Efteruddannelse: Jeg fik hende i behandling for en spiseforstyrrelse

- Det er skønt at få lov at dygtiggøre og fordybe sig i sit fag. Jeg har fået nye redskaber og fået noget mere teori bag de metoder, jeg bruger. Det fortæller Mille Koefoed, socialrådgiver og DS-medlem nummer 1000, som har fået penge fra Den Kommunale Kompetencefond. Pengene er brugt til den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi.

En 23-årig pige startede i behandling for spiseforstyrrelse, fordi hun endelig accepterede, at hun havde en spiseforstyrrelse. Sådan lyder et af de konkrete eksempler fra socialrådgiver Mille Koefoed på, at efteruddannelse gavner. For selv om borgerne – de unge på kontanthjælp og uddannelseshjælp – ikke nødvendigvis har bemærket det, så har det helt klart gjort en forskel, at Mille Koefoed tog på efteruddannelse.

Frem til 1. september var hun men tor, projektarbejder og virksomhedskonsulent i Jobcenter Aalborg, og den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi har givet hende både nye måder at få hul igennem til borgerne og nye redskaber og metoder til blandt andet at lave intervention og vejledning.

– Efteruddannelsen har haft stor betydning – for mig og for borgerne, og i eksemplet med pigen med spiseforstyrrelsen var det ved at bruge nylærte spørgeteknikker, at jeg fik hende til at acceptere, at ikke hun, men spiseforstyrrelsen styrede hendes hverdag, fortæller Mille Koefoed og fortsætter:

– Jeg har også lært rigtig meget om, at jeg ikke selv skal være så meget på, men at jeg i stedet skal kaste bolden tilbage til borgerne – så de får ejerskab. Før var jeg tilbøjelig til at komme med 10 forslag til en borger, der havde svært ved at møde til tiden. Skal jeg komme ud til dig? Hvad hvis vi rykkede mødetiden til kl. 12? Men de forslag er givet ud fra min verden og min erfaring. Nu arbejder jeg meget mere med at hjælpe borgerne med at finde frem til en løsning på problemet inde i dem selv.

Mille Koefoed startede på diplomuddannelsen på University College Nordjylland (UCN) i Aalborg i foråret 2016 og er lige gået i gang med 5. modul i ”Neuropsykologi & Pædagogik”. Før det har hun taget de to obligatoriske moduler – et videnskabsteoretisk modul og en undersøgelse af praksis – samt de to valgfrie moduler ”Psykologisk Rådgivning & Intervention” og ”Vejledningsmetoder & Processer”. Efter 5. modul mangler hun kun den afsluttende opgave.

– Det er skønt at få lov at dygtiggøre sig i sit fag. Jeg blev uddannet i 2002, og der er jo sket en masse siden. Så jeg savnede at lære nyt – savnede tiden til fordybelse, som man får på sådan en uddannelse. For det giver rigtig meget på det faglige og personlige plan at få lov til at fordybe sig og møde mennesker, der har andre vinkler på tingene, pointerer hun.

Opgave om borgere i virksomhedspraktik

At det lige blev en diplomuddannelse, Mille Koefoed kastede sig over, handler om uddannelsens tætte kobling mellem teori og praksis.

– Det giver så meget mening, at uddannelsen er knyttet op på praksis. For den bliver praksisnær og relevant på en helt anden måde, siger hun. I undersøgelsen af praksis lavede Mille Koefoed en undersøgelse blandt kollegaerne med fokus på, om borgerne blev involveret nok i virksomheds praktik. En undersøgelse, der gav vidt forskellige svar og efterfølgende udmøntede sig i en række samtaler på arbejdspladsen om, hvad involvering egentlig er? Og hvornår nok er nok?

Yderligere har Mille Koefoed arbejdet med kollegial respons og sagssparring i dybden ude på arbejdspladsen, og samtidig er de enkelte moduler meget brugbare i hverdagen, når hun sidder over for borgeren.

– Uddannelsen giver mig noget mere teori bag de metoder, jeg bruger i hverdagen, og hele den narrative og kognitive tilgang lærte vi ikke så meget om på socialrådgiveruddannelsen. Via diplomuddannelsen har jeg lært en masse om, hvordan man kan arbejde med, at borgeren får et mere positivt syn på sig selv og vedkommendes muligheder. Men også redskaber til, hvordan både jeg og borgeren kan få en større forståelse for, hvorfor borgeren handler på en bestemt måde, fortsætter Mille Koefoed.

Bedre til borgere med angst

Tidligere kunne hun godt have svært ved at komme videre med borgere, der for eksempel oplevede angst, når de skulle ud af hjemmet.

– Med de nye og mere forfinede redskaber og metoder, jeg har lært, er jeg blevet langt bedre til at hjælpe med at ændre handlemønstre og tankemønstre.

