tiden at lære noget nyt og prøve noget andet af. At se, hvad der ellers er derude.”