Fem tillidsrepræsentanter: Vi kæmper for at leve op til kravene – men hvordan skal vi nå det?
Hvad har Barnets lov betydet for dit arbejde? Hvor oplever du og dine kolleger de største fordele og udfordringer? Det har vi spurgt fem tillidsrepræsentanter om.
”Vi er blevet bedre til at komme hurtigt i gang”
Katrine Madsen, tillidsrepræsentant, Københavns Kommune, Din sociale indgang – Børn. Arbejder med børn og unge mellem 9 og 18 år
– På mange måder, er vi nået et rigtigt godt stykke. Vi har 20-25 sager pr. rådgiver, og vi er blevet bedre til at inddrage på forskellige måder. Det kan være en telefonsamtale, et børnebrev, det kan være online, eller vi kan gå en tur. Vi har også mødt modstand – både fra unge og forældre. Nogle gange synes de, at det er sårbart, at vi skal tale så relativt meget med deres børn.
– Intentionen med afdækning er god – at vi hurtigt kan sætte en indsats i gang uden en børnefaglig undersøgelse. Men i praksis er familiernes situationer så komplekse, at det sjældent bare handler om én ting. Skolefravær er for eksempel aldrig bare skolefravær. Vi er blevet bedre til at komme hurtigt i gang, men det kan stadig være svært, fordi vi gerne vil ramme rigtigt første gang – og det kræver, at vi afdækker grundigt.
– Så Barnets lov har mange gode intentioner, som er svære at indfri i praksis. For eksempel er støttefamilier (venskabsfamilier, red) svære at finde, og to rådgivere på svære sager lyder godt, men hvis begge stopper, giver det ingen stabilitet for barnet. Og der er stadig stor udskiftning, fordi det er et hårdt område at arbejde på. Ressourcer og ambitioner stemmer ikke altid overens.
”Det rammer følelsesmæssigt, når der ikke er tid til opgaverne”
John Nylander Sværke, tillidsrepræsentant, Næstved kommune, Center for Børn og Unge
– Uden at have spurgt hver og en af mine kollegaer, så er jeg overbevist om, at alle er vilde med de faglige løft, og vi er også vilde med at levere en højere kvalitet, men det er bare ikke muligt i den grad, som Barnets lov lægger op til. Vi skal løbende beskrive vurderinger af barnet, forberede børn til samtaler og bruge kreative redskaber som bamsekort, UNO og tegnematerialer.
– Men kravene matcher ikke de ressourcer, vi har. Med gennemsnitligt 35 sager pr. rådgiver bliver tidspres og svarfrister en stor udfordring, og nogle kollegaer får ødelagt nattesøvnen og går ned med stress. Det rammer følelsesmæssigt, når der ikke er tid til opgaverne.
– Den høje arbejdsmængde er jo noget, som kan ændres, hvis der træffes en politisk beslutning om det. Med udgangspunkt i Barnets lov, lovmedholdelighed og hensynet til mine kollegers trivsel, kunne der skabes langt bedre vilkår, hvis vi havde flere rådgivere end i dag. Men det kræver også et landspolitisk fokus.
Nye krav står i skærende kontrast til virkelighed med stram økonomi
Linea Mølholm, tillidsrepræsentant, Aarhus Kommune, Ungecenter. Arbejder med unge mellem 15 og 29 år
– Barnets lov rummer stærke intentioner om inddragelse og kontinuitet, og det er positivt, at vi skal dokumentere, hvordan den unge selv ønsker at blive inddraget. Men jeg oplever, at kravet om løbende at skulle screene nye oplysninger kan skabe mange afbrydelser i arbejdet.
– I de unges liv sker der ofte meget, og når vi konstant skal registrere og dokumentere nye detaljer – for eksempel hvis en ung har røget hash – bliver arbejdet let fragmenteret. Intentionen om at være to på svære sager giver mening, men det er ikke altid det, de unge ønsker – og ressourcerne er der sjældent.
