DEBAT: Giv os en uddannelse med identitet
Debatindlæg af Jeppe Studtmund, formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)
Store forandringer er på vej med den nye uddannelse. Forandringer, der skal styrke vores faglige kompetencer og ambitioner om at sikre større optag og mindre frafald.
Det er en overset problematik, at mange studerende ikke føler en særlig tilknytning til deres profession, mens de læser. En problematik, der har vidtrækkende konsekvenser for vores trivsel, engagement og tilknytning til uddannelsen.
Den sociale Højskole findes ikke længere. I stedet uddannes socialrådgivere fra bygninger, der – hvis jeg skal være helt ærlig – for de flestes vedkommende ligner fabrikker udvendigt og hospitaler indvendigt.
De fleste uddannelsessteder bærer ikke synligt præg af, at her færdes kommende socialrådgivere. Store institutioner gør det nemt at gemme sig, men det efterlader også en følelse af at blive glemt.
At vælge vores fag er et utroligt aktivt valg. Jeg har aldrig hørt om folkeskoleelever, der drømmer om at blive socialrådgivere, når de bliver store.
Først til dimissionen får vi et velmenende ”velkommen til faget”, efter at vi har studeret i tre og et halvt år og allerede lagt utallige timer i praktik og studiejob. Giv os den velkomst, når vi starter!
Jeg drømmer om, at vores uddannelser indrettes som levende værksteder for vores fag, professionsånd, historie og ikke mindst stærke studenterdrevne fællesskaber.
Jeg drømmer om årlige fagfestivaller på uddannelsesinstitutionen, hvor vi fejrer faget. Hvor studerende, praksis og forskere mødes for at kortlægge det sociale arbejdes puls.
Jeg drømmer om mentornetværk mellem studerende og praktikere, som vi ser dem på flere erhvervsuddannelser.
Og jeg drømmer om ritualer, der langt før vi afleverer bacheloren bekræfter, at det at læse til socialrådgiver er af helt særlig stor værdi.