DS: Uddannelsesreformen kalder på et fælles ansvar

Dansk Socialrådgiverforening kan først og fremmest sætte et stort flueben ved målet om en væsentligt højere finansiering af socialrådgiveruddannelsen.

– Uddannelsen får et løft på cirka 55 procent, og det falder på et tørt sted. Det massive taxameterløft er uden sammenligning den største sejr. Når der bliver tilført markant flere midler til uddannelsen, betyder det helt konkret mere tid til undervisning til gavn for de studerende – og det er afgørende for kvaliteten i uddannelsen, siger, siger næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Marie Vithen.

Ud over flere ressourcer bliver selve socialrådgiverfagets position i uddannelsen også styrket. For første gang står socialrådgivning tydeligt formuleret som en selvstændig faglighed i bekendtgørelsen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at den nye uddannelse bygger på socialrådgivernes kernekompetencer, mens den nuværende i højere grad tager udgangspunkt i socialrådgivernes arbejdsområder og målgrupper. Ændringen har ifølge Marie Vithen stor betydning.

– At socialrådgivning nu står tydeligt i sin egen ret i bekendtgørelsen, er en kæmpe anerkendelse af vores faglighed. Det er ikke bare en symbolsk sejr – det styrker fundamentet for uddannelsen både her og nu og på længere sigt.

Fælles ansvar

Uddannelsesreformen lægger desuden op til at styrke koblingen mellem teori og praksis.

– Reformen tager et vigtigt skridt ved at insistere på, at socialrådgivning også er et håndværk, der kræver gentagen træning. Der skal være en endnu stærkere sammenhæng mellem teori og praksistræning – både i undervisningen og i praktikperioderne. Det vil gøre de studerende langt stærkere, når de møder virkeligheden som færdiguddannede, siger Marie Vithen og fortsætter:

– Uddannelsesreformen kalder på et fælles ansvar. Underviserne skal tættere på praktikforløbene og have tid til at være en aktiv sparringspartner. Samtidig kræver det, at arbejdspladserne tager et medansvar som meduddanner og sikrer ordentlige rammer for praktikvejlederne. Kvalitet i praktikken kommer ikke af sig selv – det kræver tid og prioritering.

Kvalitet i praktikken

Marie Vithen mener, at det bør være et krav, at praktikvejledere har taget et diplommodul i praktikvejledning.

– Der er forhandlinger mellem KL og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om en aftale, som skal sikre, at flere socialrådgivere får mulighed for at tage diplommodulet ’praktikvejledning’ – og stod det til Dansk Socialrådgiverforening skulle det være obligatorisk.

– Praktikvejlederes uddannelse står højt på dagsordenen i Dansk Socialrådgiverforening, fordi det kan styrke kvaliteten i praktikken. I forhold til praksis, uanset om det er i kommuner, regioner eller NGO’er, så er det en kærkommen mulighed for at drøfte de vilkår, man som praktikvejleder har.

KL: Lokale løsninger

På spørgsmålet om, hvordan KL vil sikre ressourcer til vejledning i en travl kommunal virkelighed, svarer kontorchef i KL (Kommunernes Landsforening), Janet Samuel:

– Lige nu forhandles der om kravene til praktikvejledningen, men for KL og kommunerne er det vigtigst at uddanne dygtige socialrådgivere, der er klædt grundigt på til en kompleks virkelighed. Vi vil give de studerende gode praktikforløb og sikre, at flest mulige kommuner kan tilbyde praktikpladser. Der er store lokale forskelle, og derfor er det vigtigt, at der ikke kommer for mange centrale krav, så man kan lave de løsninger, der giver bedst mening lokalt.

Samtidig gør KL det klart, at man ikke vurderer det hensigtsmæssigt, at praktikvejlederuddannelsen gøres obligatorisk.

