Boligsociale indsatser baner vejen til uddannelse og job

Når 15-årige Emre hjælper de ældre medbeboere i haven, og når 14-årige Emilie er legeinstruktør for yngre børn i området. Så er det en del af de boligsociale indsatser i udsatte boligområder med overskrifter som ”lommepengejob” og ”legepatruljen”. Men det er også arbejdsopgaver, der flytter Emre og Emilie tættere på både job og uddannelse.

Netop indsatser som lommepengeprojekt, fritidsjob, juniorpædagoger, brandkadetter og netværksmødre er undersøgt i de to forskningsrapporter ”Børn og unges uddannelseschancer – de boligsociale indsatsers bidrag” og ”En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser”. Rapporter, der dokumenterer, at de boligsociale indsatser gør en kæmpe forskel, når det kommer til job og uddannelse.

– De boligsociale indsatser har stor værdi og gennemslagskraft – både i forhold til at rykke borgerne tættere på arbejdsmarkedet og til at motivere dem til uddannelse, siger Gunvor Christensen, chefanalytiker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og samtidig projektleder på de to rapporter.

De to rapporter dokumenterer blandt andet, at boligsociale indsatser kan bane vejen for beboerne ind på arbejdsmarkedet, kan få flere kvinder til at påbegynde en uddannelse, og at indsatserne har en positiv indvirkning på beboernes kendskab til livet på en arbejdsplads, motivation og tro på egne evner. Yderligere kan de boligsociale indsatser sikre flere unge et fritidsjob – noget som har afgørende betydning i forhold til videre uddannelse og job.

– Indsatserne har stor effekt, og chancen for at få og fastholde et rigtigt fritidsjob er tre gange større for de børn og unge, der har deltaget i en fritidsjobsindsats eller et lommepengeprojekt i regi af en boligsocial indsats, fortæller Gunvor Christensen.

Styrker selvværd

I lommepengeprojekter som ”Legepatruljen” i Randers bliver børn og unge på 13-16 år uddannet som legeinstruktører for mindre børn. Via projektet lærer de om, hvad man kan lege med børn, men de bliver også uddannet i konflikthåndtering. De får noget at sætte på deres CV, de lærer at tage ansvar, at møde til tiden, de lærer at udfylde lønsedler, og de får styrket deres selvværd.

I fritidsjobindsatser bliver unge blandt andet trænet i at finde jobopslag og hjulpet til at lave et CV og skrive en ansøgning. De får indblik i, hvad en jobsamtale er, og hvordan man agerer i en sådan

– Det er ikke altid, at opgaverne i lommepengeprojekter og fritidsjobsindsatser bliver lønnet i penge, det kan også være at få en oplevelse til gengæld. Men det er tiltag, der viser, at lægger du en arbejdsindsats, får du noget igen. Det er godt at lære, og det er en erfaring, som børn og unge tager med sig videre i deres skolegang og ungdom, forklarer Gunvor Christensen.

I indsatser som ”Brandkadet” får de unge praksisnær læring om arbejdet som brandmand. En indsats, der ligesom de andre boligsociale indsatser, giver både sociale og faglige kompetencer. Målgruppen er ofte unge, der har flirtet med kriminalitet eller har risiko for en kriminel løbebane.

– Forløbene er typisk seks til otte uger, hvor det alt sammen handler om at få de unge motiveret til at blive i skole eller i job. De unge lærer at slukke brande, får forståelse for brandslukningsarbejde, de lærer at samarbejde, og så har det også den effekt, at det giver ro på området, fordi det er sværere at kaste sten efter brandbiler, når du kender brandfolkene og deres arbejde, fortæller Gunvor Christensen.

Tidlig opsporing

De to forskningsrapporter er lavet i de samme 14 udsatte boligområder via casestudier, interview og effektmålinger på tværs af samtlige helhedsplaner og registerdata.

Rapporterne viser desuden, at de boligsociale indsatser afbøder social marginalisering, og at de bygger bro mellem beboerne i de udsatte boligområder og resten af velfærdssystemets tilbud og dermed bidrager til et bedre samarbejde med såvel det kommunale uddannelsesområde som beskæftigelsesområdet. Til gavn for alle parter.

Derudover kan de boligsociale indsatser hjælpe til en tidlig opsporing af børn og unge, der har brug for en indsats, samt til en stærkere fastholdelse af børn og unge i konkrete forløb og aktiviteter.

– De boligsociale indsatser har et andet mulighedsrum og kan bruge nogle andre greb i forhold til målrettede indsatser, fordi de ikke på samme måde er bundet op på lovgivning. Derudover er medarbejderne ude i området – ved beboerne. Det giver nogle store styrker i forhold til tillid og tidlig opsporing, pointerer Gunvor Christensen.

Tillidsfulde relationer

Rapporterne beskriver, at der er et særligt potentiale i den tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejdere i det boligsociale arbejde. En beskrivelse som Diana Opperby Christensen, faggruppeformand for Faggruppen Beboerrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening, er helt enig i.

