Forskeren: ”Vi har med en gruppe unge at gøre, hvor der ikke findes one size fits all”
Der er flere, der kommer i beskæftigelse efter at have gennemført Flexuddannelsen, viser en ny analyse, som Marianne Lund Mikkelsen, senioranalytiker hos VIVE, har stået for.
Analysen afdækker potentialet for at udbrede Flexuddannelsen til hele landet. Hvad viser den?
At Flexuddannelsen faktisk betyder noget. Der er flere, der kommer i beskæftigelse efter at have gennemført uddannelsen. Vi kan også se, at 12-30 procent af de unge, der gennemfører en såkaldt Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), kunne være i målgruppen for Flexuddannelsen. Det er et forsigtigt skøn, for der kan være mange ting, der gør, at de alligevel ikke er i målgruppen, for vi har med en gruppe unge at gøre, hvor der ikke findes ”one size fits all.”
Hvilken viden er der ellers at hente i analysen?
Analysen giver også viden om praksis hos kommuner, der er gode til at få unge i beskæftigelse uden Flexuddannelsen. Her fandt vi fire fælles træk:
– Jobcenteret i kommunerne har et tæt og tidligt samarbejde med STU, så de kender de unge, allerede når de går på STU’en. Så de unge skal ikke til at møde nye mennesker, når de overgår til jobcenteret.
– Det vigtige var, at det var et individuelt tilrettelagt forløb. Samtidig skal det være helhedsorienteret, for nogle er meget unge og har brug for hjælp til mange forskellige ting – for eksempel til at bruge e-Boks.
– De unge har en fast kontaktperson på Jobcenteret, der kender dem.
– Jobcenteret har et godt samarbejde med de lokale virksomheder, for eksempel når det gælder fleksjob. Virksomheder og jobcenteret var gode til at række ud til hinanden.
I er forsigtige i jeres skøn og antagelser. Hvorfor?
Det er en registeranalyse, og vi skal lægge nogle antagelser ind i beregningerne, og her har vi været forsigtige i vores skøn og antagelser. Analysen viser eksempelvis, at der er basis for at udbyde Flexuddannelsen i hver fjerde kommune, for her findes mindst syv unge i målgruppen. Men vi har ikke taget højde for, at unge jo kan transportere sig mellem kommuner, for den øvelse ville kræve endnu flere antagelser og gætterier. Hvor langt kan vi antage, at de kan og vil flytte sig for uddannelsen?
Hvad kan socialrådgivere bruge analysen til, når de sidder med en ung i målgruppen?
De kan måske få øje på nogle af de fire fællestræk fra deres egen praksis, som de kan lade sig inspirere af og som kan implementeres i deres kommune. De kan også få viden om Flexuddannelsen – hvad er det? Hvad består den af? Og hvis Flexuddannelsen ikke findes i deres egen kommuner, så er der måske en i nabokommunen, som kunne være interessant for en ung, man arbejder med.
Marianne Lund Mikkelsen er senioranalytiker hos VIVE og beskæftiger sig hovedsagelig med evalueringer og registerbaserede analyser inden for grundskole- og dagtilbudsområdet.
Flexuddannelsen er en toårig erhvervsrettet forsøgsuddannelse for unge, der har afsluttet en STU. På Flexuddannelsen lærer eleverne gennem deltagelse i praksis på en virksomhed.