Workshop – Blok E

Jeppe Bülow Sørensen, afdelingsleder, Foreningen Grønlandske Børn

Der har de seneste år været et stort og tiltrængt fokus på anbringelser af grønlandske børn bosiddende i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 7 procent af børn, der er født i Grønland af grønlandske forældre og bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Tallet for etnisk danske børn, der er anbragt uden for hjemmet, er 1 procent. Derfor vækker tallet naturligvis bekymring.

I 2022 udgav VIVE en rapport om grønlandske børn anbragt i danske kommuner. Rapporten peger blandt andet på et dårligt samarbejde mellem sagsbehandler og forældre, og at dette ofte skyldes sproglige og kulturelle misforståelser.

Foreningen Grønlandske Børn etablerer nu et rådgivende team i samarbejde med andre eksperter på området. Teamet kan rådgive kommuner i konkrete sager og yde en mere generel oplysning til kommunerne. I denne præsentation gives en indføring i nogle af de typiske udfordringer og i, hvordan det nye tilbud til kommunerne kan benyttes.

Tilbage til tidsplan

Inge Louv, socialrådgiver – handicapkonsulent, www.ingelouv.dk

Med indførelse af Barnets Lov skal børn og unge med nedsat funktionsevne ligesom socialt udsatte børn inddrages i sagsbehandlingen. Kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen, så barnet eller den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, og inddragelsen skal ske ved direkte kontakt til barnet eller den unge.

I denne workshop tager vi en snak om, hvordan, hvornår og hvor meget barnet skal inddrages i, når forældrene for eksempel søger merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og vi drøfter i hvilke tilfælde, den direkte kontakt med barnet kan undlades og hvordan vi i de sager sikrer barnets perspektiv.

Endelig tager vi et kig på de udfordringer, der kan være omkring inddragelse i de bestemmelser, der fortsat ligger i serviceloven, men som også gælder for børn.

Tilbage til tidsplan

Julie Christensen, socialrådgiver, Louise Kornum, socialrådgiver og Susanne Vennike, socialfaglig medarbejder, alle på Platangårdens Ungdomscenter

Barnets Lov lægger op til højere grad af inddragelse af børn og unge, hvordan gribes det an og er vi allerede på vej?

Vi ønsker at komme med praksisfortællinger fra hverdagen på en døgninstitution, hvor inddragelse af de unge er omdrejningspunktet. I så høj grad, at vores motto er: ”intet om mig – uden mig”.

• Hvordan gør vi? Fora for inddragelse: teammøder, husmøder, ungeråd, supervision og dokumentation.
• Hvilke udfordringer og dilemmaer oplever vi?
• Medbestemmelse vs. selvbestemmelse.
• Inddragelse giver øget ansvar for eget liv.
• Hvordan kan der tænkes kreativt, når den unge ikke ønsker dette ansvar?

Vi håber, at det kan give anledning til en spændende debat om både muligheder og dilemmaer ved inddragelse.

Tilbage til tidsplan

Mette Louise Brix, faglig koordinator, Gribskov Jobcenter, forkvinde for DS’ beskæftigelsesfaggruppe og Filip Mujinovic, stud.cand.soc., Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier, RUC

Indebærer et godt liv altid et lønarbejde? Står sanktioner i modsætning til det sociale arbejdes værdigrundlag? Og hvordan navigerer vi mellem en etisk fordring om menneskets iboende værdi uagtet dets deltagelse i samfundet og samfundet krav om arbejdsmarkedsdeltagelse?

I denne præsentation vil Mette Louise Brix og Filip Mujinovic sætte fokus på, hvordan og om beskæftigelsespolitikkens grundlæggende antagelser om menneske og samfund harmonerer med det sociale arbejdes menneskesyn. Ved at anlægge et normkritisk blik, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende normative antagelser om, hvad det gode liv indebærer, vil vi sætte rammerne for en fælles faglig refleksion om, hvad det sociale arbejdes nutid er gjort af og hvilke drømme, vi kunne have for fremtidens sociale arbejde.

Tilbage til tidsplan

Lise Hauerslev Nordestgaard, adjunkt og Charlotte Vange Løvstad, lektor, begge ved VIA University College i Aarhus

I vores forskningsprojekt “Professionelle perspektiver på afvisning af hjælp”, har vi undersøgt, hvad der sker hos socialarbejderne, når den hjælpsøgende afviser deres hjælp. Gennem empirien er det tydeligt, at socialarbejderen bliver fanget i udspændthed mellem systemets kategoriseringer og den hjælpsøgendes behov for hjælp. Så for at undgå, at den hjælpsøgende afviser hjælpen, vil socialarbejderen udføre kompenserende handlinger, og dermed øges socialarbejderens arbejdsopgaver. Muligheden for at kompensere vil på et tidspunkt slippe op grundet systemets krav til socialarbejderen. Derfor kommer forskellige håndteringsstrategier fra socialarbejderen i spil over for den hjælpsøgende, hvilket har betydning for måden, som socialarbejderen møder den hjælpsøgende på.

