Jeg reagerer på uretfærdighed – og når noget er hovedrystende dumt

Takkebrevene strømmer ind – både i fysisk form i postkassen og på Facebook. Fra alle de mange mennesker, der nu slipper for at blive presset ud i hjemløshed eller udstødelse på grund af tvangsindkrævning af skattegæld fra SKAT. En praksis, der i knap et år har givet udsatte mennesker rådighedsbeløb på under 1000 kroner om måneden.  Men en praksis, som nu bliver ændret, fordi én socialrådgiver egenhændigt har bidt sig fast, pløjet kildeskatteloven, ligningsloven og loven om inddrivelse igennem. Klaget og i sidste ende anlagt og vundet en sag ved Landsskatteretten.

– Jeg var opmærksom på, at andre også blev ramt, men at den her sag kom til at danne præcedens for flere tusinde mennesker. Det var jeg slet ikke klar over. For mig handlede det her om Jimmy, en ung kontanthjælpsmodtager i vores efterværns-projekt med hjemløse i København.

Selv karakteriserer socialrådgiver René Nielsen det som ”sin største sejr” på juradelen, da Landsskatteretten i efteråret 2013 gav ham ret i, at SKAT havde handlet forkert, da de havde indkrævet skattegæld fra Jimmy, så han var på nippet til at blive presset ud i hjemløshed på grund af et rådighedsbeløb på omkring 700 kroner. Efter husleje og andre faste udgifter. Men før udgifter til mad.

– Jeg var oprigtig indigneret over, at mennesker som Jimmy, der endelig har fundet fodfæste i egen bolig, skulle presses så hårdt, fordi SKAT begyndte at inddrive skattegæld. Min kollega på efterværnsprojektet CTI i København hjalp med gratis mad, og hvad han ellers kunne. Og jeg kastede mig så over paragraffer og regler. I fritiden, fortæller René Nielsen.

Selvom han undervejs blev bedt om at stoppe sagen af sin arbejdsgiver Københavns Kommune, så holdt han fast. Stoppede dog med at bruge brevpapiret fra Københavns Kommune og brugte i stedet brevpapiret fra det daværende Missionen Blandt Hjemløse, hvor CTI-kontoret havde til huse.

– Jeg skrev rigtig mange breve i den sag til SKAT, Socialstyrelsen og alle mulige andre. Og SKAT stod fast på deres ret, selv om jeg fandt frem til Kildeskattelovens § 73D, hvor der er hjemmel til at give borgerne henstand med skat, hvis de er i risiko for at blive velfærdstruede. Men heldigvis gav Landsskatteretten mig ret.

Lidt af en juranørd

Netop det med at bide sig fast med fokus i juraen – båret af en indignation over uretfærdighed – eller ligefrem dumhed i behandlingen af mennesker på kanten, er et kendetegn ved René Nielsen.

– Det er jo ikke ligefrem prangende, hvordan kommuner arbejder med forebyggende arbejde i forhold til social deroute, og det kan gøre mig harmdirrende rasende, når systemet gør, at kommunalt ansatte – ofte socialrådgivere – nærmest hindrer det socialfaglige arbejde og faktisk sender folk tilbage i hjemløshed eller ud i hjemløshed.

– Det er jo hovedrystende dumt, når kommuner ikke bruger lovhjemlen til at give huslejehjælp via paragraf 81A, fordi en udsat mand misser en samtale på jobcentret, eller gamle Viggo har drukket alle sine penge op. Og i stedet sender ham på Sundholm – et herberg, hvor han bliver omgivet af psykisk syge og  stofmisbrugere. Jeg vil da langt hellere betale for 10 gange Viggo á 4.000 kroner huslejehjælp end for et ophold på Sundholm, der har en gennemsnitspris på 40.000 kroner om måneden.

