Politikere og eksperter uenige om hårdere kurs mod social kontrol

Hver tredje jobcentermedarbejder i København oplever, at social kontrol holder etniske minoritetskvinder væk fra arbejdsmarkedet. Regeringen har varslet, at den vil stille krav om 37 timers aktivering til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Men vil det få flere kvinder, som udsættes for social kontrol i job? Nej, lyder det fra tre aktører på området.

Regeringen ønsker at få flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i job – og har varslet, at den vil stille skærpede krav til borgere med etnisk minoritetsbaggrund i form af 37 timers aktiveringspligt.

Regeringens planer fik fornyet opmærksomhed, da rapporten ”Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune” viste, at social kontrol og traditionelle kønsrollemønstre holder etniske minoritetskvinder væk fra arbejdsmarkedet. Blandt de 388 jobcentermedarbejdere, som har deltaget i undersøgelsen, svarer hver tredje, at de inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

”Kulturelle fængsler”

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten gentog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens ønske om at stille flere krav til kvinderne og deres ægtefæller. Og han fremhævede, at undersøgelsen gjorde ham vred. Til Berlingske sagde han blandt andet:

“Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler. Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv. Før kan de ikke smække med døren, gå fra manden og sige nej til disse middelalderlige forestillinger om, hvordan familien fungerer”.

Han understregede, at han ikke betragter skærpede krav som en straf, men som en hjælp.

Kontant integrationspolitik

Det synspunkt gentog han på et åbent samråd den 11. marts – samme dag som Danmark blev lukket ned på grund af corona-virus. Her skulle han sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) over for en utålmodig opposition redegøre for regeringens planer om at indføre et krav om 37 timers beskæftigelse – eller aktivering – ”for indvandrere og andre udlændinge med et integrationsbehov” og ikke mindst for, hvornår der kommer et konkret forslag fra regeringen.

”Vores udgangspunkt er, at hvis man ikke selv kan finde et job, så skal kommunen stå klar med et tilbud om et 37-timers integrationsprogram, hvor man bliver honoreret for den indsats, man yder. Så hvis man dukker op 20 timer, så er der penge for 20 timer. Der er behov for som ny borger i Danmark at blive mødt med den logik, fordi det er den logik, der hersker på det helt almindelige danske arbejdsmarked, sagde ministeren.

Han pointerede, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er kraftigt overrepræsenteret i ledighedsstatistikkerne, og at det især halter med kvinderne, hvor kun 20 procent af dem med flygtningebaggrund er kommet i job efter tre år i Danmark.

”Vi tror så på, at en af de måder, vi kan knække den her udfordring på, er ved at stå fast på en rimelig kontant integrationspolitik, hvor man belønnes for at deltage i stedet for kun at blive sanktioneret for at pjække, lød det fra ministeren, som også over for oppositionen erkendte, at der endnu ikke er taget stilling til det præcise indhold i en 37-timers ordning.

”Vi er stadig i det politiske værksted i regeringen, men vi ser frem til at drøfte det med Folketingets partier,” lød det fra ministeren.

Lønseddel skaber frihed

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)sagde under samrådet, at det er nødvendigt at tage skeen i den anden hånd, og han havde også fokus på kvinderne.

”Alt for mange ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Udfordringen er særlig stor for kvinderne. Omkring 10.000 ikke-vestlige indvandrerkvinder har været på offentlig forsørgelse i over tre år. Det er tankevækkende. Det er ikke kun en samfundsøkonomisk udfordring – det er også en udfordring for den enkelte kvinde, som ikke oplever den frihed, som følger med en lønseddel.”

Ekspert: Kvinderne skal guides

Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, er overordnet enig med ministrene i, at der skal stilles krav til de ledige kvinder, men hun pointerer, at det er nødvendigt at vurdere hver enkelt kvindes situation.

– Jeg savner nuancer. Det er ikke tilstrækkeligt at stille samme krav til alle, som oplever social kontrol. Vi er nødt til at arbejde ud fra, at det er en kompleks problemstilling. Det handler om at lave en plan, som matcher den kvinde, man sidder overfor. Hvis den kommende lov kræver, at hun skal være i gang i 37 timer, så skal hun være i gang i 37 timer for at modtage sin ydelse, men der er allerede nu rigtig mange aktivitetsparate borgere, som jo ikke er i gang i 37 timer, men som får tildelt et timetal, fordi der er nogle særlige forhold i den enkelte kvindes situation, man er nødt til at tage hensyn til.

Trine Thomsen, der er uddannet socialrådgiver, har 17 års erfaring fra beskæftigelsesområdet, hvor hun har arbejdet med borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund. Heraf en del år som leder på et jobcenter. Ud over at stille krav til kvinderne påpeger hun, at det er vigtigt at hjælpe kvinderne med at se deres muligheder.

