Opgør med ulovlig praksis: Efter lang sej kamp får socialrådgivere flere kolleger og lavere sagstal

Skiftende socialrådgivere har i fem år gjort opmærksom på urimelige arbejdsvilkår og en fagligt uforsvarlig praksis på børneområdet i Nordfyns Kommune, men først da Dansk Socialrådgiverforening underrettede Ankestyrelsen om ulovlig praksis, tog sagen fart. Og den kulminerede, da socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant Ann Chalotte Johansen gik på talerstolen i byrådssalen med et opråb om omgående handling.

Opgør med ulovlig praksis: Efter lang sej kamp får socialrådgivere flere kolleger og lavere sagstal

Foto: Michael Drost-Hansen

Kære politikere. Der er brug for handling nu, for familiernes problemer og udfordringerne i afdelingen holder ikke sommerferie, bare fordi I gør.”

Sådan sagde socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant, Ann Chalotte Johansen, fra talerstolen på et byrådsmøde i Nordfyns Kommune den 30. maj. Samme dag som politikerne fik præsenteret en rapport, der dokumenterede, at kommunen ikke overholder loven i børnesager, primært på grund af stor personaleomsætning, højt sygefravær og manglende faglig ledelse.

– Jeg var ret meget i tvivl, om jeg kunne gøre det, men jeg var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt. Jeg sidder inde med en viden, som lokalpolitikerne ikke har, og heldigvis føler jeg, at jeg som fællestillidsrepræsentant har mulighed for at fortælle politikerne, hvordan virkeligheden ser ud for socialrådgiverne og de udsatte familier, siger Ann Chalotte Johansen.

Hun arbejder selv i sygedagpengeafdelingen, hvor hun også er tillidsrepræsentant, men derudover er hun fællestillidsrepræsentant for alle socialrådgiverne i Nordfyns Kommune.

– Jeg ser, hvor pressede kollegaerne i børne- og familieafdelingen er, og hvor hårdt det er for dem ikke at kunne give familierne den hjælp, de har brug for. Og samtidig møder jeg forældre, der er blevet syge, fordi de har en sag i børne- og familieafdelingen, som er trukket i langdrag eller gået i hårdknude, siger hun.

Det var vigtigt for Ann Chalotte Johansen, at hun gik på talerstolen som repræsentant for socialrådgiverne i børne- og familieafdelingen. Derfor sikrede hun sig, at kollegaerne bakkede op om budskabet, inden hun gik derop.

– Det betyder meget at blive sendt i byen med medvind. Det var det, der skulle til, for at jeg kunne samle alt mit mod. Det var nervepirrende, men også meget lettende at få det sagt.

Hun har da også kun fået positiv respons på talen. Både fra kollegaerne i afdelingen, hvoraf flere sad sammen på kontoret dagen efter og så en optagelse af byrådsmødet. Og fra lokalpolitikerne, der, inden de gik på sommerferie, nåede at finde penge til at oprette fem nye stillinger i børne- og familieafdelingen – én faglig leder og fire socialrådgivere.

Bagsiden af medaljen

Indtil videre er socialrådgivernes kamp for ordentlige arbejdsforhold og faglighed kulmineret med Ann Chalotte Johansens tale i byrådssalen. Men den trækker tråde helt tilbage til 2016, hvor den daværende borgmester ifølge flere kilder pralede af, at Nordfyns Kommune havde landets billigst drevne børne- og ungeområde.

I 2019 viste en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) bagsiden af den medalje, nemlig store mangler i sagsbehandlingen af børnesagerne, blandt andet fordi hver socialrådgiver i snit sad med 60 sager – hvor Dansk Socialrådgiverforening i sine vejledende sagstal anbefaler mellem 20 og 30 børnesager.

Det resulterede i et forløb med Socialstyrelsens Task Force, der efter to år konkluderede, at der var sket forbedringer, men at der stadig var et stykke vej igen.

’En synkende skude’

Sideløbende henvendte socialrådgiverne i børne- og familieafdelingen sig først til Arbejdstilsynet i 2020 og så til lokalpolitikerne i 2022. Til lokalpolitikerne skrev de blandt andet:

”Det er som at stå på en synkende skude. Man kan se sine kolleger skvulpe rundt og kæmpe for at holde hovedet oven vande, men man tør ikke række ud og hjælpe, da man er bange for selv at miste fodfæstet.”

På det tidspunkt bad forvaltningen om, at der blev tilført ressourcer til afdelingen, men det prioriterede politikerne ikke. I stedet valgte de at nedlægge en stilling som faglig leder.

Det er omkring det tidspunkt, at Dansk Socialrådgiverforening begynder at få rigtig mange henvendelser fra medlemmerne i børne- og familieafdelingen, fortæller Mie Vode Moll, der er forkvinde for socialrådgiverne i DS Region Syd.

