Guiden: Tænk strategisk om efteruddannelse
Efter- og videreuddannelse er ikke kun et spørgsmål om faglig interesse. Det er et strategisk valg, som kan få betydning for dit arbejdsliv. Derfor er det vigtigt at være bevidst om dine valg, lyder det fra ekspert.
Hvordan træffer du kloge valg om din kompetenceudvikling? Skal du tænke langsigtet og styrke kompetencer, der også kan bruges, hvis du skifter jobområde? Vil du være en stærkere praktiker eller bevæge dig i retning af en mere teoretisk og administrativ rolle?
Der findes ingen facitliste for det gode valg af efter- og videreuddannelse, men der er ifølge Trine Østerbye Clausen, som er afdelingsleder på den socialfaglige efter- videreuddannelse på UCL i Odense, alligevel god grund til at reflektere over de forskellige muligheder.
Korte kurser eller diplom
Det handler ifølge Trine Østerbye Clausen ikke kun om at vælge mellem korte eller lange forløb, men om hvordan de forskellige uddannelsesformater kan kombineres og anvendes strategisk i forhold til både aktuelle opgaver og langsigtet kompetenceudvikling.
– De korte kurser er velegnede, når man har brug for et hurtigt, fagligt brush-up, eller når man skal introduceres til et konkret system eller en afgrænset metode. De længere diplom-forløb er derimod relevante, når målet er en dybere teoretisk forankring og styrkede kompetencer til at håndtere komplekse problemstillinger i den daglige praksis.
Samtidig giver diplommoduler en særlig fordel, fordi de indgår i en formel uddannelsesstruktur med ECTS-point.
– Det betyder, at man kan bygge ovenpå sine kompetencer trin for trin – eksempelvis ved at samle moduler og på sigt gennemføre en hel diplomuddannelse. Den fleksibilitet gør det muligt at kombinere praksisnær læring med en langsigtet faglig udvikling. Og nye, kortere diplommoduler på 2,5 ECTS kan gøre det lettere at komme i gang med efter-videreuddannelse.
Små greb som succeskriterie
Det kan være en udfordring at omsætte ny viden til praksis på arbejdspladsen – især hvis man er alene afsted på et efter- eller videreuddannelsesforløb.
– Den største udfordring er ikke at lære nyt, men at bruge det i hverdagen. Når man er afsted alene, ligger arbejdet med implementeringen ofte på én selv, siger Trine.
Hun peger på, at det kan være en fordel at være flere deltagere fra samme arbejdsplads.
– Det styrker både motivation og implementering. Og så skal man være opmærksom på, at små ændringer i praksis på baggrund af ny viden er lettere at gennemføre end store omstillinger, siger hun.
Det kan for eksempel være forberedelse af samtaler, notatskrivning med borgeren eller mødeledelse.
– Når små greb bliver succeskriteriet, øges chancen for, at ny viden bliver brugt i praksis, siger Trine Østerbye Clausen og fremhæver også ledelsens rolle i at skabe rammer for videndeling.
Trine Østerbye Clausen
Afdelingsleder for efter-videreuddannelsen for det sundheds- og socialfaglige område ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
Uddannet socialrådgiver, cand.soc. og master i uddannelsesledelse.
Med i censorkorpset for socialrådgiveruddannelsen og tidligere lektor på uddannelsen.