Et klart arbejdsgiveransvar

Skal seksuel chikane på arbejdspladserne forebygges, må ledelsen træde i karakter. Indføre en nultolerancepolitik og tackle det som et kollektivt arbejdsmiljøproblem, siger Anette Borchorst – en af forfatterne bag bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”.

Der er slet ingen tvivl. Når der foregår seksuel chikane på en arbejdsplads, er det et arbejdsgiversvigt.

Sådan lyder det fra Anette Borchorst, professor og forsker i ligestilling på Aalborg Universitet og en af forfatterne bag bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen. Faglige, politiske og retlige spor”. Den første samlede danske analyse af seksuel chikane. Og en bog Anette Borchorst har skrevet sammen med kollegaen Lise Rolandsen Agustin.

– Ifølge ligebehandlingsloven har arbejdsgiver pligt til at sikre, at der ikke foregår sexchikane på arbejdet. Når det sker alligevel, er det et svigt fra arbejdsgiverens side, siger Anette Borchorst. Ifølge hende er det nødvendigt, at arbejdspladser – offentlige såvel som private – har en klart formuleret politik for nultolerance over for seksuel chikane og samtidig klare regler og procedurer, for hvordan sager om seksuel chikane skal behandles.

– Hvis ledelsen på en arbejdsplads tager klart afstand fra seksuel chikane, bliver det langt lettere for den enkelte medarbejder at sige fra, konstaterer Anette Borchorst.

Et kollektivt problem

Uden tydelige retningslinjer og nultolerance kan det meget hurtigt ende i diskussioner om en fri tone i arbejdspladskulturen, hvor enkelte ansatte bliver set som snerpede, hvis de ikke kan tåle omgangsformen.

– Det er svært at udstikke normer for acceptabel adfærd, men man kan altid bruge ”familietesten” og overveje, om man mener, at ens datter, søster eller mor, skulle udsættes for det samme, siger Anette Borchorst.

– Helt overordnet er det vigtigt, at arbejdspladsen håndterer dette som et kollektivt arbejdsmiljøproblem. Et problem i kulturen på arbejdspladsen, fremfor som den enkeltes problem.

Det betaler sig

Tager arbejdsgiveren ikke seksuel chikane alvorligt, kan det blive særdeles dyrt for både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen.

– Seksuel chikane kan få store psykiske konsekvenser, der fører til langtidssygemeldinger og udvikling af både depression, angst og en mildere udgave af posttraumatisk stresssyndrom; uspecificeret belastningsreaktion, og næsten alle krænkede stopper på arbejdet. Så det kan betale sig at sætte fokus på sexchikane for arbejdsgiverne, mener Anette Borchorst.


6 GODE RÅD

For at forebygge og håndtere sexchikane har Arbejdstilsynet udgivet en pjece med en række anbefalinger:

1. SIGNALÉR AT SEKSUEL CHIKANE ER UACCEPTABELT

Det er vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at seksuel chikane på arbejdspladsen er uacceptabelt. Skab klare rammer for adfærd og meld dem ud, så alle på arbejdspladsen kender dem.

2. HAV KLARE RETNINGSLINIER

Klare retningslinjer er nødvendige – både for, hvordan I vil identificere og forebygge seksuel chikane, og for, hvordan I vil håndtere det, hvis problemet opstår. Sørg for, at alle på arbejdspladen ved, hvad de skal gøre, hvis de mener, at der foregår chikane, herunder hvem de skal gå til, og hvad den videre proces er.

3. BRUG DIALOGEN SOM VÆRKTØJ

Seksuel chikane er tabubelagt og kan være svært at tale om. Derfor er det en god idé at tage udgangspunkt i hverdagen og tale om, hvad der er ordentlig adfærd og god omgangstone hos jer, og hvor jeres grænser går. På den måde kan I få en fælles forståelse for, hvornår der er tale om seksuel chikane på jeres arbejdsplads.

4. SIG FRA

Sammen kan I forebygge seksuel chikane ved at gøre det nemmere at sige fra. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på hinandens grænser. Alle har forskellige grænser, og det er vigtigt at huske, når I taler om seksuel chikane. Tal om, hvordan man kan sige fra, når ens egne grænser bliver overskredet, eller man oplever, at en kollega får overskredet sine grænser.

5. KLARLÆG ROLLER OG ANSVAR

Drøft og tag stilling til, hvem der har hvilke roller og opgaver. Både i forhold til at forebygge og håndtere seksuel chikane. Find ud af, om I har de nødvendige kompetencer på arbejdspladsen til arbejdet.

6. BEVAR FOKUS

Et første og vigtigt skridt er at sætte seksuel chikane på dagsordenen, og kunsten ligger i at bevare fokus. Tal om, hvordan I kan bevare den nødvendige opmærksomhed på forebyggelsen af seksuel chikane. For eksempel som et tilbagevendende punkt på den årlige arbejdsmiljødrøftelse, på personalemøder samt på møder i MED-udvalg/arbejdsmiljøudvalg. Husk også nyansatte.

TOPPEN AF ISBJERGET

Hvor mange sager om sexchikane, der reelt er på arbejdspladserne, er meget svært at sige noget eksakt om. For ifølge Anette Borchorst, professor og forsker i ligestilling og en af forfatterne til bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen” er de anmeldte sager kun toppen af isbjerget.

– Seksuel chikane er meget tabuiseret og forbundet med følelser af skyld og skam, og hele #metoo-kampagnen har jo vist, at mange seksuelle krænkelser aldrig kommer frem i lyset. Så det er meget svært at måle, siger Anette Borchorst.

Dansk Socialrådgiverforenings seneste arbejdsmiljøundersøgelse viser, at 1 procent af medlemmerne udsættes for seksuel chikane – mens tallet for lønmodtagere generelt er fem procent. Pt. har Dansk Socialrådgiverforening to aktuelle sager om sexchikane. Den beskrevne sag og yderligere en.

Flest mænd krænker

Hvor man ikke kan sige noget eksakt om antallet af sager om sexchikane, viste Anette Borchorst og medforfatter Lise Rolandsen Agustins ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”, at langt de fleste sager handler om mænd, der krænker kvinder.

I bogens 55 arbejdsskadesager om sexchikane fra 2010 til 2015 havde kun seks sager kvindelige chikanører. I alle seks tilfælde havde kvinderne krænket andre kvinder.

INGEN BAGATELGRÆNSE

Er det sexchikane, hvis en kollega giver et klap på kinden eller stiller et spørgsmål om, du har fået noget sex i weekenden? Ja, siger Anette Borchorst, professor og kønsforsker på Aalborg Universitet. Hvis den, der bliver klappet og får spørgsmålet, vel at mærke synes, det er ubehageligt eller ydmygende.

For det er lige præcis, hvad definitionen af sexchikane handler om; grænserne hos den enkelte.

– Der er ingen bagatelgrænse for, hvornår noget er sexchikane. Hvis en person føler sig krænket, ja, så er det sexchikane. Nogle kan synes, at det er bagateller, andre ser det som sexchikane. Så det vigtige er at lære at læse andre folks grænser, slår Anette Borchorst fast.

Ifølge hende er seksuel chikane og sexchikane på arbejdspladser meget klart defineret i ligebehandlingsloven.

– Ligebehandlingsloven har et objektivt element; der skal være sket en hændelse. Og et subjektivt element; hvis man oplever episoden – verbalt eller fysisk – som krænkende, ja så er det sexchikane, fortæller hun.

De sager, der når frem til domstole og nævn, handler dog aldrig om bagateller. Det er meget grove sager.