FORSKNING: Fagfolk overvurderer risikofaktorer
Langt over halvdelen af de udsatte børn og unge klarer sig uden at få problemer, men der er en tendens til at give risikofaktorerne alt for stor vægt, understreger sociolog Morten Ejrnæs på baggrund af ny forskning.
Hvad undersøger du lige nu?
Vi har lige færdiggjort en undersøgelse, hvor vi har sat fokus på, hvordan man vurderer risikoen for at pådrage sig forskellige problemer. Gennem en såkaldt vignetundersøgelse med beskrivelser af cases har vi bedt fire centrale faggrupper på området for udsatte børn og unge – socialrådgivere, pædagoger, lærere og sundhedsplejersker – vurdere risikoen for at komme på kontanthjælp, blive indlagt med en depression, ikke få en uddannelse og så videre. Det giver os mulighed for at sammenligne praktikeres vurdering af risiko med den faktiske risiko.
Hvordan kan jeres resultater bruges af socialrådgivere?
Socialrådgiverne skal vide, at risikofaktorerne kun forklarer lidt, og de skal bruge deres faglige vurdering på det enkelte menneske og den enkelte situation. For undersøgelsen viser utvetydigt, at der er en tendens til at give risikofaktorerne alt for stor vægt. Så dels må vi have et mere præcist sprog til at tale om risiko, dels må vi være præcise i måden, vi taler om problemet på. Og endelig kan uenighed bruges konstruktivt, hvis man lytter til hinanden. For så får man alle facetter af problemet belyst, og det styrker helhedssyn, empati – og dermed mulighed for dialog med børn, unge og forældre.
Hvad er de mest interessante konklusioner?
Vi har fundet nogle meget markante overdrivelser af risikoen. Så der er stadig en meget stærk tro på, at enkelte faktorer, som for eksempel ghettoopvækst, etnicitet eller social arv slår igennem. Dernæst er det markant, hvor forskellige risikovurderingerne er – for eksempel hvor forskelligt, to socialrådgivere kan vurdere risikoen. I en ellers meget velbeskrevet case kan en socialrådgiver vurdere risikoen til 15 procent, en anden sige 80 procent.
Hvorfor er det vigtigt at undersøge?
Jeg lavede en undersøgelse for cirka 20 år siden, hvor jeg for første gang fik dokumentation for, at praktikere gennemsnitligt set har en meget overdrevet opfattelse af forskellige målgruppers risiko for at pådrage sig problemer. Hvis bestemte forhold var til stede, som for eksempel sociale problemer i familien, så vurderede praktikere, at risikoen for at få problemer var højere, end den i virkeligheden var. Der var og er en tendens til, at politikere med henvisning til social arv hævder, at det mest almindelige er, at man får samme slags problemer, som ens forældre har haft. Men de empiriske undersøgelser viser det modsatte: Langt over halvdelen af de udsatte børn og unge klarer sig uden at få problemer af samme sværhedsgrad. Vi tror, vi kan forudsige problemerne, men det kan vi faktisk ikke.
BLÅ BOG
Morten Ejrnæs, sociolog og lektor emeritus ved Aalborg Universitet
Har blandt andet lavet undersøgelser af tværprofessionelt samarbejde, professionelles faglighed, og politikeres, forskeres og praktikeres anvendelse af begrebet social arv.
Om undersøgelsen: Morten Ejrnæs, Ida Skytte Jakobsen, Randi Riis Michelsen, Cecilie K. Moesby- Jensen, Liv Tine Mayland Lyngholm og Merete Monrad: ‘Professionelles faglige risikovurderinger’ (endnu ikke publiceret).