Interessen for juraen blev vakt under socialrådgiverstudiet, hvor det var en stor overraskelse for René Nielsen at opdage, at samfundet – også socialfagligt set – i den grad er bygget på jura.

– Jeg er lidt en juranørd, måske også fordi jeg har relativt nemt ved at huske og koble fem forskellige lovgivninger og få tingene til at stemme. Det giver mig en form for ro at arbejde med jura, og jeg bruger ofte juraen som indgang til socialfagligheden.

Svært at sove om natten

Vi møder René Nielsen på hans nuværende arbejdsplads – SAND De Hjemløses Landsorganisation – der holder til i et kontor midt i Sundholm – den gamle tvangs- og arbejdsanstalt på Amager.

I René Nielsens job som udviklingskonsulent hos SAND fylder juraen også en del.

– Her får jeg simpelthen løn for at klage, hvis kommuner ikke gør deres arbejde ordentligt over for hjemløse, og jeg er rent ud sagt dødtræt af, at de hjemløses rettigheder bliver knægtet igen og igen.

Netop for at hjælpe de hjemløse søsatte René Nielsen i 2017 et frivilligt bisidderkorps af socialrådgiverstuderende. SAND har længe uddannet hjemløse til at kunne varetage deres egne interesser i det kommunale system og være bisiddere for hinanden, og pt. har SAND 54 frivillige socialrådgiverstuderende som bisiddere.

De studerende får et bisidderkursus, hvor der deltager lige dele studerende og lige dele SAND-folk. Her undervises de i jura, kommunikation, konflikttrappe, misbrug og får et indblik i, hvad det vil sige at være hjemløs. Når de studerende får deres første sag, bliver de fulgt tæt – af især René Nielsen.

– Jeg bruger rigtig meget tid på supervision og sparring på juradelen, men også på følelserne. For som studerende kan det være svært at sove om natten, når man ved, at Egon, som man er bisidder for, skal sove på gaden. Så får vi talt godt og grundigt igennem, at det har Egon gjort i 15 år.

Ud over den ekstra hjælp til de hjemløse handler bisidderkorpset især om at give de studerende indsigt i hjemløses situation – praksisnær undervisning – og fjerne fordomme mod socialrådgivere hos de hjemløse.

– Jeg er socialrådgiver med stort S. Jeg er stolt af mit fag og mit felt, men jeg oplever også, at når hjemløse hører ordet socialrådgiver, så rynker de på næsen. Og det handler om strukturen omkring hjemløse, at socialrådgivere i høj grad er nogle, der tager ydelser fra hjemløse.

SAND’s bisidderkorps af socialrådgiverstuderende hjælper især med problemer omkring ydelser. Som kontanthjælp, huslejehjælp og hjælp til tandbehandling.

– Men bisidderkorpset arbejder også på den helt store klinge, når for eksempel Københavns Kommune centralt vil gå væk fra det hæderkronede selvhenvenderprincip, hvor man som hjemløs må banke på et hvilket som helst herberg, når som helst, fortæller René Nielsen.

Hjælp til frifindelse

Vi skruer tiden tilbage til 2012. Hajar, 27 år og kurder, flygtet som 13-årig fra en oprørshær mod Al-Qaeda, er endelig ved at være på fode. Efter i årevis at have levet på gaden i København, boet på Mændenes Hjem, været stofmisbruger og arbejdet som narkohandler, har René Nielsen hjulpet Hajar på rette vej. Han er stoffri, det fungerer i egen lejlighed i Sydhavnen, og han er klar til at læse på VUC. Der er bare et stort problem. Hajar har 47 anklagepunkter hængende over sit hoved – med salg af narko, besiddelse af narko og knivbesiddelse.

René Nielsen beslutter sig for at tage en snak med Hajars beskikkede forsvarer, og efter en lang snak får han tændt en ild i forsvareren. En ild, der fører til en brandtale i retten, som i sidste ende får domsmændene til at frifinde Hajar på alle punkter.

