PRAKSISKLUMMEN: En glemt pandemi?
Måske har jeg – eller vi – lagt COVID-19 og pandemien bag os, men vi må aldrig glemme de fagpersoner, som satte livet på spil.
Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke længere tænker så meget på tiden med COVID-19, og ord som pandemi, vaccine og coronatest føles langt borte. Andre ting og bekymringer har nu overtaget hverdagen – især i de her reform- og besparelsestider.
Men når man tænker over det, er det jo faktisk ikke så længe siden, og den virkelighed, som vi alle stod i dengang, blev jeg ført tilbage til på et splitsekund for et par måneder siden.
Jeg stødte på denne sag, da jeg sad som mødeleder på vores rehabiliteringsteam. Allerede da jeg forberedte sagen og sad og læste alle akterne, fik jeg en klump i maven.
Sagen handlede om en kvinde, der arbejdede som sygeplejerske, og som i den spæde start på COVID-19 var ansat til at pode folk. Det var inden, man overhovedet tænkte på en vaccine, og denne kvinde blev smittet med COVID-19, mens hun passede sit arbejde og forsøgte at passe på borgerne i vores samfund.
Hun blev rigtig syg, men kæmpede alt, hvad hun kunne, for at passe sit arbejde. Hun elskede at være sygeplejerske, og hvad skulle hun ellers lave, hvis hun ikke længere kunne have dette job?
Hun blev ved med at være rigtig syg og have mange følgevirkninger, og til sidst kunne hun ikke længere passe sit job.
Nu sad hun så her foran mig på kommunens rehabiliteringsteammøde og fortalte om, hvor meget hun havde kæmpet, hvor meget hun ønskede, at hun kunne blive ved med at lave det, hun elsker, hvor mange smerter hun havde i hverdagen, og hvor lidt hun ønskede en førtidspension – men at hun godt kunne se, at det var den eneste rigtige løsning. For hun kunne ikke længere kæmpe. Det skulle hun heller ikke.
Hun fik en førtidspension den dag.
Måske har jeg – eller vi – lagt COVID-19 og pandemien bag os, men vi må aldrig glemme de fagpersoner, som satte livet på spil.
Der er mange mennesker, som stadig den dag i dag lever med voldsomme og invaliderende følgevirkninger, og det blev jeg lige mindet om den dag. Med den erkendelse fremstår COVID-19 nu lidt tydeligere i min hukommelse, og der går nok lidt tid, før det ændrer sig.
af Mette Louise Brix, der er socialrådgiver, faglig koordinator i Gribskov Jobcenter og formand for DS’ Faggruppen Beskæftigelse