– Boligsociale medarbejdere er ude i nærmiljøet. Vi møder beboerne på gaden, i deres hjem og til fælles arrangementer i lokalområdet. Så vi er kendte ansigter, som beboere går til for at få hjælp. Ikke fordi de skal, men fordi de har lyst, siger hun.

– Samtidig opbygger vi relationen til familierne, helt fra børnene er små. Vi ved, hvornår mødrene er gravide, hvornår de føder, hvornår børnene starter i børnehave og skole. Så beboerne er trygge ved os, fordi vi har opbygget relationer over mange år. Og vi kan langt nemmere gå til dem, når de unge måske er på vej ud i kriminalitet eller er ved at droppe ud af skolen, fordi de ved, at vi hjælper dem og bekymrer os om dem, fortæller Diana Opperby Christensen.

Hun arbejder til daglig som boligsocialmedarbejder i Bysekretariatet i Randers. Arbejdspladsen har deltaget i forskningsprojektet med resultater fra før, Diana Opperby Christensen blev ansat i sin nuværende stilling. Derfor understreger hun, at hun udtaler sig som faggruppeformand.

Vigtigt socialfagligt redskab

Med de gode, dokumenterede resultater ser de begge de boligsociale indsatser som et vigtigt socialfagligt redskab.

– Nogle har set de boligsociale indsatser som sådan en lidt ligegyldig slikbod, men de boligsociale indsatser gør virkelig en forskel, og den fortælling er der behov for at få formidlet, mener Gunvor Christensen.

Både hun og Diana Opperby Christensen er bekymrede over nedprioriteringen af de boligsociale indsatser i regeringens ghettoplan.

– Med ghettoplanen bliver der færre ressourcer og mindre tid til de boligsociale indsatser, men en vigtig præmis for, at de boligsociale indsatser kan lykkes, er tiden og pladsen til opsøgende arbejde, pointerer Gunvor Christensen.

Ud over dokumentation af indsatsernes effektfulde virkning peger Gunvor Christensen på to væsentlige resultater i rapporterne.

Perspektivering af ghettostrategier

– Det kommer ikke bag på mig som forsker, men med de her rapporter stiller vi skarpt på segregeringen af boligmarkedet, og her dokumenterer vi, at på flere områder klarer etniske danskere i udsatte boligområder sig dårligere end ikke-vestlige beboere i de samme boligområder. En væsentlig perspektivering i forhold til ghettostrategier med videre, hvor det politiske fokus meget er de ikke-vestlige beboere.

Det andet, der springer voldsomt i øjnene hos Gunvor Christensen, er, at hvor det i hele befolkningen er 15 procent af de 16-24-årige, som ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, så er det 27 procent af de 16-24-årige i de udsatte boligområder.

– For nogle unge er de udsatte boligområder nærmest en motorvej ind i restgruppen, og der er behov for at stille skarpt på de her unge, så de ikke bliver en samfundsmæssig byrde ved at stå uden uddannelse og job resten af livet. Vi har brug for en strategisk diskussion om, hvad vi gør for at mindske den gruppe. For der sker noget i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvor det er nemt at falde mellem to stole. Så her må kommuner og UU-vejledere på banen – med støtte fra de boligsociale indsatser, siger Gunvor Christensen.

---

VIDEN OM BOLIGSOCIALE INDSATSER

• De to undersøgelser ”Børn og unges uddannelseschancer – de boligsociale indsatsers bidrag” og ”En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser” fra august 2018 er begge delelementer af den samlede evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser, finansieret med 2011-2014-midlerne.
• Evalueringen laves af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Rambøll Management Consulting og Naboskaber. Evalueringen blev igangsat i sommeren 2014 og afsluttes i 2020.
• Evalueringen skal give viden om de boligsociale aktiviteters gennemslagskraft på blandt andet forbedret skolegang/uddannelse, forøget beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse, forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.
• I december 2018 kom en rapport om børns trivsel, og i tredje kvartal 2019 følger endnu to delrapporter om kriminalitetsforebyggelse og familiernes økonomi. I 2020 kommer en opsamlende rapport for alle områder.
• I alt har Landsbyggefonden i perioden 2011-2014 uddelt 1,76 milliarder kroner til udsatte boligområder – til boligsociale indsatser og huslejestøtte.

FÆRRE UNGE I FRITIDSJOB

• Trods de gode effekter af fritidsjob er andelen af unge i 9. klasse, der har et fritidsjob, faldet markant siden 2008. Det viser en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) – offentliggjort i september 2018.
• Rapporten med titlen ”Fritidsjobbere fra udsatte boligområder” viser nemlig, at andelen af unge fritidsjobbere fra 2008-2015 er faldet både på landsplan og i de udsatte boligområder. På landsplan er antallet af unge i 9. klasse med et fritidsjob faldet fra 63 til 46 procent i perioden, og i de udsatte boligområder fra 53 procent til 36 procent. Det er særligt årene efter finanskrisen, der slår negativt ud – fra 2011 og frem stabiliserer tallene sig.
• Rapporten viser også, at unge med fritidsjob afslutter folkeskolen med et højere karaktergennemsnit og efterfølgende kommer hurtigere igennem deres ungdomsuddannelse.

Rapporten kan læses på www.cfbu.dk/udgivelser