Mit yndlingsord: Rollemodel
Af Ann Ellingsgaard, socialrådgiver, Familieafsnittet, Børne- og Familieafdelingen, Albertslund Kommune. Tillids- og fællestillidsrepræsentant.
Af Ann Ellingsgaard, socialrådgiver, Familieafsnittet, Børne- og Familieafdelingen, Albertslund Kommune. Tillids- og fællestillidsrepræsentant.
Mange unge med minoritetsbaggrund uden dansk statsborgerskab er uvidende om, at de ikke automatisk får permanent opholdstilladelse. Socialrådgiver Sarah Hassani er med i et projekt, som oplyser unge om, at de kan søge ophold under lempeligere betingelser, inden de fylder 19 år.
Hvis du som socialrådgiver oplever ulovlig praksis eller andre kritiske forhold, skal du sige fra. Med en række gode råd bliver du guidet til, hvordan du sammen med dine kollegaer og med hjælp fra Dansk Socialrådgiverforening kan gøre opmærksom på ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold på din arbejdsplads.
Både den tilskadekomne og aktørerne omkring en arbejdsskadesag kan have svært ved at holde overblik – og det kan få betydning for den tilskadekomnes mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport fra VIVE, som Anders Winkler er medforfatter på.
Skiftende socialrådgivere har i fem år gjort opmærksom på urimelige arbejdsvilkår og en fagligt uforsvarlig praksis på børneområdet i Nordfyns Kommune, men først da Dansk Socialrådgiverforening underrettede Ankestyrelsen om ulovlig praksis, tog sagen fart. Og den kulminerede, da socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant Ann Chalotte Johansen gik på talerstolen i byrådssalen med et opråb om omgående handling.
21 procent af socialrådgiverne har inden for de seneste to år oplevet, at der på deres arbejdsplads er truffet afgørelser, som efter deres vurdering er i strid med loven, viser ny rundspørge. Hensyn til kommunens økonomi er den primære årsag til ulovlige afgørelser.
Tre socialrådgivere, som har deltaget i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge om ulovlig praksis, fortæller, hvordan de har oplevet og håndteret kritisable forhold på deres arbejdsplads.
"Kunne man for eksempel forestille sig, at en kommune lod elever stå på venteliste til en plads i 0. klasse? Nej, vel?"
"Vi skal ikke dukke hovedet og undskylde for, at vores fagområder koster penge."
Hvad sker der, når en socialrådgiver rykker ud af kommunekontoret? Hvad sker der i forhold til inddragelse, relation, samarbejde og arbejdsmiljø?
I den sociale lovgivning er ”kan-bestemmelser” helt almindelige, men de giver ikke i sig selv kommunerne adgang til at beslutte generelt, at de ikke at vil anvende bestemmelsen. Der skal som udgangspunkt altid foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder og borgernes individuelle situation.
af Oskar Norrhäll, projektleder, cand. soc, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, formand, Faggruppen Akademiske Socialrådgivere
Af Laura Pode, socialrådgiver og tillidsrepræsentant, Københavns Kommune i Borgercenter Handicap og medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse
For godt 30 år siden blev det besluttet, at niveauet for kontanthjælpen skulle reguleres på baggrund af udviklingen i gennemsnitslønnen på det private arbejdsmarked. Alligevel er værdien af kontanthjælpen blevet udhulet markant over tid, og forskellen på løn og kontanthjælp er langt større i dag end dengang.
Hvorfor holder vi så få familiesamtaler med børn, som er pårørende til psykisk syge, når vi ved, at det er en vigtig forebyggende indsats? Det har socialrådgiver og børnekoordinator Line Aaberg skrevet om i sit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i socialt arbejde.
Der skal et stærkt tværprofessionelt samarbejde til for at hjælpe borgere med ’vilde’ problemer tættere på selvforsørgelse, konkluderer socialrådgiver Nevenka Tomovic i sit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i beskæftigelse. Men lovgivningen om en forenklet beskæftigelsesindsats med fokus på jobrettede tilbud kan spænde ben for samarbejdet og dermed for borgernes mulighed for progression.
Christina Gadgaard Jespersen er socialrådgiver i Borgercenter Handicap, Ungeområdet, Københavns Kommune.