”Man er nødt til at genopfinde sig selv lidt”
Socialrådgiver Christina Fossum havde ikke planer om at arbejde i udlandet, men tog springet, da hendes mand blev udstationeret i England. Hun fik job i det britiske sundhedssystem, hvor hun måtte starte som ufaglært, fordi hun ikke havde autorisation.
At arbejde i udlandet som socialrådgiver var ikke noget, som Christina Fossum havde gået og drømt om. Hun havde et spændende job i psykiatrien i Region Hovedstaden, hvor hun arbejdede med voksne med spiseforstyrrelser. Men da Christina Fossums mand fik tilbudt en udstationering i England gennem Novo Nordisk, var hun med på ideen om at rykke til udlandet. Det fortæller hun i telefonen fra Oxford, hvor hun og familien har boet i halvandet år.
– Jeg tænkte, at det ville være supernemt for mig at få et job. Jeg havde jo erfaring og specialviden. Jeg kom med på en konference på et afbud, hvor hovedoplægsholderen var specialist i spiseforstyrrelser fra England. I en af pauserne fortalte jeg hende, at jeg var på vej til England, og jeg spurgte, om hun havde nogle gode råd til, hvordan jeg kunne komme i kontakt med afdelinger, hvor de havde brug for socialrådgivere med viden om spiseforstyrrelser.
Christina Fossum oplevede, at hendes henvendelse om job i det britiske sundhedssystem blev taget godt imod.
– Oplægsholderen satte mig i kontakt med en af sine gode venner, som er kollega til mig i dag. Det var attraktivt for dem at få nogen med en socialfaglig baggrund, så de slog nærmest en stilling op specifikt til mig, fortæller Christina Fossum, som fik job i Oxford Health NHS Foundation Trust.
Den 1. oktober 2023 flyttede hun til England sammen med sin mand og deres teenagesøn, som nu går på college. Familien bor centralt i Oxford, og Christina pendler cirka 40 kilometer til Buckinghamshire, hvor hun arbejder i den ambulante enhed Adult Eating Disorder Service.
Svært af få autorisation
Christina Fossum begyndte i en ufaglært stilling – ikke fordi hun manglede kvalifikationer, men fordi hendes autorisation endnu ikke var på plads. For at kunne arbejde som socialrådgiver i England kræves det nemlig, at man er autoriseret, og derfor skulle Christina have sine kvalifikationer godkendt af Social Work England (SWE).
Det viste sig dog hurtigt, at processen var langt mere omfattende end forventet – ikke bare noget, der kunne klares med en formular og et klik. Allerede mens hun stadig arbejdede i Danmark, gik hun i gang med at søge autorisation, men alligevel gik der et år og fire måneder, før godkendelsen endelig var i hus – i juli sidste år.
– Min første ansøgning om autorisation blev afvist. Jeg fik afslaget på min anden arbejdsdag i mit nye job, og det var som at få en våd klud i ansigtet. Det endte med, at jeg sendte ikke mindre end 72 siders dokumentation, og jeg måtte kontakte tidligere arbejdsgivere for udførlig dokumentation om min praksiserfaring. Jeg fik også hjælp fra Dansk Socialrådgiverforening, som lagde mange kræfter i at guide mig, siger Christina Fossum og tilføjer:
– De socialrådgivere, jeg arbejder sammen med, har alle taget uddannelsen i England, så deres autorisation var let at få godkendt. Fornyelsen af autorisationen fylder dog en del: Hvert år skal man dokumentere mindst to eksempler på faglig udvikling. Mine kolleger minder hinanden om det og diskuterer, hvad der kan bruges. Fortolkningen af, hvad der kan dokumenteres som faglig udvikling er meget bred – for eksempel brugte min supervisor engang et teaterstykke, hvor han efterfølgende gjorde sig nogle refleksioner, som var relateret til hans funktion som socialrådgiver.
Hun tøver ikke med at anbefale andre at rejse ud, men opfordrer til at så tidligt som muligt at tjekke op på, om det kræver autorisation at få lov til at praktisere som socialrådgiver.
Hjælp efter tvangsindlæggelse
Christina Fossum arbejder som ’Senior Mental Health Practitioner’ – og som ’Registered social worker’ – og målgruppen er voksne med spiseforstyrrelse fra 18 år og opefter.
