Oftest stillede spørgsmål

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiverorganisation. Aftalen fastlægger nogle centrale vilkår for dit arbejde – fx:

• løn
• arbejdstid
• pension
• opsigelsesregler
• dine rettigheder ved barsel og sygdom
• og meget andet

De overenskomster, som Dansk Socialrådgiverforening forhandler med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet gælder for offentligt ansatte socialrådgivere i hele landet. Og de sikrer, at du har klare og retfærdige rammer i dit arbejdsliv.

Hvorfor er overenskomster vigtige?

Overenskomster bestemmer de overordnede vilkår for din ansættelse såsom din løn, din arbejdstid og hvilke rettigheder, du har – fx ved sygdom, barsel og pension.

Jo stærkere fællesskab, jo bedre aftaler. Derfor er det vigtigt, at du er med i fællesskabet, så vi står stærkere i kampen for at løfte din løn og forbedre dine arbejdsvilkår.

Hvad betyder OK26?

OK26 er navnet på den overenskomstforhandling, der foregår i 2026. Dansk Socialrådgiverforening går til forhandlingsbordet på vegne af alle offentligt ansatte socialrådgivere – i kommuner, regioner og staten. På den anden side af bordet sidder arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet.

Hvad er DS lykkedes med ved overenskomstforhandlingerne?

Sammen med resten af fagbevægelsen er vi – på den helt store klinge – lykkedes med at sikre lønmodtagerne ret til løn under barsel, en 6. ferieuge og en arbejdsuge på 37 timer. Men for dig som socialrådgiver har vi også sikret markante fremskridt i de seneste år. Vi har f.eks. hævet startlønnen markant, og vi har fokuseret målrettet på at hæve pensionsprocenten, så alle offentligt ansatte socialrådgivere i dag får min. 16 % i pension.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger sikrede vi også markante lønstigninger for alle offentligt ansatte socialrådgivere samt et målrettet løft af socialrådgiverne på de mellemste grundløntrin. Det er konkrete fremskridt som disse, vi kæmper videre for ved OK26.

Hvordan bliver kravene valgt?

Kravene, som DS tager med til forhandlingerne, kommer fra jer – medlemmerne. De er samlet ind ved klubmøder og digitale møder over hele landet, hvor I har fremsendt ønsker til, hvordan jeres arbejdsliv kunne blive bedre. Derefter er de krav, der fylder mest for jer, blevet samlet. Det betyder, at de krav, der bliver forhandlet, afspejler jeres ønsker.

Hvem forhandler – og hvordan?

Dansk Socialrådgiverforening forhandler med arbejdsgiverorganisationerne KL, Danske Regioner og Staten – men vi står ikke alene. DS er en del af et stærkt fællesskab af fagforeninger i den offentlige sektor, og vi går til forhandlingerne sammen. Det betyder, at vi i fællesskab skal blive enige om de generelle krav, vi stiller til arbejdsgiverne – fx om generelle lønstigninger, ferie og barsel på tværs af faggrupper.

Derudover forhandler DS direkte med arbejdsgiverne om de krav, der er særligt vigtige for socialrådgivere. Det kan fx handle om specifikke lønforbedringer, arbejdstid og vilkår, der er unikke for socialrådgiverfaget.

Når vi står sammen – både som socialrådgivere og som del af det brede offentlige fællesskab – sender vi et stærkt signal: Vi kræver ordentlige vilkår, og vi bakker hinanden op.

Aftalen bliver sendt til afstemning blandt medlemmerne, så snart den er forhandlet på plads. Din stemme er med til at afgøre, om den bliver til virkelighed.

Hvad sker der, hvis parterne ikke bliver enige?

Hvis Dansk Socialrådgiverforening og arbejdsgiverorganisationerne KL, Danske Regioner og Finansministeriet ikke opnår enighed ved forhandlingsbordet, kan der varsles konflikt. Det er en del af den danske model, hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere har ret til at lægge pres på hinanden gennem kollektive kampskridt.

En konflikt kan opstå både under forhandlingerne, eller hvis et flertal af medlemmerne stemmer nej til et forlig. I sådanne tilfælde kan fagforeningen varsle strejke, mens arbejdsgiverne kan varsle lockout.

• Strejke betyder, at medlemmerne af fagforeningen nedlægger arbejdet og ikke møder op på arbejdspladsen. Det er deres måde at presse arbejdsgiverne til at indgå en bedre aftale.
• Lockout betyder, at arbejdsgiverne afviser at lade de ansatte udføre deres arbejde. Det er arbejdsgivernes modsvar til strejke og bruges til at lægge pres på fagforeningen.

Under både strejke og lockout må de berørte medlemmer ikke møde på arbejde, og de får derfor heller ikke løn. Konflikten skal varsles over for modparten og forligsinstitutionen, og der gælder særlige regler for, hvornår en konflikt kan træde i kraft.

» Læs mere om konfliktstøtte her

Hvordan kan jeg følge med og bidrage?

Du kan følge forhandlingerne på DS’ OK26-hjemmeside, deltage i møder, tale med din tillidsrepræsentant og dele budskaber på sociale medier. Din stemme og dit engagement i hele OK26-forløbet gør en forskel, for det lægger pres på arbejdsgiverne. De ser nemlig, at DS’ forhandlere har mange tusinde socialrådgivere i ryggen.

Der er noget, jeg ikke forstår – hvad gør jeg?

OK-forhandlinger kan være svære at gennemskue, og det er helt okay, hvis du stadig har spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte DS’ Medlemsservice – de sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt fra overenskomst til medlemskab og rettigheder.