PRAKSISKLUMMEN: Har vi råd til at øge fattigdommen?
"Hvad nytter vores fine metoder, de godt tænkte indsatser og alle vores talenter, hvis borgeren står på gaden, fordi huslejen blev for høj?"
Uanset hvilket problem man står med, bliver det værre, når ressourcerne er knappe. Sygdom, misbrug, arbejdsløshed, vold, social kontrol eller andre former for udsathed rammer hårdere, hvis man samtidig lever i fattigdom. Fattigdom stresser. Den gør det sværere at planlægge, handle og håndtere store som små problemer – ganske enkelt fordi det konstante mentale pres efterlader meget lidt overskud.
Vi ved meget om, hvad det koster at vokse op i fattigdom – og om de langvarige konsekvenser for helbred, netværk og livsmuligheder. Vi ved, at når økonomien er presset, øges konflikterne i familien, og dermed også risikoen for både fysisk og psykisk vold. Og vi ved også, at en stram økonomi forstærker den sociale isolation.
Faktisk ved vi så meget om fattigdom, at det er utroligt, at vi som et rigt samfund synes, at vi har råd til fattigdom. Og endnu mere ubegribeligt er det, at politikerne med åbne øjne vælger at øge fattigdommen for nogle af de grupper, der i forvejen er hårdest ramt. Kontanthjælpsreformen kan for mange virke som noget, der ikke kommer dem ved. Men den berører os alle, fordi de reducerede satser vil sænke livskvaliteten for mennesker, vi som samfund burde passe på.
For os som faggruppe er kontanthjælpsreformen en af den slags snubletråde, der vil gøre det markant sværere at lave godt socialt arbejde – uanset hvor vi er ansat. Hvad nytter vores fine metoder, de godt tænkte indsatser og alle vores talenter, hvis borgerne står på gaden, fordi huslejen blev for høj? Dansk Socialrådgiverforening har sammen med andre gode kræfter advaret om, at det er en reform med uhyggelige konsekvenser. Vi må love hinanden at blive ved med at kaste lys på konsekvenserne – og insistere på, at vi har langt bedre råd til velfærd end til at lade folk leve i fattigdom.