Privatansatte socialrådgivere: ”Jeg giver følgeskab til mennesker i livskrise”

Vi tager imod kræftpatienter, pårørende og efterlevende, og jeg taler med dem om deres tanker og følelser. De er ofte i krise, fordi deres eksistentielle grundlag vakler, fortæller socialrådgiver Marie Schmidth Christiansen. Hun arbejder i den åbne rådgivning i Kræftens Bekæmpelse i Aarhus og er bevidst om at passe på sig selv i et job, som kredser om sygdom, tab og sorg.

Privatansatte socialrådgivere: ”Jeg giver følgeskab til mennesker i livskrise”

Foto: Michael Drost-Hansen

Folk kommer ind fra gaden til en samtale hos kræftrådgivningen i Kræftens Bekæmpelse. I Skejby i Aarhus kan de møde rådgiver Marie Schmidth Christiansen, som har vagt i den åbne rådgivning flere dage om ugen.

– Vi tager imod kræftpatienter, pårørende og efterlevende, og jeg taler med dem om deres tanker og følelser. De er ofte i krise, fordi deres eksistentielle grundlag vakler. Men det bliver også tydeligt for folk, hvad der er vigtigt i livet, når sygdom, død og tab fylder, siger Marie Schmidth Christiansen, som er uddannet socialrådgiver.

Hun taler typisk om relationer med brugerne.

– Det er ikke karrieren, et fedt job eller den rigtige uddannelse, som betyder noget. Det afgørende er at være sammen med sine nære.

Alligevel kan det være svært dele sine tanker med familie og venner, når man bliver ramt af sygdom og sorg.

– Vi kan være gode at tale med, fordi vi ikke på samme måde er følelsesmæssigt involveret, når vi taler om sygdom, og hvad nu hvis det værste sker, siger socialrådgiveren.

Plads til håbløsheden

Marie Schmidth Christiansen ved aldrig, hvad dagen byder på i den åbne rådgivning.

– Nogle gange sidder jeg i samtaler hele dagen, og andre gange er der luft imellem. Det er svært at regne ud, hvordan en dag bliver. Hvis det regner i lårtykke stråler, kan vi snakke om, at der nok ikke kommer nogen, men pludselig er der stuvende fuldt. Vi ligger over for kræftafdelingen på Skejby Sygehus, så det er nemt at komme herover, siger Marie Schmidth Christiansen, som har otte rådgiverkolleger.

Netop det uforudsigelige oplever hun som det mest spændende ved jobbet.

– Jeg møder mange forskellige mennesker og livshistorier og bliver lukket ind i folks inderste tanker og følelser. Mange føler sig magtesløse, så min fornemste opgave er at give dem tid, plads og følgeskab.

Hun har ikke en skabelon for, hvad hun siger til brugere, som er bange for at dø, men hun er bevidst om at give fortvivlelsen, håbløsheden og magtesløsheden plads.

– Det er ofte en del af ligningen, når alvorlig og livstruende sygdom rammer. Nogle gange er det også kunsten at sige ingenting og blot være nærværende.

Uden agenda

Tidligere arbejdede Marie Schmidth Christiansen med jobafklaring i Aarhus Kommune. Hun oplever en markant forskel mellem jobcentret og kræftrådgivningen.

– Jeg trængte til et arbejde med mindre journalisering og dokumentation og mere menneskelig kontakt. Her fylder det administrative næsten ingenting. Det gør samtalen til gengæld.

En anden forskel er, at hun ikke skal et bestemt sted hen med brugerne.

– Jeg skal formå at skabe tillid, og det gør jeg blandt andet ved ikke at have en agenda. Brugerne sætter rammen for, hvad vi skal tale om.

Marie Schmidth Christiansen bestræber sig på at undgå at blive løsningsorienteret på brugernes vegne.

– Mit tidligere job handlede om at få sygemeldte tilbage i arbejde, men jeg kan ikke fikse, at folk kommer ud af en alvorlig sygdom. Derfor er det min opgave at være med dem. Når man rammes på livet, vil ens pårørende og nære gøre alt for at fjerne smerten, men mange af vores brugere har mest brug for nogle, som bare lytter. Det prøver jeg at praktisere.