– Vores konsulenter i Dansk Socialrådgiverforening var bisiddere til sygefraværssamtaler, vi har hjulpet med at lave fratrædelsesaftaler og har sikret medlemmerne kompensation for uretmæssige opsigelser, og så har vi ført flere arbejdsskadesager, fortæller hun.

Så mange individuelle sager i så lille en kommune får alarmklokkerne til at ringe.

– Vi havde en kæmpe opgave i hele tiden at bistå medlemmerne. Det var tydeligt, at der ikke var tale om en lang række individuelle problemer, men et kollektivt problem, siger Mie Vode Moll.

Hun hørte flere og flere historier om underretninger, der ikke blev handlet på, fordi modtagelsesteamet på grund af sygemeldinger og opsigelser var halveret og derfor blev en flaskehals.

– Nogle underretninger blev ikke undersøgt, andre blev undersøgt, men der blev aldrig sat støtte i gang. Kollegaerne frygtede, at der ikke blev handlet på børnenes og familiernes behov, både i sager de fik fra underretninger og fra andre kommuner, siger hun.

DS slår alarm

I løbet af 2023 arbejder Mie Vode Moll sammen med kollegaerne i afdelingen på at få italesat problemerne over for ledelsen.

– Vi var i dialog med ledelsen om problemerne, men der kom ikke noget ud af det, og jeg kunne ikke se, hvem der skulle få genoprettet driften, når så mange var sygemeldte og stoppet. Dem, der var tilbage, kunne simpelthen ikke løfte alle opgaverne, siger Mie Vode Moll.

Til sidst havde hun så meget bekymrende viden – en bekymring, som også blev bekræftet af Borgerrådgiverens beretning – at hun følte sig nødsaget til at underrette Ankestyrelsen om, at der foregik ulovlig praksis.

– Hvis en socialrådgiver oplever ulovlig praksis, vejleder jeg altid til at sige fra, og det var jo sådan set også det, jeg gjorde her, bare på fællesskabets vegne, siger hun.

I underretningen skrev hun blandt andet:

”Jeg er orienteret om, at “der ligger sager til opbevaring, sager hvor der er truffet afgørelse om BFU eller mellemkommunale underretninger”. Derudover er jeg orienteret om, at “der bliver truffet faglige beslutninger, flere medarbejdere ikke kan stå inde for, og som er i strid med barnets tarv og lovgivningen”.

At der ligger sager til opbevaring, forklarer Mie Vode Moll, skal forstås på den måde, at der er sager, hvor en socialrådgiver har vurderet, at familien eller barnet skal have støtte, men der sker ikke noget. Faglige beslutninger, som er i strid med barnets tarv og lovgivningen, kan eksempelvis være en sag, hvor en socialrådgiver arbejder på at indstille til en anbringelse uden samtykke, men ledelsen fastholder at forsøge med en frivillig anbringelse endnu en gang mod socialrådgiverens anbefaling, forklarer hun.

Sygefravær og mangel på ledelse

Underretningen til Ankestyrelsen medførte stor mediebevågenhed, og blandt andet udtalte syv tidligere medarbejdere sig anonymt i Fyns Stiftstidende om deres oplevelser i afdelingen. De fortalte blandt andet, at de blev bedt om at fabrikere oplysninger til sager, hvor der ikke havde været indhentet oplysninger i flere år, når sagen nærmede sig en tidsfrist. Hvis de nægtede, kunne de komme ind til en tjenestelig samtale med en trussel om fyring.

Mie Vode Moll har ikke haft viden om fabrikerede oplysninger i sagerne. Men en rapport fra konsulentbureauet BDO, der har gennemgået 40 sager, kommer frem til, at der i både børneteamet og handicapteamet er ”væsentlige udfordringer med den socialfaglige praksis og lovmedholdeligheden”. Det skyldes primært stor personaleomsætning, højt sygefravær og manglende faglig ledelse, og BDO anbefaler derfor, at der bliver tilført ressourcer til afdelingen.

1,5 mio. til lavere sagstal

Det bliver der nu, og det kan socialrådgiverne på Nordfyn takke sig selv for, mener Kasper Solberg (A), der er formand for kommunens Børne- og Ungeudvalg.

– Det var rigtig godt, at Dansk Socialrådgiverforening råbte vagt i gevær, for nu står det jo klart, at vi har forsømt børne- og ungeområdet politisk. Efter skrivelsen til Ankestyrelsen blev vi nødt til at gøre noget, så vi satte gang i BDO-undersøgelsen, og da rapporten kom, blev vi nødt til at følge BDO’s anbefalinger, siger han.

Kasper Solberg har været meget glad for samarbejdet med både fællestillidsrepræsentant Ann Chalotte Johansen og regionsforkvinde Mie Vode Moll.

