Blodprop vælter økonomien

PRAKSISKLUMMEN: ”Jeg kan kun tage én dag ad gangen” siger Bente, som har fået aktiveret alt i mit socialrådgiverhjerte.

”Jeg låner lige Bente” siger jeg til Sten, som sidder i hospitalssengen. For enden af den hvide gang kanter vi os ind på kontoret. ”Vi plejer at kunne være her”, siger jeg. Bente nikker. Tårerne begynder at trille ned ad kinderne. ”Undskyld, jeg tuder lige så snart, jeg kommer herind”, siger hun og ler.

For to måneder siden fik Sten en blodprop i hjernen. Nu er han indlagt. På værelsesdøren hænger et stort skilt med hans navn på, så han kan gå de fem meter hen til toilettet uden at fare vild på vej tilbage. Sten skal udskrives til en permanent plejehjemsplads. ”Det er uvirkeligt”, konstaterer Bente.

Når Sten flytter på plejehjem, får familien to huslejer. Der skal betales indskud til plejeboligen, faste udgifter til varme, vand og el to steder samt kost til plejehjemmet. Sten er overgået til sygedagpenge, hvilket betyder en markant nedgang i indtægt. Bente har et fleksjob i en kantine. Om hun kan blive boende i huset, som indtil nu har dannet rammen om livet med to børn er uvist. Sten har stor gæld med fra tidligere erhvervsfiskeri, som han nu ikke kan afdrage på.

Vi søger om boligindskudslån, boligstøtte, førtidspension. Sten har fået 100.000 kroner i sum ved kritisk sygdom, som står mellem alle deres konti med flere røde tal. Kommunen giver afslag på økonomisk hjælp med henvisning til forsikringssummen. Selv om Sten har en meget større gæld på sine konti, end han nu kan betale, og familiens samlede budget nu går i minus, er der ikke hjælp at hente.

Inden Stens udskrivelse når vi at klage over afslaget på boligindskudslån. Jeg samarbejder med sygedagpengesagsbehandleren i håb om en hurtig afgørelse i forhold til førtidspension, og vi får udfyldt ansøgningsskema til gældssanering.

”Jeg kan kun tage én dag ad gangen” siger Bente, som har fået aktiveret alt i mit socialrådgiverhjerte.

Louise Marie Friis er sundhedssocialrådgiver ved Odense Universitets­hospital