“Jeg kan godt arbejde men jeg kan ikke passe et arbejde”

Siden den 1. januar 2019 har de 98 danske kommuner haft mulighed for at visitere socialt udsatte borgere til et socialt frikort. Et frikort, hvor udsatte som hjemløse, borgere med misbrug eller psykiske vanskeligheder har mulighed for at tjene 20.000 kroner skattefrit om året uden at blive trukket i ydelser.

Tanken fra Folketinget var, at det sociale frikort skulle give ’særligt socialt udsatte’ en tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheden for at tjene lidt ekstra penge i form af ordinært, lønnet arbejde.

Målet var, at 4.000 skulle komme i arbejde under det sociale frikort, men helt nye tal fra Socialministeriet viser, at 83 kommuner har bevilget socialt frikort til i alt 1.262 borgere, men for kun 329 af dem har frikortet ført til en form for arbejde. 15 af landets kommuner har slet ikke benyttet sig af muligheden.

Københavns Kommune er topscorer i brug af ordningen – her har 285 borgere fået bevilget et socialt frikort. I landets fjerdestørste kommune Odense har kun 12 borgere fået bevilget et socialt frikort.

Mistillid til systemet

Men hvorfor er socialt frikort, som både politikere, de udsattes organisationer og erhvervslivet synes er en rigtig god idé, kommet så skidt fra start? Og hvad skal der til for, at det sociale frikort for alvor kan blive brugt?

Det har vi spurgt Anette Hansen om. Hun er uddannet socialrådgiver, i dag seniorkonsulent i Cabi – et videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet – og samtidig projektleder på et nyt projekt, der netop skal få det sociale frikort ud til flere.

– Der er mange udfordringer forbundet med det sociale frikort. Dels er forsøgsperioden på kun to år – 2019 og 2020 – simpelthen for kort for den her målgruppe. Det er noget, der skal løftes på tværs af mange interessenter; kommuner, borgere, virksomheder – og på tværs af både det sociale område og beskæftigelsesområdet, siger Anette Hansen.

Hun påpeger, at det samtidig er en målgruppe , hvor en del nærer stor mistilid til det kommunale system, fordi mange af de socialt udsatte har rigtig dårlige erfaringer med systemet. Så selv om en sagsbehandler står og siger, at et job under det sociale frikort ingen konsekvenser har, så tør de udsatte borgere ikke rigtig tro på det. Og måske med god grund.

– Sidder der en sagsbehandler i jobcentret, der ikke kender til det sociale frikort og hører, at Jens arbejder fem timer om måneden hos en lokal tømrer, kan vedkommende hurtigt tro, at Jens skal trækkes i kontanthjælp. Så manglende information både internt i kommunerne, over for borgere og virksomheder er også en stor udfordring, mener Anette Hansen.

Hun understreger, at det sociale frikort er funderet i Socialstyrelsen og Socialministeriet. Ikke i Beskæftigelsesministeriet, så selvom frikortet også er beskæftigelsesrettet, så er socialt frikort en social indsats.

Frivilligt for kommunerne

En anden udfordring for socialt frikort er, at det er helt frivilligt, om kommunerne vil prioritere det eller ej. Derudover er der fulgt noget administrativt bøvl med for de virksomheder, der har kastet sig ud i at ansætte socialt udsatte i lønnet arbejde. Ifølge Anette Hansen har de haft problemer med, at deres lønsystemer ikke er bygget til at betale løn uden, at der skal betales skat.

– Samtidig er den her ordning i konkurrence med andre ordninger, hvor målgruppen ofte er en mere stabil arbejdskraft, som for eksempel virksomhedspraktik uden løn, job med løntilskud eller fleksjob, hvor arbejdsgiveren får økonomisk tilskud. Målgruppen for det sociale frikort er ikke altid så stabil, kræver en håndholdt indsats og en stor grad af fleksibilitet, mener Anette Hansen.

Men hun er ikke tvivl om, at socialt frikort er en god idé.

– Små ting som at løse en opgave for en virksomhed kan virkelig flytte noget for den enkelte, og det betyder meget at få et tilhørsforhold, en identitet, et fællesskab, en form for normalisering ved at være tilknyttet en arbejdsplads og også at tjene nogle ekstra penge. Samtidig har vi virksomheder, der råber på arbejdskraft og skriger på hænder, så socialt frikort er bestemt en god idé, siger Anette Hansen.

