Ny forskning: Socialrådgivere bliver ikke brugt systematisk nok

Ny forskning dokumenterer, at socialrådgivere i børne- og ungdomspsykiatrien er centrale brobyggere mellem psykiatri, kommuner og familier. De oversætter viden og praksis på tværs af sektorer og bidrager til sammenhængende forløb for børn og unge i psykisk mistrivsel.

Men forskningen peger også på et betydeligt uudnyttet potentiale. Rapporten ”Socialrådgiverens roller og opgaver i Børne- og Ungdomspsykiatrien” viser, at socialrådgivernes kompetencer ofte bringes for sent eller for tilfældigt i spil.

Bag rapporten står Julie Rahbæk Møller, antropolog, ph.d. og lektor på Socialrådgiveruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, som har undersøgt socialrådgiverens opgaver og roller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Hun har interviewet både socialrådgivere, psykologer, speciallæger, pædagoger, sygeplejersker og forældre til patienter. Interviewene efterlader ifølge rapporten ingen tvivl om den værdi, socialrådgiverne tilfører. En af de medvirkende speciallæger beskriver det sådan:

”Jeg synes det er så dejligt at have dem, fordi de kender til det område, hvor jeg tænker: ’Her har jeg slet ikke tid som psykiater til at fordybe mig i det’. Det er nemt at gå til dem og sige: ’Her er der brug for’, ’jeg er bekymret’, ’jeg ser udfordringer i familien, hvor den unge ikke har de stærkeste evner til at håndtere nogle ting derhjemme’, eller: ’vi har brug for noget kommunalt’, fordi det skaber et hurtigt flow eller hurtig kontakt til kommunen, og jeg skal ikke tænke så meget over det eller forholde mig til det. Jeg har fuldstændig tiltro til dem, fordi de er enormt hurtige, og de fanger hurtigt, hvad det handler om, og de går i gang og handler på det.”

Baggrunden for forskningsprojektet er, at børn og unge i stigende grad rammes af psykisk mistrivsel – 15 procent af danske børn vil have en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Det medfører et øget pres på ressourcer både i børne- og ungdomspsykiatrien og i skoler og dagtilbud og dermed et behov for at udvikle nye tilbud og sikre en bedre koordinering på tværs af sektorer.

Ifølge Julie Rahbæk Møller ligger der et stort potentiale i at inddrage socialrådgivernes kompetencer tidligere og mere systematisk i behandlingsarbejdet, særligt i komplekse sager.

For at kunne forstå et barns eller en ung persons situation er det ikke altid nok at se på de psykiatriske symptomer alene, understreger hun:

– For at forstå kompleksiteten i psykisk mistrivsel, kan det være nødvendigt med et bredere fokus på sociale forhold, som kan give en bedre forståelse for den psykiske mistrivsel. Udfordringen er, at det kan komplicere udredningen og det efterfølgende behandlingsforløb.

Som en socialrådgiver fortæller i rapporten, kunne det være at spørge ind til forældrenes beskæftigelse. Hvis far er chauffør, er det så buschauffør fra klokken 8 til 16, eller arbejder han som langtidschauffør, hvor han ikke kan være særlig meget hjemme. Det kan have en betydning for den støtte, barnet eller den unge har brug for.

– Eller bor familien i en treværelses lejlighed med tre børn, som alle har vanskeligheder, og ingen af dem har deres eget rum at være i? Eller bor de i et stort hus, hvor man fint kan skabe plads til børnenes forskellige behov? Netop den type viden kan være afgørende at have tidligt i forløbet, pointerer Julie Rahbæk Møller.

Mangel på systematik

Rapporten dokumenterer, at der er stor forskel på, hvordan socialrådgivernes kompetencer kommer i spil i de forskellige ambulatorier i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Nogle steder bliver socialrådgiverne bedt om at lave socialfaglige vurderinger. Andre steder bruges de primært som referenter ved netværksmøder.