– De nye krav står i skærende kontrast til virkeligheden med stram økonomi, langsomme sagsgange og manglende klarhed i lovgivningen. I min afdeling opnormerede vi i april som led i projektet ’Tættere på de unge’, men allerede i august blev der indført ansættelses- og forbrugsstop. Pt. skal alt højt op i hierarkiet for, at vi kan bevilge noget som helst. Vi forsøger at holde fast i det positive, men der er langt fra lovens intentioner til hverdagen i praksis.
”Lavt sagstal giver overskud og ingen stress-sygemeldinger”
Anne Christiansen Andersen, tillidsrepræsentant, Odense Kommune, Familie og Forebyggelse, Børn- og Familierådgivningen, Børnerådgivningen Nord
– Vi har været forholdsvis gode til at implementere Barnets lov hos os, men det har virkelig været ’learning by doing’. Der er stadig ting, vi skal lære, og nogle opgaver som for eksempel screeninger, som kræver, at vi tager stilling til, hvor meget der skal skrives.
– Jeg kan godt se ideen med, at der skal være to rådgivere på tilsyn med anbragte børn. Men i praksis kan det være uhensigtsmæssigt. Jeg har oplevet børn med funktionsnedsættelser, som ikke har noget sprog, hvor vi skal bruge tre timer på transport frem – og så ender det med, at den ene sidder og kigger på, mens den anden tager børnesamtalen. Det er spild af tid.
– Vi har i de seneste fire år været en del af projekt ’Udvidet samarbejde’, hvor vi har et lavere sagstal. 28 sager mod normalt 35 til 42 – og det giver virkelig overskud. Jeg kan ringe til familier, følge op hjemme hos familierne og har tid til akutte samtaler uden at tilsidesætte andre opgaver. Det gør, at jeg kender familierne bedre, og jeg føler mig som en del af indsatsen. I projektperioden har vi ikke haft stress-relaterede sygemeldinger. Nu afventer vi, om politikerne mere permanent vil investere i lavere sagstal.
”I hverdagen bliver det tit til halve løsninger”
Kristina Smidt Bohn, tillidsrepræsentant, Esbjerg Kommune, Familierådgivning, Borger & Arbejdsmarked. Arbejder med unge mellem 15 og 23 år
– Der er nogle rigtig gode intentioner i Barnets lov, men vi er ikke blevet opnormeret, selv om vi har fået flere opgaver. Vi har i gennemsnit 28 til 33 sager. Jeg tror ikke, at jeg kan finde en eneste kollega, som ikke bakker op om lovens intentioner, men de spørger også, hvordan skal vi nå det?
– En af de største forskelle i praksis er, at der nu er meget mere fokus på, at vi skal være to på de komplekse sager. Det er fagligt set en kæmpe styrke, fordi vi kan sparre bedre og træffe mere kvalificerede beslutninger. Men i hverdagen bliver det tit til halve løsninger – måske er vi to med til ét møde, men ikke til de efterfølgende, fordi kalenderen ikke kan gå op.
– Vi er blevet varslet om, at der skal oprettes et anbringelsesteam, og det har rystet mine kolleger. Det er alt for belastende, hvis man kun skal arbejde med anbringelsessager. Begrundelsen er, at der sker for mange fejl i sagerne, men måske skyldes problemerne snarere sagsmængden end behovet for et specialteam. Vi har prøvet det før – og resultatet var, at kolleger enten sagde op eller blev syge. Heldigvis har vi et stærkt kollegialt fællesskab, så jeg håber, at vi kan holde på kollegerne.
Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse viser, at socialrådgiverne på børne- og familieområdet er underlagt et stort pres:
- 81 % oplever, at der er kommet mange eller lidt flere arbejdsopgaver efter Barnets Lov,
mens kun 17 % angiver, at man er blevet opnormeret tilsvarende. - 86 % fortæller, at de har et højt eller meget højt arbejdspres, og 45 % angiver,
at de hele tiden eller ofte føler sig stressede. - 57 % angiver, at deres arbejdspres hele tiden eller ofte påvirker kvaliteten af deres arbejde,
mens 42 % angiver, at deres arbejdspres hele tiden eller ofte påvirker borgerne. - 63 % fortæller, at borgerne har større udfordringer end tidligere, mens 75 % oplever,
at borgerne venter for længe på hjælp, og 33 % angiver, at borgerne ikke får den rette støtte.