Guiden: Sådan håndterer I traumatiserende hændelser
Hvordan er I rustet, hvis en traumatiserende hændelse rammer jeres arbejdsplads? At være forberedt har stor betydning for at mindske efterfølgende traumereaktioner. Guiden samler de vigtigste råd og opmærksomhedspunkter.
1# Vær opmærksom på hændelser, der kan fremkalde traumereaktioner
En hændelse kan give en traumereaktion, når den opleves som særlig voldsom eller livstruende. Det gælder både enkelte alvorlige hændelser og flere mindre hændelser over tid.
To centrale forhold
Karakter: Hændelser kan være fysiske (vold, selvmord eller ulykker), psykiske (trusler og chikane).
Varighed: Hændelser kan opstå pludseligt eller gentages over tid. Begge dele kan øge risikoen for symptomer.
Man kan opleve en traumereaktion, selv om man ikke har været direkte udsat for hændelsen. Det gælder eksempelvis, hvis man har været vidne til eller involveret i hændelsen.
Reaktionen afhænger også af:
- Tidligere erfaringer med lignende episoder
- Om man oplever, at hændelsen kunne være undgået med de rette ressourcer – i så fald kan reaktionen være større
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
3 spørgsmål til refleksion
Hvilke potentielt traumatiserende hændelser risikerer vi at opleve på vores arbejdsplads?
Ved vi, hvad vi skal gøre, hvis en kollega eller vi selv udsættes for en traumatiserende hændelse?
Har jeg selv, eller en jeg kender, oplevet en traumatiserende hændelse?
2# Normalisér reaktionerne og håndtér dem i fællesskab
Alle kan reagere på belastende hændelser. Det er vigtigt at anerkende og normalisere reaktionerne.
Tal åbent om jeres oplevelser på arbejdspladsen. Det gør det lettere at håndtere reaktionerne i fællesskab, og det mindsker skyld og individuelt ansvar.
Typiske reaktioner
- Man undgår lignende situationer eller er mere på vagt.
- Man kan opleve søvnbesvær, tristhed, tankemylder, angst, vrede, hovedpine eller spændinger.
Risiko for følgereaktioner
- Hvis reaktioner ikke identificeres og anerkendes af en selv, ledelsen eller kolleger, kan den berørte føle sig utilstrækkelig, skamfuld og opleve at stå alene.
- Risikoen er særlig stor i borgerrettede job, hvor arbejdet består i at hjælpe og håndtere svære situationer.
- Det kan skabe en kultur, hvor ansatte føler, at de ikke må reagere på belastninger. Det kan medføre skyldfølelse og psykiske reaktioner som angst eller depression.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
3 spørgsmål til refleksion
Hvornår har vi svært ved at vurdere, om en reaktion hos en ansat skal tages mere alvorligt?
Har vi på vores arbejdsplads en risiko for at opleve gentagende hændelser, som på sigt vil øge belastningen og dermed risikoen for at være traumatiserende?
Hvordan skaber vi en kultur, hvor vi taler åbent om vores reaktioner på alvorlige hændelser?
3# Lav en plan
Det er vigtigt, at arbejdspladsen har en klar plan for håndtering af traumatiserende hændelser, så den enkelte ikke oplever at stå alene.
Planen skal beskrive:
- Hvem, der yder psykisk og fysisk førstehjælp.
- Hvem, der følger op på de berørte ansatte.
- Hvem, der har ansvaret for den videre indsats.
Opfølgning bør være et ledelsesansvar og ikke blot overlades til kolleger, selv om de spiller en meget vigtig støttende rolle. Traumereaktioner kan være meget forsinkede, og derfor er det vigtigt, at lederen spørger til det flere gange.
Flyt fokus fra person til organisation
Efter alvorlige hændelser bør arbejdsmiljøgruppen – det vil sige arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøleder – analysere årsagerne til hændelsen, og om arbejdsgange kan forbedres. Det kan forebygge gentagelser og tydeliggøre, at ansvaret ikke ligger hos den enkelte medarbejder.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
3 spørgsmål til refleksion
Hvad er vores procedurer efter alvorlige hændelser?
Ved vi, hvordan vi yder psykisk førstehjælp, og har vi adgang til ekstern krisehjælp?
Hvordan kan vi ændre arbejdsgange for at forebygge og håndtere lignende hændelser fremover?
Kilde: ”Sæt traumatiserende hændelser på dagsordenen. Dialogværktøj til at forbygge og håndtere traumatiserende hændelser på arbejdspladsen”.
Find hele dialogværktøjet på godtarbejdsmiljo.dk/traumatiserende
Materialet er udarbejdet af BFA (BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø – Velfærd og Offentlig Administration), og bygger på faglig viden fra eksperter – herunder krisepsykolog Rikke Høgsted.
FAKTA:
En traumatiserende hændelse defineres som en voldsom oplevelse, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed eller intens frygt for sit eget eller andres liv.
Kilde: Psykiatrifonden
Psykologisk førstehjælp
Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljølovgivningen pligt til at sikre støtte i form af psykisk førstehjælp til ansatte, der udsættes for eller er vidne til traumatiske hændelser på arbejdet. Der skal være udpegede og oplærte personer til opgaven. Psykisk førstehjælp er omsorg og støtte, der gives efter episoden, men er ikke krisehjælp eller behandling.
» Se Arbejdstilsynets vejledning om psykisk førstehjælp på retsinformation.dk.
I DS’ podcast ’Social Puls’ fortæller psykolog og forfatter Rikke Høgsted om psykisk førstehjælp og om, hvorfor kollegial støtte ofte er afgørende, når socialrådgivere oplever vold, trusler eller andre belastende hændelser.
» Lyt til episoden ’Lad fællesskabet hele’ af Social Puls på socialraadgiverne.dk/podcast eller dér, hvor du normalt lytter til podcast.