Analyse: Kontanthjælpen er udhulet markant over de seneste 30 år

For godt 30 år siden blev det besluttet, at niveauet for kontanthjælpen skulle reguleres på baggrund af udviklingen i gennemsnitslønnen på det private arbejdsmarked. Alligevel er værdien af kontanthjælpen blevet udhulet markant over tid, og forskellen på løn og kontanthjælp er langt større i dag end dengang.

I hele den periode, hvor vi har haft det moderne kontanthjælpssystem, har det været en grundlæggende ambition, at kontanthjælpen og andre overførselsindkomster skulle følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det har i hvert fald været fortællingen. Alligevel har kontanthjælpen i hele perioden været underlagt forskellige former for mindreregulering, som betyder, at det er undtagelsen snarere end reglen, at kontanthjælpen faktisk er steget i takt med lønnen.

Kontanthjælpen er siden 1991 blevet reguleret med udgangspunkt i lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Dog er kontanthjælpen siden blevet mindrereguleret næsten hvert år, så den år for år er steget mindre end lønnen. Det skyldes blandt andet, at der i de fleste år er trukket et beløb fra, som er gået til satspuljen, og at der i nogle år er lagt en yderligere dæmper på stigningerne.

Det betyder, at kontanthjælpen bid for bid er blevet udhulet sammenlignet med gennemsnitslønnen i de seneste tre årtier, og at afstanden mellem kontanthjælpsmodtagere og lønmodtagere er blevet kraftigt forøget. Mens gennemsnitslønnen før skat er steget med cirka 22 procent siden 1994 (fraregnet inflation), så er kontanthjælpssatsen for en voksen ikke-forsørger kun steget med cirka 2 procent før skat i samme periode – se grafen.

Hvis kontanthjælpen skulle have fulgt udviklingen i gennemsnitslønnen, skulle satsen for en voksen ikke-forsørger i 2024 altså være cirka 20 procent højere, svarende til cirka 2.400 kroner om måneden mere end i dag før skat (den faktiske sats i 2024 er på 12.326 kr.).

Politisk bestemt

Udhulingen af kontanthjælpen skyldes primært den politisk bestemte mindreregulering, der er sket år for år. I 26 ud af de 30 år fra 1994-2024 er der trukket et beløb fra kontanthjælpssatserne, så de ikke har fulgt lønudviklingen.

Kontanthjælpen reguleres med to års forsinkelse i forhold til lønudviklingen. Set over hele perioden siden 1994 har den forsinkede regulering ikke de store konsekvenser for kontanthjælpsmodtagerne, men det rammer kontanthjælpsmodtagerne hårdt i perioder med en kraftig stigning i inflationen, som vi så det i 2021-2022.

Lønudviklingen, som kontanthjælpen reguleres efter, er baseret på tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Finansministeriet korrigerer dog løntallene på forskellige måder, som trækker i retning af lavere lønstigninger. Blandt andet fraregnes pensionsindbetalinger, ændringer i arbejdstiden og ændringer i sammensætningen af lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Det har stor betydning for, hvor meget kontanthjælpen stiger hvert år. Tager man udgangspunkt i Dansk Arbejdsgiverforenings tal, er lønnen steget med hele 41 procent siden 1994 (fraregnet inflation). Havde Finansministeriet benyttet disse tal, ville kontanthjælpen være langt højere i dag.

Skattereformer har øget forskellen

Forskellen mellem kontanthjælpsmodtagere og lønmodtagere efter skat er blevet forøget endnu mere i perioden 1994-2024.

Det skyldes, at en række større skattereformer har sænket indkomstskatten markant for danskere i beskæftigelse, mens kontanthjælpsmodtagere er blevet forbigået. Det gælder især indførelsen (og senere forhøjelser) af beskæftigelsesfradraget og jobfradraget og afskaffelsen af mellemskatten.

Den gennemsnitlige lønindkomst efter skat for en lønmodtager er steget med hele 38 procent siden 1994, mens kontanthjælpsmodtageres indkomst efter skat blot er steget med 6 procent i perioden. Skulle kontanthjælpsmodtagerens indkomst efter skat være steget lige så meget som lønmodtagerens, skulle den være cirka 30 procent højere end i dag, svarende til cirka 2.800 kroner om måneden efter skat. Det betyder, at kontanthjælpssatsen for en voksen ikke-forsørger, som i dag er på 12.326 kr. om måneden, skulle hæves med godt 4.400 kr. med de nuværende skatteregler.

Der er gennemført en række stramninger og forringelser oveni den beskrevne udhuling af den almindelige kontanthjælpssats for voksne. Blandt andet er ydelsen til særlige grupper såsom unge under 30 år og indvandrere blevet forringet markant mere end den generelle sats.

Afstanden vil fortsat vokse

Den vedvarende udhuling af kontanthjælpen ser ud til at fortsætte i de kommende år. Selvom man har droppet den såkaldte ”afdæmpede regulering” ved årsskiftet, så vil afstanden mellem danskere med og uden job fortsætte med at vokse. Med tre nylige aftaler om en kontanthjælpsreform, en skattereform og afskaffelsen af store bededag bliver forskellen mellem kontanthjælpsmodtagere og lønmodtagere endnu en gang forøget.

Når vi ser på de senere års reformer af kontanthjælpen, så har iveren efter at øge arbejdsudbuddet langt overskygget hensynet til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Beskæftigelseseffekten af reformerne har reelt været meget begrænset. Kun ganske få er kommet i job eller uddannelse som følge af reformerne, men prisen har været høj for de tusindvis, der er blevet gjort fattigere.

Spørgsmålet, som man bør stille, er ganske enkelt, hvor store forringelser i kontanthjælpen man er villig til at acceptere for, at ganske få – måske – kommer i beskæftigelse? Hvor høj en pris er man klar til at betale for at opnå målsætningen om et højere arbejdsudbud? Som vist i denne analyse har prisen været enorm høj, når vi gør regnskabet op efter 30 års forringelser.


Udvikling i indkomst før og efter skat

Grafen viser udviklingen i indkomst før og efter skat for kontanthjælpsmodtagere og en gennemsnitlig lønmodtager siden 1994 – renset for inflation. Tallene efter skat viser, at skattelettelser på lønarbejde har spillet en rolle for, at lønindkomsterne efter skat er vokset mere end kontanthjælpen, der ikke har været genstand for samme skattelettelser.

Skulle kontanthjælpsmodtagerens disponible indkomst have fulgt med udviklingen i den gennemsnitlige lønmodtagers disponible indkomst, skulle den være cirka 30 procent højere end i dag, svarende til cirka 2.800 kroner om måneden efter skat. Med de nuværende skatteregler betyder det, at kontanthjælpssatsen før skat skulle sættes op med 36 procent svarende til godt 4.400 kroner om måneden mere end i dag.

(indeks 1994=100, reale tal)

Kilde: Cevea