Dansk Socialrådgiverforening: Politiske ambitioner forstærker behovet for sundhedssocialrådgivere

Gennem den seneste tid har Dansk Socialrådgiverforenings næstforkvinde, Marie Vithen, rejst rundt i landet og holdt møder med regionspolitikere for at tale om socialrådgivernes rolle i sundhedsvæsenet. Det har hun gjort med udgangspunkt i et nyt politisk notat ”Sundhedssocialrådgiverne i sundhedsvæsenet skaber sammenhæng”. Vi har spurgt Marie Vithen, hvorfor der er behov for at holde møder med politikerne.

– Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis sundhedsreformen skal lykkes med at skabe sammenhængende patientforløb, styrke forebyggelse og reducere ulighed i sundhed, skal socialrådgivere tænkes langt mere systematisk ind som brobyggere – både i somatik, psykiatri og det nære sundhedsvæsen.

Positive tilbagemeldinger

Tilbagemeldingerne fra regionspolitikerne, som er udpeget til at sidde i de nye sundhedsråd, der etableres som et led i sundhedsreformen (se boks side 25), har ifølge Marie Vithen været positive.

– Regionspolitikerne har alle kunnet se værdien af socialrådgiverens rolle, og de forstår, at det er vigtigt at kunne koordinere både internt i sundhedsvæsenet og ud til andre aktører, særligt kommunerne. Hvis man skal have et tættere samarbejde mellem kommune og region og sikre, at flere patienter kan få behandling tættere på hjemmet, så er der behov for en brobyggende indsats. Det er en del af socialrådgivernes kernekompetence, pointerer Marie Vithen og uddyber:

– Socialrådgiverne er uddannet til at skabe sammenhæng mellem sektorer, koordinere komplekse forløb, inddrage patienters og pårørendes samlede situation og sikre, at patienter ikke tabes mellem systemerne. Derfor bør udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år bygge på socialrådgiverne som en kernefaglighed i et sundhedssystem, hvor netop sammenhæng og helhed er blandt de største udfordringer.

Hun nævner, at socialrådgivere også bør have en langt mere central plads i det nære sundhedsvæsen.

– Det vil være så oplagt, hvis man tænker socialrådgivere ind i blandt andet sundhedshuse eller hos de praktiserende læger, som vi ser nogle steder. Socialrådgivere kan understøtte de praktiserende læger med de sociale og beskæftigelsesmæssige problemstillinger, der ofte følger med sygdom.

– Vi vil også kunne hjælpe borgerne hos den praktiserende læge videre ind i regionen til behandling, hvis de har svært ved at navigere i sundhedssystemet. Samtidig kan vi opspore borgere, som ellers aldrig får hjælp eller får hjælpen alt for sent.

DS: Socialrådgivere i sundhedsvæsenet er en god investering

Sundhedssocialrådgivere skaber sammenhæng, bygger bro mellem systemerne og understøtter stabile og effektive patientforløb.

Sundhedssocialrådgiverne frigør tid hos det øvrige personale i sundhedsvæsenet til varetagelse af egne kerneopgaver, når de ikke skal bruge deres tid på at løse opgaver af socialfaglig karakter.

Socialrådgiverne forebygger genindlæggelser ved at sikre patienter den rette psykosociale støtte under og efter den sundhedsfaglige behandling.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforenings notat ”Sundhedssocialrådgivere i sundhedsvæsenet skaber sammenhæng”.

» Læs hele notatet på socialraadgiverne.dk/fag-og-debat under ’politiske fokusområder’

Behov for flere sundhedssocialrådgivere

Politikernes ambitioner med både sundhedsreformen, psykiatri-planen og en kommende folkesundhedslov med fokus på forebyggelse forstærker ifølge Marie Vithen behovet for sundhedssocialrådgivere.

Derfor opfordrer Dansk Socialrådgiverforening blandt andet regionerne til at ansætte flere sundhedssocialrådgivere og indføre en socialfaglig screening ved indlæggelse både i psykiatrien og ved alvorlig sygdom i somatikken.

Nye tal viser, at antallet af socialrådgivere på hospitalernes somatiske afdelinger i dag ligger på samme niveau som i 2016 med cirka 119 fuldtidsstillinger. Til gengæld er der kommet flere socialrådgivere på de psykiatriske afdelinger, hvor antal fuldtidsstillinger er steget fra cirka 317 til 478 i løbet af de seneste 10 år.

