Nyheder

Når ord forurener menneskers ligeværd

Lige inden årsskiftet fik vi med de seneste stramninger på udlændingeområdet to nye begreber ind i det danske sprog. Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken har forvandlet integrationsydelse til hjemsendelsesydelse, og integrationsprogrammet skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Hvad gør det ved borgerne – og de socialrådgivere, som arbejder med integration? To sprogeksperter – kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau og lektor Steen Nepper Larsen – advarer om et værdiskred og en sproglig stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper, som smitter af på lovgivning og rettigheder. De opfordrer socialrådgivere til at kæmpe for, at den stigmatiserende retorik ikke sniger sig ind i deres praksis og i behandlingen af borgerne.

08.04.2019

Boligsociale indsatser baner vejen til uddannelse og job

To rapporter fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – dokumenterer effekten af de boligsociale indsatser som vægtige socialfaglige redskaber. Chancen for at få og fastholde et rigtigt fritidsjob er tre gange større for de børn og unge, der har deltaget i en fritidsjobsindsats eller et lommepengeprojekt.

18.03.2019

Et klart arbejdsgiveransvar

Skal seksuel chikane på arbejdspladserne forebygges, må ledelsen træde i karakter. Indføre en nultolerancepolitik og tackle det som et kollektivt arbejdsmiljøproblem, siger Anette Borchorst – en af forfatterne bag bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”.

11.02.2019

Sexchikane: Socialrådgiver fik 2,3 millioner kroner i erstatning

Syv år efter at en sag om sexchikane blev anmeldt som arbejdsskade, er det lykkedes Dansk Socialrådgiverforening at få tilkendt en erstatning på 2,3 millioner kroner til et yngre kvindeligt medlem. Sexchikanen blev begået af en kvindelig kollega, og efter sagen har medlemmet måtte skifte profession.

11.02.2019

Jeg reagerer på uretfærdighed – og når noget er hovedrystende dumt

Jeg var oprigtig indigneret over, at mennesker som Jimmy, der endelig har fundet fodfæste i egen bolig skulle presses så hårdt, fordi SKAT begyndte at inddrive skattegæld, fortæller socialrådgiver René Nielsen. Og det var en stor sejr, da han tilbage i 2013 på vegne af den unge kontanthjælpsmodtager vandt en sag over SKAT, som måtte stoppe tvangsindkrævning af udsattes restskat.

14.01.2019

Efteruddannelse: Jeg fik hende i behandling for en spiseforstyrrelse

- Det er skønt at få lov at dygtiggøre og fordybe sig i sit fag. Jeg har fået nye redskaber og fået noget mere teori bag de metoder, jeg bruger. Det fortæller Mille Koefoed, socialrådgiver og DS-medlem nummer 1000, som har fået penge fra Den Kommunale Kompetencefond. Pengene er brugt til den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi.

17.09.2018

Fra 80 til 35 sager: Intensiv kontakt med de unge frem for samlebåndssamtaler

Horsens Kommune har investeret i flere socialrådgivere, og det har været en gevinst for både de unge uden job og uddannelse, for socialrådgiverne og for kommunens økonomi. En halvering af antallet af sager gør det nemmere at komme i mål, siger socialrådgiver. Borgmesteren er begejstret og opfordrer andre kommuner til også at investere i socialfagligt arbejde.

16.08.2018

Socialrådgivere i syv generationer

80 års-jubilæum: Vi har talt med socialrådgivere fra syv årtier. Hvad var tidens største udfordringer, da de var nyuddannede socialrådgivere? Hvorfor meldte de sig ind i Dansk Socialrådgiverforening – og hvad ser de, som de største udfordringer for socialrådgivernes arbejde her og nu?

30.04.2018

”Jeg stikker øjnene ud på dig, når jeg ser dig”

Vi skal aldrig acceptere trusler om vold, men er det i orden at anmelde et menneske til politiet, som reagerer i afmagt? Det spørgsmål måtte Tanja Stefansen stille sig selv, da en mor med et tvangsfjernet barn havde truet med at ville stikke hendes øjne ud.

30.04.2018

Jubilæum: 80 år med Dansk Socialrådgiverforening

DS fylder 80 år den 12. maj. I anledning af jubilæet har fagbladet Socialrådgiveren interviewet socialrådgivere i syv generationer. Læs hvordan 81-årige Lilian Sørensen, som blev uddannet i 1962 ”før Danmark fik fri abort”, oplevede tidens største udfordringer.

26.04.2018