JURA: Fra seniorførtidspension til seniorpension

Det har været en betingelse for at få tilkendt seniorførtidspension, at ansøger højst må være fem år fra folkepensionsalderen og skal have haft en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, ansøgers arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende ikke kan klare beskæftigelse i fleksjob. I sager om seniorførtidspension skal der ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Efter indførelse af ordningen 1. januar 2014 er der tilkendt langt færre seniorførtidspensioner end forventet og med store kommunale forskelle. Årsagen skal formentlig findes i to forhold: Dels har vejledningen om ordningen været mangelfuld, og dels har administrationen ikke fuldt ud været i overensstemmelse med reglerne. Blandt andet har omtale af seniorførtidspensionsordningen i medierne og Ankestyrelsens udsendelse af principafgørelse 12-19 bevirket, at antallet af tilkendelser i 2. og 3. kvartal 2019 er mere end fordoblet i forhold til tidligere.

En række borgere har fejlagtigt fået afslag på seniorførtidspension begrundet med, at deres arbejdsevne ikke var nedsat til det ubetydelige. Enkelte afslag er også blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har gennemgået alle sager, der er blevet stadfæstet. En arbejdsevne svarende til et lille fleksjob udelukker ikke seniorførtidspension, og en arbejdsevne svarende til et lille fleksjob udelukker kun førtidspension, hvis arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan forbedres.

I maj 2019 indgik den daværende regering (V, LA og K), DF og RV en aftale om at erstatte den hidtidige seniorførtidspension med ret til seniorpension for nedslidte. Aftalen er siden tiltrådt af den nuværende regering.

Der er fremsat lovforslag om ret til seniorpension, hvis borgeren har seks år eller mindre til folkepensionsalderen og en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet (mindst 20 år).  Arbejdsevnen skal vurderes efter det job, som ansøger senest har været i stand til at varetage i mindst ca. 12 måneder. Vurderingen af arbejdsevnen er ikke en vurdering af, hvilke arbejdsfunktioner ansøger kan klare, men helt konkret, hvor mange timer ansøger kan klare med de arbejdsfunktioner, der var i seneste job.

Kommuner får frataget kompetence

Kommunerne får midlertidigt ansvaret for at administrere reglerne om seniorpension. Forligskredsen er enig om, at det er en midlertidig ordning, indtil opgaven overgår til en central myndighed i statsligt regi. Borgere, der får afslag på seniorpension hos kommunerne baseret på vurderingen af deres arbejdsevne, vil få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til en central myndighed.

Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne får frataget kompetencen på dette område. De problemer, der har været med administrationen af seniorførtidspensionsordningen, har været langt mindre end eksempelvis administrationen af børnehandicapområdet.

Lovforslaget forventes vedtaget af Folketinget den 20. december 2019 – efter dette blads deadline – med ikrafttræden den 1. januar 2020.

---

FAKTA OM DEN NYE SENIORPENSION

Man har ret til seniorpension, hvis følgende krav er opfyldt:

• 6 år eller mindre til folkepensionsalderen
• Langvarig tilknytning til ­arbejdsmarkedet (mindst 20 år)
• Arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat til højest 15 timer om ugen i seneste job
• Ansøgers arbejdsevne skal vurderes efter det job, som ansøger senest har været i stand til at varetage i mindst cirka 12 måneder.
• Seniorpension er ikke betinget af en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Sager om tilkendelse af seniorpension skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet.
• Der må kun benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge.

Læs mere om behandlingen af lovforslag L 67 på www.ft.dk.

John Klausen er professor (mso) i socialret ved AAU, Social Law Reserarch Center. Forsker i socialforvaltningsret med særligt fokus på forsørgelse og beskæftigelse.