I 2018 – inden indførelsen af det toårige forsøg med socialt frikort – lavede Cabi en kvalitativ undersøgelse for Rådet for socialt udsatte af, hvad der skal til for, at socialt udsatte får mulighed for at bruge et socialt frikort. I under søgelsen, som har titlen ”Socialt frikort til socialt udsatte”, citeres potentielle brugere af socialt frikort, og citaterne peger på en række udfordringer for de socialt udsatte:

”Jeg kan godt arbejde, men jeg kan ikke passe et arbejde.”

”På en god dag, hvor jeg er frisk, kan jeg godt komme og læsse en lastbil i fire timer, men ikke på en dårlig dag.”

”Hvis jeg skal godkendes af kommunen, opgiver jeg på forhånd.”

Rapportens konklusioner ligger til grund for det nye projekt, der skal få socialt frikort ud til flere. Et projekt, der kører i Holstebro, Næstved, Vejle og Esbjerg kommuner og som især skal fokusere på fire parametre: ”Fælles mål for indsatsen”, ”rekruttering af borgere og virksomheder”, ”organisering af visitation til frikort” og ”støtte og hjælp til virksomhederne”.

Projektet startede i august 2019 og kører hele 2020 ud. Endnu er det for tidligt at sige noget om projektets resultater, men ifølge undersøgelsen fra 2018 er der en række konkrete ting for landets kommuner at tage fat på, hvis de gerne vil have bredt brugen af socialt frikort ud.

– Hvis det sociale frikort skal blive en succes, kræver det en solid kommunal indsats i tæt samarbejde med fagprofessionelle, der er tæt på brugerne. Samtidig kræver det oplysning og information både internt i kommunen og overfor potentielle brugere og virksomheder i lokalområdet. Og så skal kriterierne for tilkendelsen af frikortet meldes klart ud, så borgerne ikke bliver nervøse for konsekvenserne for eksempel i forhold til 225-timersreglen eller fratræk i deres offentlige ydelser, siger Anette Hansen.

Job til målgruppen

Der er også behov for en særlig indsats over for de lokale virksomheder,  blandt andet med hjælp til at finde de rette opgaver til målgruppen – gerne så fleksible som muligt, så borgeren alt efter dagsform kan komme på arbejde. Og både ansættelse, aflønning og visitation skal foregå så let og så lidt bureaukratisk som muligt.

Yderligere skal kommunen have øje for, at målgruppen for socialt frikort er meget bred. Fra borgere, der har været hjemløse i 15 år, aldrig har fået en uddannelse eller haft en tilknytning til arbejdsmarkedet til tidligere revisorer og direktører, hvis tilværelse har fået en deroute efter konens død, psykisk sygdom eller konkurs af en virksomhed.

På det helt overordnede plan mener Anette Hansen, at der er brug for en længere forsøgsperiode, en løsning på problemstillingerne omkring lønudbetaling uden skat og en forpligtelse for kommunerne til at prioritere socialt frikort.

---

HVAD ER SOCIALT FRIKORT?

• Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere over 18 år mulighed for at tjene 20.000 kroner skattefrit om året ved ordinært og ustøttet arbejde – uden at blive trukket i kontanthjælp eller anden offentlig ydelse.
• Målgruppen er borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløshed, misbrug og psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service.
• Borgerne skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, så de må ikke have været under uddannelse eller haft arbejdsindkomst over 10.000 kroner det seneste år.
• Borgere i aktiveringstilbud og ressourceforløb kan også få socialt frikort.

Læs mere på socialstyrelsen.dk

SOCIALT FRIKORT I TAL

Pr. 5. december 2019 var 1.262 borgere visiteret til et socialt frikort, ud af dem var 329 borgere registreret med en form for ansættelse.

83 kommuner havde udstedt socialt frikort. 15 kommuner herunder Glostrup, Lolland og Nordfyns kommuner – havde slet ikke udstedt socialt frikort.

44 af de 83 kommuner havde udstedt mellem 1 og 5 frikort.