– Der gjorde jeg virkelig en forskel, og det var også første gang, jeg mærkede, at grænsen mellem at være professionel, personlig og privat rykkede sig. Med Hajar havde jeg lyst til at være privat.

Langt fra metode til virkelighed

Hajar var en af René Nielsens borgere i hans første job som færdiguddannet socialrådgiver – hans forrige job – som CTI-medarbejder i Københavns Kommune. Hvor han fra 2009-2013 arbejdede sammen med tre pædagoger om at implementere hjemløsemetoden CTI – Critical Time Intervention i København. En metode, hvor en intensiv, tidsbegrænset indsats skal støtte de hjemløse borgere til en god overgang fra institutionsophold til egen bolig.

Her arbejdede René Nielsen med efterværn, efterforsorg og var støtte/kontaktperson, sjæleven og bindeled i forhold til jobcenter, misbrugscenter mv.

– Her lærte jeg at være socialrådgiver. Jeg mødte alle mulige typer af hjemløse, og jeg lærte en masse af mine pædagog-kolleger om ro og relationsarbejde, men jeg fandt også ud af, at én ting er metode. Noget helt andet er virkeligheden – i dette tilfælde at sørge for, at borgere bliver boende i deres lejlighed.

– Det overraskede mig virkelig, hvor svært det var at få et helhedsorienteret socialfagligt arbejde ind i et fragmenteret system. Så selv om jeg tog løbeskoene på og brugte alle værktøjer fra studiet og argumenterede pædagogisk, socialfagligt og juridisk blandt andet imod, at vi kun måtte give støtte til de her borgere i ni måneder, så var det bare svært at komme igennem systemet.

René Nielsen betegner det som vanvid at slippe den type borgere efter ni måneder.

– Men når vi forsøgte at råbe op, fik vi at vide, at der ikke var noget at gøre. Projektet og metoden sagde ni måneder. Så vi arbejdede i stedet i smug og hjalp borgerne alligevel. Besøgte borgerne i fritiden eller i huller i arbejdsdagen.

Arbejdet som CTI-medarbejder lærte også René Nielsen, hvad netværk betyder for hjemløse.

– Jeg ved, hvad netværk har betydet for mig og mit liv, men her fik jeg arbejdet med netværk i forhold til hjemløse. Ofte ved at lyve: ”Jeg kan ikke komme ud til dig i dag, men kan du møde mig på det her værested”. Og så sad jeg tilfældigvis sammen med lederen af værestedet og fik på den måde skabt en kontakt, som den hjemløse ellers ikke ville have sagt ja til at få skabt.

Reddet af badminton

At René Nielsen skulle arbejde med hjemløse, vidste han fra dag ét på studiet.

– Jeg vidste, det var der, jeg hørte til, det jeg kunne relatere til, det jeg kunne navigere i. Fordi jeg kender landevejsstrygere fra min barndom – med alle deres regler, konger, høvdinge, men allerede som barn kunne jeg mærke, at alt ikke var godt, og jeg kunne godt tænke mig at komme et spadestik dybere med de her mennesker.

René Nielsen har efter eget udsagn haft en lidt omtumlet opvækst. Moderen havde psykiske problemer, faderen var produkthandler og ballademager, og selvom han boede i et pænt kvarter i Bagsværd, var det under trange kår – uden at rejse på ferie sammen med forældrene. Så René Nielsen var i barndommen af og til på ferie med Kræmmer Johnny, som hans far kendte. Og som tog ham med rundt på kræmmermarkeder.

– Der fik jeg interesse for den specielle subkultur, som landevejsstrygere er. Allerede der som 12-årig vidste jeg, at der var et eller andet med de mennesker. Noget jeg kunne spejle mig i. Det at være på kanten og ikke passe ind.

Og netop følelsen af ikke helt at passe ind kendte han fra sig selv.