Nogle ting hjælper Marie Schmidth Christiansen med at fikse, for hun har også socialfaglige opgaver.

– Der er mange praksisnære opgaver ved sygdom og tab. Jeg har ikke en myndighedskasket på, men jeg kan eksempelvis henvise til, hvem brugerne kan kontakte, hvis de vil søge orlov fra jobbet eller har brug for hjælpemidler. Jeg hjælper også med at søge legater. Lige nu har jeg en kræftramt studerende, som pludselig står med udgifter til psykolog og udlæg for medicin, siger socialrådgiveren og fremhæver vekselvirkningen mellem samtaler og det socialfaglige.

– Det er rart at kunne bevæge sig mellem følelser og mere konkrete opgaver.

Efteruddannelse giver rygstøtte

Kræftrådgivningen tilbyder også samtaleforløb, både individuelt og for par og familier. Det tager Marie Schmidth Christiansen også del i.

– Vi vurderer, om det giver mening at lave et opfølgende forløb. Dels drøfter vi det med brugerne, dels foretager vi en faglig vurdering, for eksempel hvis folk står meget alene med deres tanker og følelser.

Nogle gange udvikler en samtale sig, så hun pludselig skal agere mere par- eller familieterapeut end rådgiver.

– Det er jeg ikke uddannet i, så min opgave kan også være at sende brugerne videre til et sted, hvor de kan få bedre hjælp. Derfor skal jeg kende mine kompetencemæssige grænser, så jeg kan se, hvornår der er mere brug for en psykolog eller måske økonomisk eller juridisk vejledning.

For at styrke sin position er Marie Schmidth Christensen i gang med at tage en psykoterapeutisk uddannelse.

– I jobcentret havde jeg lovgivningen at støtte mig til, og jeg vil gerne have noget holdbart at læne mig op ad, når jeg i en samtale tænker: ”Hmm, hvad gør jeg lige her?” Viden og teori giver rygstøtte.

Livets mening

– Hvordan kan du holde til at være i jobbet? Det spørgsmål bliver Marie Schmidth Christiansen ofte stillet. Svaret er, at det betyder noget, at hun også hører om levede liv.

– Den balance kommer naturligt, for når man taler om alvorlige og tunge emner som sygdom og død, taler man også automatisk om liv og alt det, der giver livet indhold og mening. For det er netop det, man kan risikere at miste.

For at gøre sig langtidsholdbare får rådgiverne supervision og sparrer med hinanden. De har forskellige faglige baggrunde, men der er en til to socialrådgivere i hver af landets 12 kræftrådgivninger og også på kræftlinjen i Kræftens Bekæmpelse. Socialrådgiverne mødes virtuelt en gang om måneden, blandt andet for at holde sig ajour med regler og lovgivning, men også for at støtte hinanden.

Samtidig finder Marie Schmidth Christiansen det vigtigt at tage små pauser mellem sine samtaler, så hun kan omstille sig til den næste bruger, hun møder.

– Jeg øver mig i at blive god til at holde pauser, for jeg skal forholde mig til mange livshistorier i løbet af en dag. Jeg kan ikke være andet bekendt over for brugerne end at have styrke til at lytte til lige netop dem.


Bag om temaet
Hvad laver en socialrådgiver? For mange er forestillingen om jobbet som socialrådgiver ofte lig med en stilling i kommunen, og det er da også her,
de fleste socialrådgivere arbejder. Men uddannelsen giver også adgang til andre typer job. Mød fem socialrådgivere, som har valgt at arbejde på
det private område.


CV Marie Schmidth Christiansen

37 år

Rådgiver i Kræftens Bekæmpelse i Skejby ved Aarhus
Uddannet socialrådgiver i 2015
Efteruddannelse:
• Kandidat i socialt arbejde
• Projektlederuddannelse i Kræftens Bekæmpelse
• Er i gang med en psykoterapeutuddannelse hos Dispuk