Forskeren: Unge betror sig til ChatGPT – men skjuler det
Unge bruger ChatGPT til at håndtere uro, bekymringer og mistrivsel, viser en VIVE-undersøgelse. Forsker Malene Lue Kessing opfordrer til at være særlig opmærksomme på unge med skrøbelige netværk, hvor frygten er, at chatbotten kan gå hen og erstatte menneskelig kontakt.
Hvorfor er det nødvendigt at se på unges brug af chatbots netop nu?
Udviklingen i AI-chatbots går meget hurtigt, og samtidig ved vi stadig relativt lidt om, hvordan unge bruger dem til at søge hjælp til personlige, sociale og sundhedsmæssige problemer. Det skaber et videnshul, som er vigtigt at udfylde – ikke mindst for fagpersoner, der møder unge i deres hverdag.
Hvorfor er unge en særlig relevant målgruppe?
Unge befinder sig midt i en udviklingsfase, hvor de er ved at finde ud af, hvem de er, og hvordan de skal håndtere livets udfordringer. Derfor er det særligt interessant at undersøge, hvordan de bruger chatbots.
Samtidig er de vokset op i en digital verden, hvor teknologier er en naturlig del af deres hverdag. Chatbots kan tilbyde en form for dialog, der opleves som anerkendende og støttende, men også uden den modstand og uenighed, som er en vigtig del af mødet med andre mennesker.
Hvordan oplever unge deres brug af chatbots?
Unge giver udtryk for en tydelig ambivalens. På den ene side ved de godt, at de taler med en maskine, der er programmeret til at svare. På den anden side oplever de, at chatbotten kan forstå dem og give ro og afklaring.
Samtidig kan der være skam forbundet med brugen, fordi der eksisterer en social norm om, at man går til andre mennesker med sine problemer. Det betyder, at brugen ofte holdes skjult. For socialrådgivere er det derfor vigtigt at være nysgerrige og åbne: Spørg ind til, om den unge bruger chatbots, og giv plads til refleksion over, hvad det betyder.
Hvad er de vigtigste muligheder og risici, som socialrådgivere skal kende til?
Chatbots kan i nogle tilfælde være en støtte – de kan give struktur, ro og hjælpe med refleksion, og for nogle grupper kan de for eksempel være et supplement til at forstå sociale situationer.
Men der er også risici. Dialogen vil være ensidig og bekræftende, så den unge risikerer at blive fastholdt i bestemte perspektiver eller få uhensigtsmæssige råd.
Vi skal være særlig opmærksomme på unge med skrøbelige netværk, hvor frygten er, at chatbotten kan gå hen og erstatte menneskelig kontakt.
Derfor er det vigtigt, at socialrådgivere, lærere og andre fagpersoner tager emnet op som en naturlig del af samtalen med unge og hjælper dem med at sætte ord på deres erfariger og brug.
Malene Lue Kessing er seniorforsker hos VIVE.
Hun interesserer sig for udsatte, ulighed og digitalisering og velfærdsteknologi.
Chatten som fortrolig – En kvalitativ undersøgelse af unges brug af ChatGPT til social og følelsesmæssig støtte.
» Læs rapporten ’Chatten som fortrolig’ på vive.dk