”Man burde give flere en midlertidig pension, så de får ro til at komme sig”
5 HURTIGE: Syge borgere er en ny udsat gruppe, mener lektor Tina Bømler med afsæt i sin nye bog. ”Når de syge skal arbejde.” Bogen bygger på interview med 18 sygemeldte borgere.
Hvad fik dig til at skrive bogen?
Jeg lavede en pilotundersøgelse i et jobcenter, fordi jeg var nysgerrig på, hvilke etiske dilemmaer og problemstillinger ændringerne i sygedagpengeloven gav. Eksempelvis at man som sagsbehandler skal ringe til sygemeldte og stille krav om, at de skal i aktivering. Men sagsbehandlerne var mere optagede af dokumentation, kontrol og rettidig opfølgning. De etiske dilemmaer var der nok, men de fyldte ikke. Så tænkte jeg: Det er oplagt at undersøge, hvad de sygemeldte mener om mødet med jobcenteret.
Hvad var de vigtigste pointer fra de 18 interviews, du lavede med sygemeldte?
At samtlige oplevede mødet med jobcenteret som ydmygende og ubehageligt. Det er borgere, der hele tiden har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet – og som er så uheldige at blive syge. Det er skræmmende, at vi har udviklet et system, der møder dem på den måde.
Du kalder de sygemeldte en ny udsat gruppe – hvorfor?
Det er der flere grunde til. De ved for eksempel ikke, hvad tidsperspektivet for indsatsen er, og den uvished er stærkt psykisk belastende. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de interviewede var tre år, uden at der kom en afklaring. Samtidig taler vi meget om retssikkerhed og borgernes medbestemmelse, men det er svært at se her, hvor den sygemeldte er tvunget til at tage imod det, han får tilbudt, ellers får det økonomiske konsekvenser. Set fra min stol er den behandling uhørt.
Du skriver, at sygdom er blevet et samfundsanliggende og ikke længere blot er et anliggende mellem læge og patient. Hvad betyder den ændring for de sygemeldte?
Det betyder i princippet, at de ikke har ret til at være syge, og man har sendt det offentlige langt ind i de private gemakker.
Hvad håber du, at din bog kommer til at betyde?
At lokalpolitikerne kigger på deres kommunes beskæftigelsespolitik, som man jo bruger en masse ressourcer på. Som kommune kan man godt for eksempel sætte en standard om, at et afklaringsforløb skal vare max et år og forholde sig til, hvornår man er blevet afklaret nok? Og mange kommuner fortolker loven om førtidspension meget stramt. Man burde give flere en midlertidig pension, så de får ro til at komme sig. Så kan det jo være, at det kan ende med et ordinært job eller et fleksjob. Endelig håber jeg, at sagsbehandlerne vil bruge bogen til at få brugerperspektivet mere ind og overveje, hvad det gør ved mennesker at gå i uvished så længe.
Tina Bømler er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Forfatter til bogen: ”Når de syge skal arbejde”, som er udkommet på Hans Reitzels Forlag.