Konsekvensen er ifølge Julie Rahbæk Møller, at socialrådgivernes kompetencer ikke bliver udnyttet fuldt ud. Samtidig peger rapporten på, at mange behandlere ikke har et klart billede af, hvad socialrådgivere kan bidrage med.

– Jeg kunne se, at psykologer med erfaring fra PPR i højere grad trækker på socialrådgivere. De kender deres kompetencer og har derfor større incitament til at inddrage dem, når der opstår tvivl om noget, mens nogle af de andre behandlere faktisk ikke ved, hvad en socialrådgiver kan. Inddragelsen af socialrådgiverne kan helt klart styrkes, så den bliver mere systematisk og rettidig.

Julie Rahbæk Møller understreger dog, at ledelsen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden allerede har et stærkt fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

– Udfordringen er mere at få brugen af socialrådgivere implementeret hos behandlerne og overlægerne på de respektive afdelinger.

Screening kan styrke indsatsen

Løsningen er ifølge Julie Rahbæk Møller ikke, at socialrådgivere skal involveres i alle sager, men at de bliver bragt i spil i de rigtige sager på det rigtige tidspunkt.

– Når der i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er cirka 18.000 aktive patientforløb og 38 socialrådgivere, så kan de selv sagt ikke være med inde over alle forløb.

For at sikre en mere systematisk inddragelse af socialrådgivere har Julie Rahbæk Møller skitseret en række konkrete forslag. Et af dem er at opstille kriterier for screening af, om det er relevant at inddrage en socialrådgiver.

Kriterierne kunne for eksempel være:

• Hvis der allerede er iværksat flere indsatser i kommunen.
• Hvis forældresamarbejdet er beskrevet som vanskeligt i henvisningen.
• Hvis en anbringelse er konfliktfyldt.

Hun foreslår derudover, at hvis behandlerne i samtaler med familien har svært ved at konkretisere deres bekymring, er det oplagt at invitere socialrådgiveren med til et møde med familien. Med deres kendskab til udsatte familier og viden om lovgivningen kan socialrådgiveren være med til at vurdere, om der skal sendes en underretning til kommunen.

Socialrådgivere kan også holde møder for pårørende hver anden eller tredje uge, så de pårørende får kendskab til, hvordan de kan bruge socialrådgiverne. Samtidig kan møderne give de pårørende indblik i eksempelvis overgangen fra behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien til kommunale tilbud og støttende indsatser.

Inspiration til sundhedsvæsenet

Rapportens anbefalinger er allerede ved at finde vej til praksis. Ifølge ledende socialrådgiver i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, Bettina Skovmand, arbejder man med at implementere flere af de foreslåede initiativer.

– Jeg håber, at rapportens resultater også kan inspirere andre til, at socialrådgivernes kompetencer i endnu højere grad bringes i spil til gavn for de børn, unge og deres familier, som er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien.

Julie Rahbæk Møller vurderer, at anbefalingerne også kan være relevante for andre områder i sundhedsvæsenet:

– International forskning viser, at udskrivningsforløb på det somatiske område bliver bedre, når socialrådgivere er involveret. Derfor kan erfaringerne fra børne- og ungdomspsykiatrien også have relevans for andre dele af sundhedsvæsenet.

---

Fem kernefaglige kompetencer

På baggrund af rapporten har Julie Rahbæk Møller kortlagt fem kernefaglige kompetencer og vidensområder hos socialrådgiverne i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden:
Indsigt i forvaltningspraksis.

• Viden om lovgivning på børneområdet
• Tværprofessionelle og tværsektorielle kompetencer
• Skriftlige kompetencer i forhold til dokumenter til kommunerne
• Faglig viden om udsatte familier

Kilde: ”Socialrådgiverens roller og opgaver i Børne- og Ungdomspsykiatrien” af Julie Rahbæk Møller, udgivet af Københavns Professionshøjskole. Du kan finde rapporten på forskningsportal.kp.dk