– Som teenager og ung bevægede jeg mig hele tiden i sådan en grænsezone til ballade. Huserede lidt med nogle rødder og ballademagere i Høje Gladsaxe og kørte et image med at være sej, ryge hash og ikke gide skolen, men samtidig havde jeg næsten altid læst det, vi havde for.

– Så jeg levede et lidt skizofrent liv og havde også venner fra gode hjem der i Bagsværd, og i sidste ende reddede badminton mig, mener René Nielsen.

For i en alder af 13 år begyndte nogle af vennerne fra klassen at spille badminton i Høje Gladsaxe, og René Nielsen gik med. Og han havde sans for badminton.

– Badmintonklubben var styret af en række midaldrende damer, og de sendte mig både på trænerkurser og til turneringer i udlandet og sørgede på den måde for, at jeg ikke endte i al for meget ballade. Og jeg endte også ud med at få en studentereksamen.

Du ser folk dø

Hans egen opvækst ser han som en kæmpe fordel i jobbet med hjemløse.

– I et splitsekund kan en situation ændre sig, og så kan du stikke din socialfaglighed skråt op. Så handler det om at være mere alfa-han end ham, du står overfor. Med min baggrund har jeg så den fordel, at jeg kender gadeloven og kan gadens sprog.

For ham selv personligt ville det være langt hårdere at arbejde med børn, men for mange er det hård kost at have med hjemløse at gøre.

– Det er benhårdt at arbejde med hjemløse. Det er på skæve tidspunkter af døgnet, du ser forfærdelige ting. Du ser folk dø, ser folk gå i hundene, og det er et socialfagligt arbejde, du bestemt ikke kan læse om i bøgerne.

Da han selv gik på socialrådgiveruddannelsen, overraskede det, hvor mange der ligesom han selv kom med nogle erfaringer i den personlige rygsæk, der gav dem en enorm lyst til at gøre en positiv forskel for mennesker på kanten.

– Der brændte en ild, fordi vi var mange, der kom fra nogle trange kår. I dag kommer langt flere af de studerende fra normale kår, og de er meget unge. Så der er et kæmpe behov for en indsats fra undervisningsstedets side i forhold til at få dem klædt på. Ellers får de et praksischok af format.

Når René Nielsen selv møder de studerende – enten via bisidderkorpset eller i praktik – forsøger han at være så ærlig som muligt over for de studerende.

– Jeg fortæller, hvor hårdt det er. At der ikke findes enkle løsninger, når mennesker og systemer mødes, og at de skal passe på sig selv, så de ikke går ned med stress.

Gik ned med stress

René Nielsen ved, hvad han taler om. For da han havde været ansat hos SAND i halvandet år, måtte han selv bukke under for stress.

– Jeg stod og talte med en journalist og tissede samtidig i bukserne. Fordi jeg var kørt kold. Af for meget arbejde og for mange bekymringer for andre end mig selv.

Det kostede en sygemelding med stress i en måned, men en psykolog hjalp ham til selvindsigt, og Hjemmeværnet – som han kalder kæresten Maria – fik ham motiveret til andet end at arbejde.

– Før kunne jeg kun finde ro i arbejde, men jeg begyndte at købe gammelt lort op på auktioner; lamper og møbler og sætte dem i stand. I min man-cave i kælderen. Ud over det afstressende reparationsarbejde i kælderen i privaten er René Nielsen også blevet bedre til at sige fra.

– Jeg brænder for de her mennesker, for hjemløse er en hjertesag for mig, men man bliver nødt til at sætte nogle tydelige rammer. For vi taler desperate mennesker, og de æder dig, hvis du ikke siger fra.

Så det handler om at finde en balance. Hvor man ikke bare er professionel og distanceret, men personlig, uden at være privat.

– Det handler om at lave en personlig rammesætning. Hvor du siger: ”Jeg kan pissegodt lide dig, jeg vil kæmpe for din sag, men du kan få fat i mig mellem klokken 8 og 18.