På baggrund af tallene påpeger Marie Vithen, at der bør ansættes flere socialrådgivere på det somatiske område.

– Mange af de sårbare patienter på de somatiske afdelinger har ofte – ud over komplekse sundhedsproblemer – også sociale udfordringer, som kræver en socialfaglig afdækning for, at behandlingsforløbet kan lykkes. Vi kan med fordel hente inspiration i psykiatrien, hvor man blandt andet kan dokumentere, at socialrådgiverne er med til at forebygge genindlæggelser, siger Marie Vithen og tilføjer:

– Det er positivt, at antallet af socialrådgivere på det psykiatriske område er steget. Men når vi ved, hvor stort et pres, der er på psykiatrien blandt andet på baggrund af den stigende mistrivsel blandt børn og unge, er der fortsat behov for flere socialrådgivere også i psykiatrien.

Investering betaler sig

Marie Vithen ser en vigtig opgave i at tydeliggøre socialrådgivernes særlige kompetencer.

– Vi har en vigtig opgave i at forklare konkret og præcist, hvad det er, vi kan, og hvad der adskiller vores faglighed fra andre professioner. Og at det betaler sig både menneskeligt og økonomisk at ansætte socialrådgivere i sundhedsvæsenet.

– Regionspolitikerne kan godt se, at sundhedsreformen forstærker behovet for socialrådgivere. Så er spørgsmålet, hvordan de ser på det, når pengene skal prioriteres. Behovet for sundhedsfagligt personale er også stort, og så bliver vi desværre nogle gange flødeskummet på den kage – noget, som man fejlagtigt vurderer, kan spares væk.

– På mange sygehuse er det dog overlægen eller oversygeplejersken, som skal prioritere pengene til at ansætte en socialrådgiver i afdelingens eget budget – så derfor er det så afgørende, at de kender socialrådgivernes kompetencer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ida Auken (S) om, hvordan hun ser socialrådgivernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Fakta om sundhedsreformen

• Sundhedsreformen blev vedtaget i 2024 af et bredt flertal i Folketinget. Reformen træder i kraft 1. januar 2027.
• Sammenhængende forløb. Målet med reformen er at flytte behandling tættere på borgerne, styrke det nære sundhedsvæsen og skabe mere sammenhængende forløb, især for patienter med komplekse sygdomme og kroniske lidelser. Reformen skal også bidrage til at mindske ulighed i sundhed.
• Fire regioner og 17 sundhedsråd. Der etableres fire regioner i stedet for de nuværende fem. Regionerne får en ny politisk organisering med 17 nye sundhedsråd, som skal styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner. Sundhedsrådene får repræsentanter fra både regioner og kommuner.
• Integration af psykiatri og somatik. Som en vigtig del af reformen skal psykiatrien ligestilles med somatikken. Derfor skal de to områder integreres ledelsesmæssigt og organisatorisk. Målet er at skabe større sammenhæng på tværs af hospitaler og kommuner samt styrke de nære sundhedsindsatser.
• Forebyggelse. Sundhedsreformen understøttes af en kommende folkesundhedslov, som skal styrke forebyggelse og fremme sundhed på tværs af sektorer og velfærdsområder.

Kilder: Sundhedsministeriet og Danske Regioner

» Læs mere på ism.dk/temaer/sundhedsreformen-2024

---

Socialrådgivere på sundheds- og psykiatriområdet
Socialrådgivere arbejder på forskellige felter inden for sundheds- og psykiatriom­rådet, hvor de er ansat både regionalt, kommunalt og privat, herunder også i lægepraksis. De er typisk ansat på landets sygehuse – både somatiske og psykiatriske afdelinger – i social- og distriktspsykiatrien, i forskellige bo- og behandlingstilbud samt i kommunernes sundheds- og psykiatriforvaltninger.

---

Socialfaglig screening
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at der bliver indført en socialfaglig screening ved indlæggelse både i psykiatrien og ved alvorlig sygdom i somatikken.

Formålet er at få et tidligt overblik over de forhold, som kan have betydning for patientens behandling og livssituation – herunder at forebygge, at det overlades til den enkelte patient at navigere i komplekse forløb og indsatser på tværs af kommuner og sundhedsvæsen.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforenings notat ”Sundhedssocialrådgivere i sundhedsvæsenet skaber sammenhæng”.