Efteruddannelse: ”Ingen kan løfte de mest udfordrede kontanthjælpsmodtagere alene”

Med udsigt til en beskæftigelsesreform sætter socialrådgiver Nevenka Tomovic fokus på det tværprofessionelle samarbejde om de mest udfordrede borgere på kontanthjælp i sit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i beskæftigelse. Det sker med et kig på udviklingen siden aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats i 2018.

– Jeg har næsten altid arbejdet med de sværeste kontanthjælpsmodtagere, og de har ifølge den multiteoretiske forskning brug for en håndholdt indsats, fortæller Nevenka Tomovic, som arbejder i jobcentret i Vordingborg Kommune.

Ikke desto mindre er det blevet sværere at tilbyde individuelle indsatser. I 2018 fik kommunerne ganske vist øget frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkeltes behov, men det blev fulgt op af et skærpet tilsyn, som har defineret samtaler og tilbud med fokusmål. Og i 2022 ændredes lovgivningen, så kun ordinær uddannelse, virksomhedspraktikker, job med løntilskud og ordinære timer indgår i statens måling af kommunernes beskæftigelsesindsats.

Sværere at afklare borgerne

Nevenka Tomovic har set på sin egen arbejdsplads, hvordan en kombination af et ændret fokus på jobrettede indsatser og økonomiske udfordringer har ført til både færre tilbud og en mindre medarbejderstab. Den sydsjællandske kommune har skåret sit mentorkorps og to større tilbudssteder væk.

– Netop de borgere, jeg arbejder med, har behov for en mentor. At korpset ikke længere findes, gør det sværere og langsommere at afklare og støtte borgerne i processen til for eksempel et fleksjob. Tidligere kunne vi også visitere til de to tilbudssteder, som havde værkstedsassistenter, psykologer, socialrådgivere, socialformidlere og virksomhedskonsulenter tilknyttet. Det løftede en del borgere. Nu er kun virksomhedskonsulenterne og ét tilbudssted tilbage, men med en anden opbygning og visitationsproces.

Konsekvensen er, at det tager længere tid at få borgerne på rette spor.

– Jeg skal være opfindsom for at etablere parallelle indsatser med eksempelvis Kriminalforsorgen, socialpsykiatrien og virksomhedskonsulenterne. Det kan lade sig gøre, fordi jeg kender området og har opbygget relationer, men det vil kræve meget af nye kolleger, at der ikke er formelle arbejdsgange.

Behov for klare arbejdsgange

Når det er nødvendigt med tværfagligt samarbejde, skyldes det, at ingen kan løfte de mest udfordrede kontanthjælpsmodtagere alene, vurderer Nevenka Tomovic.
I sit projekt skriver hun, at det er en forudsætning for et vellykket tværprofessionelt samarbejde og for progression hos borgere, at ændringer i beskæftigelsesindsatsen suppleres af klare arbejdsgange og retningslinjer, kontaktpersoner i forskellige afdelinger og forvaltninger, etablering af relationer og samarbejde på tværs af professioner og ledelsesmæssig opbakning.

– Kommunerne bør have frihed til at sammensætte individuelle forløb fremfor den nuværende statslige styring med fokus på samtaler om mål og virksomhedspraktik. Det presser kommunerne, for det er komplekst at få borgere med ”vilde” problemer i arbejde, siger Nevenka Tomovic.

Hendes egen arbejdsplads har fået ny ledelse, som er ved at se på, hvordan samarbejdet kan formaliseres. Nevenka Tomovic er klar til at spille sin nye viden ind.

– Vi er flere kolleger, som har taget en diplomuddannelse. Vi kan anskue tingene fra andre vinkler og pege på, hvordan vi kan etablere tværprofessionelle indsatser.

Hun har deltaget i et projekt om empowerment, som hun bruger i sit arbejde sammen med andre værktøjer, hun har lært under diplomuddannelsen.

– Jeg eksperimenter med forskellige samtaleteknikker for at hjælpe borgeren til at tage sit liv i egne hænder. For eksempel løsningsfokuserede motivationssamtaler og sparring under samtalen. Men min viden er ikke blevet bredt ud på arbejdspladsen. Jeg har kun delt den med mine nærmeste kolleger, fortæller Nevenka Tomovic.

---

Vejen til efteruddannelse

Nevenka Tomovic, 24 års erfaring som socialrådgiver og valgte at tage en diplomuddannelse i beskæftigelse for at få verificeret sin viden og samtidig undersøge, hvordan hun kan bruge den bedre.

Den Kommunale Kompetencefond har dækket 80 procent af udgiften og Vordingborg Kommune resten. Det fik hun bevilget under en lønforhandling, men hun måtte udskyde sit afgangsprojekt på grund af kommunens økonomi.

Hun har både haft fuld sagsstamme ved siden af og fungeret som it-superbruger. Hun har haft fri til undervisningsdagene og betalte med flextid og feriedage, når hun skulle skrive opgaver og forberede sig til eksamen.

---

Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?

• Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse. For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.
• *Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.
• En hel diplomuddannelse består typisk af fem moduler og et afgangsprojekt, der samlet svarer til ét års fuldtidsstudie (60 ECTS-point).
• Man kan vælge at tage et enkelt modul, flere moduler eller en hel diplomuddannelse, men vil man tage en hel diplomuddannelse skal den være afsluttet inden for seks år i alt.
• Man kan også vælge selv at sammensætte en fleksibel diplomuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige diplomuddannelser.
• *Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser, og på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.
• *Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk

---

Søg støtte fra DS’ kompetencefonde

• Er du ansat i en kommune, en region eller i staten, har du mulighed for at få tilskud til din kompetenceudvikling fra DS – enten via Den Kommunale Kompetencefond, Den Regionale Kompetencefond eller Den Statslige Kompetencefond.
• Midlerne til de tre fonde er forhandlet gennem Dansk Socialrådgiverforenings overenskomster og er et supplement til den efteruddannelsesindsats, der i øvrigt finder sted på din arbejdsplads. Midlerne kan anvendes til deltagergebyrer, materialer samt transport og ophold mv.
• Så hvis du gerne vil videreuddanne dig – og din arbejdsgiver er enig – så klik ind på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde og læs mere om betingelserne.
• Vær opmærksom på, at der kan være midlertidigt lukket for ansøgninger, hvis midlerne i fondene er opbrugt.
• Hvis du har spørgsmål om søgning af midler fra kompetencefondene eller om, hvilken efteruddannelse, du skal vælge, kan du som medlem af Dansk Socialrådgiverforening ringe til Medlemsservice på tlf. 70 10 10 99.