Vores fokus på udviklingspotentiale kan betyde, at vi overser menneskers behov

Hvorfor er der brug for refleksioner om menneskesynet i socialt arbejde lige nu?

Blandt andet fordi det menneskesyn, der er lige nu, præger forståelser og forklaringer af, hvad sociale problemer er – og hvordan de bedst forebygges eller afhjælpes.

Hvad er menneskesynet så – som I ser det?

Man kan dele menneskesyn op i menneske og syn. Udviklingen i synet på mennesket er præget af et øget økonomisk fokus på at udnytte alle ressourcer mest effektivt. Det betyder i praksis et øget fokus på, at alle potentielt kan blive mere produktive og selvhjulpne. ’Menneske’ handler om, hvordan vi forstår og forklarer, hvad mennesket er. Det er måske særligt bekymrende, at udviklingen ser ud til at rokke ved den helt grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

I skriver i artiklen i Uden for nummer, at man med ”den nutidige relativt snævre forståelse af mennesket som et arbejdsdygtigt og potentielt økonomisk profitabelt væsen” går fra dybde til overflade i det sociale arbejde”.

Jeg forsker på psykiatri- og handicapområdet. Her kommer det til udtryk ved, at man skal arbejde på at bevæge mennesket ’fra service til selvstændighed’. Det betyder, at vores viden om menneskets behov og de mekanismer, der producerer eller fastholder marginalisering, sårbarhed, mistrivsel og sociale problemer, erstattes af et fokus på, at alle indsatser skal være læringsorienterede og pege fremad. Helst i retning af større selvforsørgelse og produktivitet.

I problematiserer, at forventningen til borgerne er, ”at alle mennesker har ressourcer, kan og skal udnytte deres netværk, og kan overskride egne grænser og potentialer for forandring.” Hvorfor er det problematisk?

Som sådan behøver det ikke være problematisk. Håb og netværk har altid været en væsentlig faktor på blandt andet psykiatri- og handicapområdet. Men det bliver problematisk, hvis begreberne udelukkende anvendes på en måde, der betyder et ensidigt fokus på ressourcer og udviklingspotentiale og medfører, at menneskets andre behov overses.

Hvad kan socialrådgiverne bruge jeres refleksioner om menneskesyn til i deres daglige arbejde?

Storm P lavede engang en tegning af en fulderik, der ledte efter sine tabte nøgler under en gadelygte, selv om han ikke havde tabt dem der. Men det var det eneste sted, der var lys. Refleksioner om menneskesyn kan bidrage til refleksion over, om der er bestemte former for viden om mennesket, der marginaliseres? Er der nogle spørgsmål, vi ikke stiller? Hvorfor stiller vi ikke de spørgsmål? Og hvad ville der ske, hvis vi gjorde?

 

Pia Ringø, cand. scient.soc. Ph.d. i sociologi. Lektor i vidensformer i socialt arbejde. Medforfatter til artiklen: ”Aktuelle og alternative menneskesyn i socialt arbejde” i Uden for nummer (38/2019), som udkommer sammen med Socialrådgiveren 6/19 – og til bogen ”Menneskesyn i socialt arbejde.”