– Jeg varetager to primære funktioner. For det første har jeg et ansvar for en gruppe patienter, som jeg har ugentlige samtaler med. Samtalerne har en semiterapeutisk karakter og fokuserer blandt andet på motivation, støtte og hjælp til at håndtere forskellige udfordringer relateret til spiseforstyrrelser – for eksempel at følge en madplan og nedbringe tvangsmæssig adfærd. For det andet har jeg en konsulterende funktion i mere komplekse sager, hvor der er behov for en socialfaglig indsats – for eksempel at etablere en støtte-kontaktperson eller koordinering med andre relevante instanser, siger Christina Fossum og uddyber:
– Jeg arbejder på at styrke fokus på forebyggelse og at bringe det sociale perspektiv mere i spil. I modsætning til i Danmark, oplever jeg, at der her er mindre fokus på tidlig indsats. Det hænger sammen med, at lovgivningen giver ret til hjælp og støtte – og gratis medicin – når man har været tvangsindlagt. Det skaber en problematisk dynamik, hvor der ofte først sættes ind, når situationen er blevet alvorlig.
Christina Fossum er dog positivt overrasket over, hvordan samarbejdet mellem sundhedsvæsen og socialområde er organiseret i England.
– Flere steder er den sociale myndighedsfunktion uddelegeret til socialrådgivere ansat på hospitalerne, som – selv om de formelt hører under kommunen – er tæt integreret med sundhedstilbuddene. Det giver bedre muligheder for at koordinere indsatser, især for borgere med komplekse behov.
Faglig resonans
På trods af, at starten bød på udfordringer, har Christina Fossum fundet sig godt til rette i sit team på hospitalet i Aylesbury, som ligger i ’kommunen’ Buckinghamshire.
– Jeg er rigtig glad for mit job, og jeg har nogle vildt søde kollegaer. Der er en høj grad af fleksibilitet i jobbet. Vi dækker et stort geografisk område, og der er en del patienter, som derfor helst vil ses online, så de undgår transporttiden. Så det gør vi i det omfang, det kan tillades i forhold til deres fysiske helbred. Og det betyder, at der er dage, hvor jeg fint kan arbejde hjemmefra. Og lønnen ligger lidt over det, jeg fik i Danmark – men det skyldes, at skatten i England er lavere. Vi betaler kun omkring 20 procent i skat, så der er mere udbetalt.
Selv om meget er anderledes i England – ikke mindst kønsroller og den sociale ulighed – oplever Christina Fossum en stor faglig genkendelighed.
– Jeg blev overrasket over, hvor ens vi tænker som socialrådgivere. Når jeg taler med mine engelske kolleger, og især med min supervisor, som også er socialrådgiver, mærker jeg en tydelig faglig resonans. Vi forstår hurtigt hinandens tankegang og intentioner, og mine kolleger positionerer sig professionelt på en måde, der minder meget om tilgangen i Danmark.
Tager ét år ad gangen
Hvor længe hun skal arbejde i England, ved hun endnu ikke.
– Jeg bliver her mindst til sommer næste år, men vi tager ét år ad gangen. Når vi rejser hjem, ser jeg frem til at vende tilbage til den mere klassiske rolle som sundhedssocialrådgiver. Mine erfaringer med det britiske sundhedssystem har allerede givet mig et mere kritisk og reflekteret blik på min egen praksis. Man er nødt til at genopfinde sig selv lidt, når man arbejder i en ny kultur – men samtidig er jeg blevet mindet om min faglighed og den værdi, den rummer.
Fagforening i udlandet Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du melder dig ind i det pågældende lands fagforening for at få råd og vejledning om den konkrete ansættelse og de gældende overenskomster og vilkår.
Kontakt DS
Hvis du har brug for råd og vejledning, er du velkommen til at ringe til Dansk Socialrådgiverforening på 70 10 10 99 eller skrive til kontakt@socialraadgiverne.dk.
CV Christina Fossum
48 år
2024 – Social Worker og Senior Mental Health Practitioner i Oxford Health NHS Foundation Fund
2012 – 2023 Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
2019 Diplom i praktikvejlederuddannelsen for socialrådgivere
2013 Efteruddannelse: Nøgleperson for børn af psykisk sårbare forældre
2011 Uddannet socialrådgiver fra Professionshøjskolen Metropol