Ud over rammesætningen er et af de største faglige dilemmaer valget mellem at fokusere på individet eller helheden, mener René Nielsen.

– Det der evige dilemma om man skal skyde én for at redde 10. Skal jeg bruge tiden på at organisere bisidderkorpset eller tale med den enkelte hjemløse, der ringer på vores dør. Valget mellem individet frem for helheden, fordi man kan ikke nå det hele.

”Jeg reddede hans liv”

Tilbage til 2011. René Nielsen står med Mustafa, en ældre, ugift muslimsk mand, stofmisbruger og psykisk syg. På Hvidovre Hospital. De vil ikke indlægge ham, men René Nielsen råber og skriger. For Mustafas ben er så hævede, så de flækker på skinnebenene. Til sidst giver hospitalspersonalet efter og indlægger Mustafa.

– Jeg reddede nok hans liv, for var han ikke blevet indlagt, tror jeg, han var død. Mange steder er der ikke rum til psykisk syge hjemløse, og hospitalerne er ikke vilde med dem. Jeg kan sagtens se dilemmaet, for skal man lægge en Mustafa ind på stuen til gamle Fru Jensen? Mustafa, som pludselig skriger, fordi han er paranoid og ser store edderkopper i loftet.

René Nielsen har ikke svaret, men efterspørger generelt et mere sammenhængende menneskesyn over for hjemløse – fra stat til regioner og kommuner. Sammenhæng er i det hele taget nødvendigt, hvis kurven med et stigende antal hjemløse skal knækkes.

– Vi har brug for en sammenhængsminister, en der kan pege på, når der sker noget kontraproduktivt. Som når børne- og socialminister Mai Mercado vil lave en ny hjemløsestrategi, og man samtidig sænker kontanthjælpsloftet. Det er jo direkte dumt.

Husvild eller hjemløs

I forhold til de stadigt flere unge hjemløse er der også behov for en større sammenhæng, mener René Nielsen. Hans allerførste opgave hos SAND var at organisere de unge hjemløse og få sat problemstillingen med det stigende antal unge hjemløse på den politiske dagsorden.

Rent juridisk er man først hjemløs, når man både mangler tag over hovedet og enten har fysiske eller psykiske problemstillinger. Mangler man blot et sted at bo, er man i juridisk forstand husvild.

– Man kan være sofa-surfer i lang tid – sove på forskellige sofaer hos venner og bekendte – og efter et år er du måske blevet hjemløs, fordi en af sofaerne uheldigvis lærte dig at ryge hash. Men det er en mærkesag for SAND at skabe en bedre sammenhæng mellem de to begreber. Skabe en bedre forebyggende indsats, så husvilde ikke bliver hjemløse, som det sker for mange af de unge. For det koster både mange ulykkelige skæbner og mange penge.

Indignation er en drivkraft

Det stigende antal hjemløse får ikke René Nielsen til at blive modløs eller give op. Tværtimod.

– Det frustrerer mig, og nogle gange føler jeg, at jeg kæmper mod vindmøller og må tage en stor bid af motivationskagen, når det nærmest virker som politisk slendrian ikke at gøre noget ved problemet. Men jeg er sat i verden for at gøre det her stykke arbejde, så det gør mig også ivrig og endnu mere indigneret. En indignation som bestemt er en drivkraft.

Skal kurven knækkes, kræver det mange ting. Vigtigst af alt en ny struktur, hvor stat, regioner og kommuner begynder at arbejde sammen for at forebygge social deroute – med fokus på mennesket og tillid. I stedet for det nuværende fokus med mistillid og kortsigtede løsninger skabt ud af en stor mutant af knopskydninger af interessefelter, siloer og kasser.

– Og så mangler der en brancheorganisering på hele hjemløseområdet, hvor også NGO’er bliver bedre til at samarbejde om fælles fokus og fælles løsninger for hjemløse, mener René Nielsen.