– Jeg ville ønske, at flere faglige organisationer gjorde ligesom socialrådgiverne og gik direkte til os politikere med problemerne. For de informationer, vi får fra direktionsgangen, kan godt være vasket lidt hvide undervejs, siger han.

Ud over de fem nye stillinger, det blev besluttet at oprette før sommerferien, blev der i budgetforliget i slutningen af september afsat yderligere 1,5 millioner kroner til personaleressourcer. De skal bruges på at sikre, at hver socialrådgiver i gennemsnit kommer til at sidde med 25 sager. Både for at øge kvaliteten i det socialfaglige arbejde og for at gøre det lettere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere, som der står i budgetaftalen.

– Nu bliver den store udfordring jo at få gjort Nordfyns Kommune til en attraktiv arbejdsplads, så vi kan få besat de nye stillinger og få gjort noget ved den høje personaleomsætning. Og der har jeg haft glæde af at lytte til, hvad Dansk Socialrådgiverforening siger om sagstal, supervision og mentorforløb, siger Kasper Solberg.

Vil sikre en god start

I jobopslagene lover Nordfyns Kommune en god introduktion, sagssupervision og faglig sparring. Og fællestillidsrepræsentant Ann Chalotte Johansen er i dialog med ledelsen om, hvordan de mange nye medarbejdere får en god start.

– Jeg vil sikre mig, at ledelsen er bevidste om, at der går op til et halvt år, før nye medarbejdere er 100 procent kørende. Så det kommer til at tage noget tid, før kollegaerne kommer til at mærke effekten af opnormeringen, siger hun.

Nu har både Arbejdstilsynet og Ankestyrelsen lukket sagerne, fordi Nordfyns Kommune har lavet genopretningsplaner og vist, at de også er villige til at prioritere de nødvendige ressourcer. Og Ann Chalotte Johansen er fortrøstningsfuld.

– Der er stadig en sagspukkel, og der er virkelig behov for noget personalepleje for at kunne være i det. Så vi er langt fra i mål, men vi er ved at have forudsætningerne og rammerne for, at det kan blive rigtig godt, siger hun.


Sagen i korte træk

Siden 2020 og frem til, at Dansk Socialrådgiverforening i 2023 slog alarm over de kritisable forhold, har der været et langt forløb, hvor både Arbejdstilsynet og Socialstyrelsens Task Force har været inde over, og hvor socialrådgiverne har henvendt sig direkte til både ledelse og politikere.

  • 18. december 2023: Dansk Socialrådgiverforening underretter Ankestyrelsen om, at der foregår ulovlig praksis. Det medfører stor mediebevågenhed.
  • Februar 2024: Nordfyns Kommune igangsætter BDO-undersøgelse, som på baggrund af 40 sager konkluderer, at der er udfordringer både med den socialfaglige praksis og lovmedholdeligheden.
  • 9. februar 2024: Socialministeriet beder Nordfyns Kommune om en redegørelse
  • 16. april 2024: Familiechef Jesper Due Pedersen fritstilles efter seks år i stillingen.
  • 30 maj. 2024: Socialrådgivernes fællestillidsrepræsentant, Ann Chalotte Johansen, går på talerstolen i byrådssalen med et opråb om omgående handling. Samme dag behandler byrådet den kritiske BDO-rapport.
  • 10. juni 2024: Økonomiudvalget beslutter på et ekstraordinært møde i første omgang at sikre ressourcer til i alt fem stillinger.
  • 27. juni 2024: BDO-analysen indgår i kommunalbestyrelsens budgettemamøde.
  • 23. september 2024: Nordfyns Kommune indgår budgetforlig, hvor der er afsat yderligere 1,5 millioner kroner til personaleressourcer. De skal sikre et gennemsnitlig sagstal på 25.
  • 30. september 2024: Ankestyrelsen vurderer, at der på baggrund kommunens tiltag på nuværende tidspunkt ikke er anledning til at rejse en tilsynssag. Styrelsen følger op om et halvt år.

Både fællestillidsrepræsentant Ann Chalotte Johansen og regionsforkvinde Mie Vode Moll har i perioden udtalt sig til en række medier om de kritisable forhold i kommunen.


Bag om historien
Ny rundspørge viser, at hver femte socialrådgiver (21 procent) inden for de seneste to år har oplevet, at der på deres arbejdsplads er truffet afgørelser, der efter deres vurdering er i strid med loven. På børneområdet drejer det sig om 29,3 procent og på socialområdet 26,7 procent.

I temaet fortæller vi om kritisable forhold med udgangspunkt i Nordfyns Kommune, men rundspørgen dokumenterer, at det er et generelt problem.

» Læs notatet om ulovlige afgørelser