– Vi mener godt, at man kan være en dygtig praktikvejleder uden at have en bestemt vejlederuddannelse. Det handler for os at se om at sikre et stærkt samarbejde mellem uddannelserne og praktikstederne, så de studerende oplever, at der er en sammenhæng mellem det, de lærer på uddannelsen, og det, de oplever i praktikken. Det er vi i god dialog med parterne om at sikre.

SDS: Fordybelse er vigtig

I Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) bakker forperson Jeppe Studtmund op om DS’ ønske om, at praktikvejlederuddannelsen gøres obligatorisk.

– Jeg tror, at det er med til at sikre god vejledning gennem hele praktikken, tydelig progression i ansvar og kendskab til grundpædagogiske værktøjer. Mange praktikvejledere er dygtige uden uddannelsen, men det vil generelt styrke praktikforløbet, hvis vejlederen har mulighed for at tage diplommodulet.

– Den lange praktik er forkortet med en måned, og jeg er bekymret for, at vi mister tid til fordybelse og muligheden for at følge den samme borger flere gange – noget der er afgørende for den relationelle del.

Selv om reformen rummer en række fremskridt, er der også udfordringer. Især kombinationen af højere ambitioner og en cirka tre måneders kortere uddannelsestid vækker bekymring hos Marie Vithen.

– Det er en reel udfordring, at uddannelsen bliver forkortet. Vi vil gerne styrke både undervisning og praksiskobling – men det clasher med, at der også skal skæres i længden af uddannelsen.

– Samtidig har processen været forceret. Når man laver så store ændringer, kunne vi godt have brugt længere tid til at sikre, at vi gør det helt rigtigt. Vi skal allerede være klar med indhold til den nye uddannelse ved sommeroptaget i år, siger Marie Vithen og tilføjer:

– Jeg ved, at underviserne løber rigtig stærkt for både at undervise og være i arbejdsgrupper, hvor de udvikler uddannelsen. Jeg håber, at de på trods af travlhed får mulighed for at tage de vigtige drøftelser i forhold til at sikre fremtidens uddannelse.

Travlhed hos underviserne

Lene Nedergård, lektor på Københavns Professionshøjskole og forkvinde for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe ’Professionshøjskoler og AAU’, kan bekræfte, at der hersker travlhed hos underviserne.

– På de enkelte skoler er der typisk nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med dels det faglige indhold, dels den didaktiske tilrettelæggelse, samt planlægningen af den nye to-delte praktik.

Hun advarer imod at skabe et modsætningsforhold mellem teori og praksis.

– Målet bør være, at der ikke opleves at være et modsætningsforhold mellem teori og praksis – men at forskning, teori og praksis gensidigt kvalificerer hinanden. Og det kan vi håbe, at et tættere samarbejde mellem praksis og uddannelserne kan bidrage til.

– Der er et benspænd i, at aftagerne ikke har fået flere ressourcer. Socialrådgiverne i praksis vil gerne være meduddannere, men er i forvejen pressede, og det sætter grænser for, hvor meget vi kan trække på praksis. I en ideel verden ville vi udvikle undervisningsforløb sammen, have tættere dialog under praktikkerne og arbejde med flere praksisnære cases. Spørgsmålet er, hvor meget økonomien kommer til at begrænse, hvad der reelt kan lade sig gøre.

---

OK26: Det gode praktikforløb
Dansk Socialrådgiverforening og KL har i forbindelse med OK26 aftalt et projekt, hvor der skal indsamles erfaringer og inspiration til det gode praktikforløb. Eksempelvis om modtagelse af praktikstuderende, organisering, best practise og vejlederfaglighed.
Projektet gennemføres i 2028 under forudsætning af, at medlemmerne stemmer ja til overenskomstresultatet.

---

Styrket kobling mellem teori og praksis
I bekendtgørelsen for den nye socialrådgiveruddannelse, står der blandt andet:
Stk. 3. Uddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – kvalificere den studerende til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med socialfaglige indsatser i og på tværs af den offentlige, private og civile sektor med afsæt i borgerens perspektiv.
Kilde: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver.