DEBAT: Skal DS organisere akademikere?
af Oskar Norrhäll, projektleder, cand. soc, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, formand, Faggruppen Akademiske Socialrådgivere
Hvis man, som jeg, er akademisk uddannet socialrådgiver (cand.soc.), har Dansk Socialrådgiverforening (DS) forhandlingsretten i kommuner og regioner, uanset hvor man arbejder. Det stiller nogle af os dårligere end vores kollegaer. Jeg arbejder som projektleder med innovation i sundhedsområdet og har selv oplevet udfordringen med at være på DS-overenskomst i tidligere og nuværende ansættelser.
Jeg har også modtaget flere henvendelser om problematikken som formand for DS’ faggruppe for akademiske socialrådgivere. En af dem kommer fra Lise.
Lise arbejder som projektleder i en it-afdeling. Da hun blev ansat, forstod hendes chef ikke, hvorfor hun ikke kunne være på AC-overenskomst som sine kollegaer. Chefen havde også svært ved at forstå, hvorfor Lise skal have overtidsbetaling, når de andre får rådighedstillæg.
Som den eneste af sine kollegaer kan hun ikke deltage i AC-klubbens møder. Det betyder, at hun ikke er med på lige fod i lønforhandlinger og mangler vigtig information om nedskæringer. Hendes tillidsrepræsentant i DS arbejder som sagsbehandler, og det er svært for Lise at forklare hende, hvorfor hun ikke skal aflønnes som en socialrådgiver.
Som årene går, får Lises kollegaer titler som special- og chefkonsulenter, mens hun fastholdes i titlen ”konsulent” sammen med nyuddannede. Titlerne har måske ikke den store betydning, men når hun kommunikerer med centerchefer og it-leverandører, fremstår hun som en juniormedarbejder.
Jeg synes, at det er tid til, at vi tager en grundig diskussion om, hvem DS organiserer. Skal vi have en bredere definition af vores medlemmer, bruge kræfter på at styrke indsatsen for os, eller bør DS give slip på forhandlingsretten for os akademikere?
Debatindlægget er et udtryk for Oskar Norrhälls personlige holdning og ikke faggruppens politik.