– For hvorfor er det for eksempel, at en borger får angstanfald over udsigten til en bustur. Hvad er det værste, der kan ske? At de andre passagerer griner, hvis man falder. Men vil han eller hun selv grine? Nej, slet ikke. Så får vi talt det hele igennem og øver for eksempel bustræning i små step ad gangen, fortæller Mille Koefoed.

Tak til tillidsrepræsentant

At Mille Koefoed overhovedet fik mulighed for at tage en diplomuddannelse, kan hun takke tillidsrepræsentanten på sin forrige arbejdsplads – Ressourcecenter Aalborg – for. Det var nemlig hende, der gjorde Mille Koefoed opmærksom på Den Kommunale Kompetencefond. Hvor fonden betaler 80 procent af udgifterne til efteruddannelsen, og arbejdsgiveren skal betale de resterende 20 procent.

– Havde jeg ikke haft muligheden for at få midler fra kompetencefonden, var jeg slet ikke startet på diplomuddannelsen. For min arbejdsplads – Aalborg Kommune – havde ikke mulighed for at betale det fulde beløb, og jeg havde heller ikke selv råd, fortæller Mille Koefoed.

Og hun var slet ikke klar over, at hun havde fået placeringen som nummer 1000 blandt Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer, der har modtaget midler fra Kompetencefonden.

Alenemor og studerende

Som alenemor til en nu 15-årig datter har det indimellem været hårdt at læse. I hvert modul af diplomuddannelsen er man på skolebænken omkring en dag om ugen i tre måneder. Derudover er der opgaveskrivning og læsning.

– Jeg har brugt omkring 5-6 timer om ugen på hjemmearbejde, og indimellem har jeg også måtte tage weekenderne i brug, og det går selvfølgelig ud over min datter. Derfor begyndte jeg også først på uddannelsen, da hun var 12 år, fortæller Mille Koefoed.

Hun har haft fri til undervisningsdage – med løn. Resten har hun måtte klare i fritiden.

– Der har heller ikke været vikarer på. Så det har været hårdt og stressende indimellem, fordi jeg skulle nå mit arbejde på færre dage.

Hun anbefaler da også andre, der kunne tænke sig at tage en diplomuddannelse, at få aftalt nogle ordentlige vilkår med arbejdsgiveren.

– Hvis man har lyst til efteruddannelse, vil jeg klart anbefale at gøre det. For det giver så meget til én selv, vores borgere og arbejdspladsen. Men sørg for at involvere ledere og tillidsrepræsentanten og få lavet nogle gode aftaler om vilkår, inden man går i gang.

Selv brændte Mille Koefoed så meget for at komme i gang, at hun slet ikke tænkte over vilkårene.

Nyt job

Mille Koefoed startede som nævnt på diplomuddannelsen, mens hun arbejdede i Aalborg Kommune, og uddannelsen skal afsluttes på hendes nye job. Den 1. september tiltrådte Mille Koefoed nemlig som socialrådgiver på Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) i Aalborg, hvor hun skal arbejde med tilsyn.

Hendes nye arbejdsplads er positivt stemt over for efteruddannelse, men endnu er det ikke afklaret, hvornår og under hvilke vilkår, hun skal lave sin afsluttende opgave.

– Egentlig skulle jeg have været færdig med diplomuddannelsen i sommeren 2019, men nu må vi se. Vi skal lige have afklaret endeligt omkring opgaveskrivningen.


Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse. For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.

  • Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.
  • Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser, og på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.
  • Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetenceudvikling

 

Eksempler på økonomisk støtte til diplomforløb

  • Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet kan tages med tilskud fra en fuld diplomuddannelse.
  • Med støtten følger en række krav: Den studerende skal tilmeldes den samlede uddannelse og tage uddannelsens seks moduler indenfor de fastlagte rammer, den studerendes arbejdsgiver skal bakke op om den studerendes uddannelse, og den studerende skal sammen med sin nærmeste leder indgå i et arbejde med læringsmål rettet mod arbejdspladsen.

Læs mere på Socialstyrelsen hjemmeside, www.socialstyrelsen.dk, find ’børn’, find ’efteruddannelse’, find ’diplomuddannelse’.

  • Støtte fra Den Regionale Kompetencefond eller Den Kommunale Kompetencefond. Den studerende kan søge om 25.000 kroner om året og kan få op til 80 procent af uddannelsesprisen dækket.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde

Søg støtte fra DS’ kompetencefonde

  • Er du ansat i en kommune eller en region, har du mulighed for at få tilskud til din kompetenceudvikling fra DS – enten via Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond. Så hvis du gerne vil videreuddanne dig – og din arbejdsgiver er enig – så klik ind på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde og læs mere om betingelserne.
  • Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening, kan du desuden henvende dig til Karrieretelefonen. Her kan du få en halv times coaching og sparring på ideer og tvivlsspørgsmål om karriere og kompetenceudvikling. Karrieretelefonen er åben hver mandag kl. 15-18 på telefon 33 93 30 00.