Tilbage til tidsplan

Ditte Brøndum, næstforkvinde og strikker, Danske Socialrådgiverforening

Læn jer tilbage i den socialfaglige strikkesalon med næstforkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, som sammen med medlemmer af DS’ medlemspanel finder opskriften på de bedste rammer for socialrådgivernes arbejde – og hvordan DS kan blive endnu bedre til at arbejde for netop det, som medlemmerne ønsker sig fra DS.

Om du fingerstrikker eller nørkler med broderi eller hækletøj, om du er garvet strikker eller nybegynder, betyder ikke så meget. Har du gang i et aktuelt håndarbejde, så tag det med!

Alle kan deltage og bidrage med ønsker og løsningsforslag. Sammen vil vi holde fokus, slå nye masker op, trevle de fejlslagne masker op, strikke/debattere nogle omgange, og ende med spændende nye kreationer.

Tilbage til tidsplan

Katrin Leicht Schnohr, lektor, Københavns Professionshøjskole og Sesse Trusell, konsulent, Danske Socialrådgiverforening

Din nyuddannede kollega kommer fra en generation, som i høj grad søger mening med arbejdet. De er vant til at få feedback løbende og har en klar forventning om, at det også gælder på deres arbejdsplads. De vil gerne lære noget og specialisere sig, men frygter samtidig at begå fejl. De er i høj grad forandringsparate og vil hurtigt kigge efter nye udfordringer, hvis de oplever stilstand.

I denne workshop skal vi skal se nærmere på den nye generation af socialrådgivere og hvad der adskiller dem fra øvrige generationer. Du vil også få inspiration til, hvordan vi kan tage imod den nye generation af kollegaer på en måde, som øger sandsynligheden for, at de finder sig til rette på arbejdspladsen og i faget.

Tilbage til tidsplan

Marie Meilvang, adjunkt, ph.d., UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Stella Mia Sieling-Monas, lektor, ph.d., Københavns Professionshøjskole

Den danske forvaltning er blandt de mest digitaliserede i verden, og ofte italesættes udviklingen som en vej til øget effektivisering, kvalificering og demokratisk deltagelse. Men for en betydelig gruppe borgere er det vanskeligt at bruge de digitale redskaber, når de har behov for at kommunikere med det offentlige og søge vejledning, hjælp og støtte. Nyere forskning peger på, at gruppen, der i forvejen ofte befinder sig i forskellige sårbare og udsatte positioner, bliver yderligere marginaliseret som konsekvens af den øgede digitalisering. På baggrund af to forskningsprojekter, der undersøger borgeres møde med den digitaliserede forvaltning, diskuterer workshoppen udfordringer, dilemmaer og muligheder i det digitaliserede, sociale arbejde med borgere i udsatte positioner.

Tilbage til tidsplan

Lene Kuntz, socialrådgiver, Aarhus Universitetshospital

Mens politikerne i langsomt tempo er ved at rulle tiårsplanen for psykiatrien ud, er socialrådgiverne i høj kurs. Regionerne ansætter nemlig flere og flere socialrådgivere i psykiatrien, fordi det er en investering, der hurtigt betaler sig. Socialrådgivere kan nemlig bare det der med at bygge bro og arbejde helhedsorienteret.

Bliv introduceret til, hvordan Aarhus Universitetshospital med psykiatrisocialrådgivere skaber bedre overgange fra indlæggelse til social indsats, mindre tvang i botilbud, færre genindlæggelser og aflastning af de sundhedsfaglige medarbejdere.

Og vær med til at udvikle, hvordan vi som socialrådgivere kan bidrage til at løse psykiatriens udfordringer.

Tilbage til tidsplan

Kresten Gaub, borgerrådgiver, Roskilde Kommune

Ofte bliver socialfaglighed og retssikkerhed sat op som hinandens modsætninger, eller socialrådgiverne føler deres faglighed beklikket, når debatten om retssikkerhed på handicapområdet kører i højeste gear. Kresten Gaub inviterer til debat og dialog om retssikkerhed på handicapområdet med udgangspunkt i sin praksis som borgerrådgiver i Roskilde Kommune og argumenterer for, at retssikkerhed er socialrådgivernes stærke kort, når det gælder bedre rammer for godt socialt arbejde.

Efter oplægget er der mulighed for debat/spørgsmål.

Tilbage til tidsplan