MIT ARGUMENT: Forskellig erfaring er en styrke

Af Rusmira Ališa, socialrådgiver, Center for Familier og Unge, Odense Kommune. Hun udfører både forebyggende og indgribende indsatser med særligt fokus på multikriminelle familier og klanstrukturer.

Når kommuner søger socialrådgivere med erfaring fra et bestemt område, er det ikke altid nemt at komme i betragtning til stillingen, hvis man ikke har den efterspurgte erfaring.

Jeg mener, at forskellig erfaring er en fordel – og arbejdsgiverne skal turde at åbne op – så man kan gå fra eksempelvis voksenområdet til børneområdet – eller omvendt.

Det sidste gjorde jeg. Så nu arbejder jeg med at afdække og afhjælpe funktionsnedsættelser hos forældre. På den måde kan jeg styrke og frigøre ressourcer, som understøtter deres forældreevne, så de får mere overskud til deres børn.