Netop det med at få skabt en større samhørighed fra NGO’er til forvaltninger og få strømlinet indsatserne over for hjemløse var hovedgrunden til, at René Nielsen sagde ja til at stille op som formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening i november måned.

– Mit mål er at binde socialrådgivere sammen landet over og få gjort faggruppen for hjemløse kæmpestor via et bredt forankret netværk.

Og han har også deltaget i en ressourcegruppe i Dansk Socialrådgiverforening, som er kommet med input til en netop offentliggjort rapport med 51 anbefalinger til at fremme kommunernes investeringer på voksenområdet.

Skyder 250.000 kr. i herberg

Året er 2016. Herberget Potentialehotellet i Herning er ved at gå konkurs, og 14 unge hjemløse skal sendes på gaden. René Nielsen sidder i bestyrelsen, og sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer lykkes det at redde Potentialehotellet. René Nielsen og en af de to andre skyder hver 250.000 kroner i herberget.

– Det krævede nogle samtaler med Hjemmeværnet, for vi havde lige købt hus og var hårdt presset økonomisk. Men hun bakkede mig op, og igen kastede jeg mig ud i noget, som jeg brænder for, og vi er i gang med at skabe et helt unikt herberg, fortæller René Nielsen.

Trods hans stadige omfattende engagement mener René Nielsen alligevel, at han er blevet langt bedre til at prioritere familien.

– Mit livs lys Gilbert kom til verden for to år siden, og både ham og Maria prioriterer jeg højt. Så hvor jeg før kunne være bange for at brænde mit lys i begge ender, er balancen meget bedre i dag.

Tillid og tålmodighed

Når de studerende skal ud i praksis, er den balance vigtig, men mødet med praksis stiller også krav om overblik, struktur, indlevelsesevne, empati, relationer og kobling af praksis og teori. Tillid og tålmodighed ser René Nielsen dog som de to vigtigste egenskaber for at være en god socialrådgiver i arbejdet med hjemløse.

– Tillid er grundlag for alt socialfagligt arbejde. For du hjælper og flytter ikke et menneske, hvis der ikke er tillid.

– Tålmodighed handler om, at vi i arbejdet med udsatte mennesker skal være tålmodige. Vi skal fjerne vores begreber og normativer for måden at gøre tingene på. For vi kan ikke bare lave en plan, hvis systemerne ikke taler sammen, og den, du hjælper, slet ikke er i stand til at arbejde efter en plan.

”I skal stå fast“

Som sit bedste råd til de studerende vil René Nielsen bede dem om at huske sig selv på uddannelsens allerførste dag.

– Du skal huske og stå fast på de drømme og de ambitioner, du havde den første dag. For dig selv og for dit fag. Det skal du huske, når du fem år efter af økonomiske hensyn bliver bedt om at sanktionere 20 hjemløse, fordi de ikke har svaret på breve sendt via e-boks. Der skal du huske dig selv og stå fast på din faglighed.

Læs DS-rapporten ”Investeringer på det sociale voksenområde” på socialraadgiverne.dk/publikationer.

Blå bog René Nielsen

• Født 1978
• Far til Gilbert på to år
• Bor i Valby sammen med Gilberts mor Maria, som er pædagog

UDDANNELSE

• Socialrådgiver, Den sociale Højskole, Frederiksberg, 2009
• Læste tre år på læreruddannelsen inden

KARRIERE

• Socialrådgiver og CTI-medarbejder, Københavns Kommune, 2009-2013
• Socialrådgiver og udviklingskonsulent, SAND De hjemløses Landsorganisation, 2013-
• Medejer og bestyrelsesmedlem af herberget Potentialehotellet, Herning, 2016-

TILLIDSHVERV

• Næstformand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening 2016-2018
• Formand for Faggruppen Hjemløse i Dansk Socialrådgiverforening 2018-