OK26: Vi kæmper for socialrådgivernes løn og vilkår
Sammen står vi stærkest
– for socialrådgivernes løn og vilkår
Socialrådgivere står hver dag i frontlinjen af velfærdssamfundet. Vi tager ansvar, løser komplekse opgaver og hjælper mennesker med at finde vej gennem kriser, systemer og svære beslutninger. Men midt i omsorgen for andre, bliver vores egne vilkår ofte overset.
Overenskomstforhandlingerne er vores mulighed for at rette blikket mod socialrådgivernes hverdag – og få den anerkendelse, der følger med et stort ansvar. Bedre løn og vilkår handler ikke kun om retfærdighed for den enkelte, men om at styrke hele faget. Når socialrådgivere har ordentlige rammer, styrkes kvaliteten i den indsats, borgerne møder – og det gør en forskel, hvor det gælder allermest.
Sådan foregår forhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne kører i to spor: Først bliver der lavet en generel aftale for alle offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner. Derefter følger den socialrådgiverspecifikke aftale, som kun handler om vores egne vilkår.
Vi opdaterer siden løbende, efterhånden som forligene falder på plads – og når alt er klar, er det til sidst dig som medlem, der skal stemme om resultatet..
-
Staten - generel
Det generelle statslige forlig er forhandlet på plads.
Du kan læse vores gennemgang af forliget her.
Du kan læse hele forliget her.
Det generelle forlig er på plads, men på grund af valget kan forhandlingerne om den socialrådgiverspecifikke overenskomst først fortsætte, når der er dannet en ny regering.
-
Staten - socialrådgiverspecifik
Forlig er ikke forhandlet på plads endnu og kan først forhandles færdigt, når valget af overstået, og der er dannet en ny regering.
-
Regionerne - generel
Det generelle regionale forlig er forhandlet på plads.
Du kan læse vores gennemgang af forliget her.
Du kan læse hele forliget her.
Med det generelle forlig på plads, fortsætter forhandlingerne om den socialrådgiverspecifikke overenskomst. Her forhandles de aftaler, der gælder særligt for socialrådgivere i regionerne.
-
Regionerne - socialrådgiverspecifik
Forlig er ikke forhandlet på plads endnu.
Her forhandles den aftale, der gælder særligt for socialrådgivere på regionernes område.
Lige så snart resultatet ligger klar, samler vi det hele her i et overskueligt overblik.
-
Kommunerne - generel
Det generelle kommunale forlig er forhandlet på plads.
Du kan læse vores gennemgang af forliget her.
Du kan læse hele forliget her.
Med det generelle forlig på plads, fortsætter forhandlingerne om den socialrådgiverspecifikke overenskomst. Her forhandles de aftaler, der gælder særligt for socialrådgivere i kommunerne.
-
Kommunerne - socialrådgiverspecifik
Forlig er ikke forhandlet på plads endnu.
Her forhandles den aftale, der gælder særligt for socialrådgivere på kommunernes område.
Lige så snart resultatet ligger klar, samler vi det hele her i et overskueligt overblik.
Oftest stillede spørgsmål
Har vi dine oplysninger?
Medlemmerne sætter retningen
"Jeg vil have et arbejdsliv med (lige)løn- og arbejdsvilkår, så jeg kan blive i mit fantastiske fag i mange år."
Anni Spiele, Socialrådgiver og beskæftigelseskonsulent, Gladsaxe Handicaptilbud, Gladsaxe Kommune![]()
"For mange socialrådgivere bliver nedslidt. Jeg drømmer om, at alle arbejdspladser tilbyder socialrådgivere og ledere ordentlig introduktion, supervision og passende arbejdsmængde."
Peter Tvedskov, Socialrådgiver og HR-partner, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune![]()
"Jeg kunne godt tænke mig mere fleksibilitet i hverdagen. Et arbejds- og familieliv i balance gavner både os, vores arbejdsplads og borgerne."
Frida Klausen, Socialrådgiver, Familierådgivningen, Mariagerfjord Kommune.![]()
"Jeg ville ønske, at vi havde muligheden for at tage med nære til undersøgelser på sygehus og lægesamtaler uden at bruge ferie."
Line Krawiec, Socialfaglig konsulent, Social- og Boligstyrelsen, VISO, Odense![]()
Overenskomstforhandlingerne bygger på de mange krav, som socialrådgivere har formuleret på klubmøder og digitale møder i hele landet. Det er jeres stemmer, der giver styrke ved forhandlingsbordet – og sikrer, at de konkrete krav afspejler socialrådgivernes ansvar og virkelighed.
-
Mere i løn
Socialrådgiverne løfter et stort ansvar, og det skal lønnen afspejle. Det handler om anerkendelse og om at sikre, at den offentlige sektor også i fremtiden kan tiltrække og fastholde dygtige socialrådgivere.
-
Et bæredygtigt arbejdsliv
Et langt arbejdsliv kræver både fleksibilitet og et sundt arbejdsmiljø. Socialrådgivere skal have mulighed for at forene arbejdsliv og fritid – uanset livsfase – og samtidig opleve trivsel i hverdagen. Der skal være tid til opgaver, faglig sparring og kollegial støtte, så man kan gå smilende hjem fra arbejde. Et bæredygtigt arbejdsliv handler om rammer, der gør det muligt at holde til verdens bedste fag – hele vejen igennem.
-
Bedre rammer for faglig ledelse
Flere ledere med socialrådgiverbaggrund vil styrke faget. Men vilkårene skal forbedres, så det bliver muligt og attraktivt at gå ledervejen.
Kontakt Medlemsservice
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Medlemsservice sidder klar til at hjælpe dig.
Tlf: 70 10 10 99
Telefonerne er åbne:
Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 17.00
Torsdag: 09.00 - 15.00
Fredag: 09.00 - 12.00