– De skal guides til at se, hvordan de kan kombinere et arbejdsliv med deres familieliv. Men der vil givetvis også være tilfælde, hvor den sociale kontrol udgør så stor en barriere, at arbejdsmarkedet ikke er første skridt. Vi har en kæmpe forpligtelse til at oplyse kvinderne om deres muligheder i Danmark, men vi skal passe på med ud fra en dansk norm straks at rådgive dem til at tage på krisecenter, for deres liv kan være i fare, hvis manden opdager, at kvinden er på vej væk. Hvis de vil ud af deres ægteskab, skal det planlægges nøje. Og så skal vi være der, hvis de vælger at tage skridtet, og støtte dem på den bedst mulige måde, siger Trine Thomsen.

– Min pointe er, at vi ikke ved, hvad der er bedst for kvinderne. Det er kvinderne, der skal gå vejen, og det skal de gøre på et oplyst grundlag, som er mere nuanceret end det skræmmebillede, som deres familie kan finde på at sætte op. Ofte vil kvinderne ved en skilsmisse blive udstødt af familien. Det kan også handle om økonomi, hvor manden eksempelvis siger, at kvinden ikke har råd til at flytte, eller at han tager børnene. Der er mange varianter af social kontrol, og derfor bør rådgivningen være meget bred med mulighed for skræddersyede løsninger.

Klare forventninger

Hun pointerer, at jobcentermedarbejderne ikke må være berøringsangste i samtalerne med etniske minoritetskvinder.

– Som medarbejder kan det være svært at tackle den modstand, man møder fra familierne. Så svært, at vi nogle gange fritager kvinderne, for hvad skal vi lige stille op? Her er det vigtigt at sætte tydelige rammer. Og det handler om, at vi skal gøre det klart, at hvis man er offentligt forsørget, så har vi en klar forventning om, at det er midlertidigt, og at man skal ud på arbejdsmarkedet. Alternativet er, at man bliver forsørget af sin ægtefælle.

– Jeg har været med til samtaler, hvor der virkelig var modstand fra familierne. Det kan være ægtemanden, men det kan også være voksne børn. Og det er jo fair nok, hvis de ønsker, at kvinden skal gå derhjemme, men så skal de finde ud af, hvordan de vil forsørge deres hustru eller mor, for man kan ikke leve af kontanthjælp og så få lov at gå derhjemme. Deres modsvar kan være, at det også er, fordi hun er så dårlig, at hun skal have en førtidspension. Men hvis hun skal have en førtidspension, så vil det også kræve, at hun kommer ud og deltager i afklaringsforløb.

Manden ud af mødelokalet

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er ifølge Trine Thomsen er at få skabt et rum, hvor man har mulighed for at tale med kvinderne alene.

– Jeg kender til flere eksempler, hvor mændene altid er med, og de deltager måske både som bisidder og tolk, og derfor hører vi aldrig kvindens egen version. Når vi så får skubbet manden ud af mødelokalet, så kan man høre om kvinder, der er under et voldsomt pres, og hvor det ikke er deres ønske at være hjemme. Hun pointerer, at det kan være en konfliktpræget øvelse at komme til at tale med kvinderne alene.

– Min erfaring er, at det kræver god ledelsesmæssig opbakning til socialrådgiverne at arbejde med social kontrol, for de kan virkelig komme ud i nogle kampe med familierne.

Uddannelse uden bonus

Maria Bredgaard er familiekonsulent for flygtningefamilier i Helsingør Kommune. En social- og specialpædagogisk funktion uden myndighedsfunktion med fokus på flygtningefamilier, som er kommet til Danmark inden for de seneste fem år og med børn mellem nul og 18 år. Hun er helt enig med Trine Thomsen i, at der er behov for nuancer og forståelse for kompleksiteten i barriererne for integration af etniske minoritetskvinder i job. Skal etniske minoritetskvinder hjælpes ud af social kontrol og ind på arbejdsmarkedet, mener Maria Bredgaard, at der er brug for tre ting: Viden, netværk og et større fokus på reel uddannelse og dermed økonomisk uafhængighed.

– Der er brug for viden til kvinderne og familierne om rettigheder og samfundsnormer, men der er også brug for viden til for eksempel kommunale sagsbehandlere og fagpersoner om, hvordan man bedst håndterer social kontrol.

Konkret sidder Maria Bredgaard med en familie fra Syrien, hvor mor og børn er taget på krisecenter, efter at være udsat for social kontrol – psykisk, fysisk og økonomisk.

– Når jeg ringer til sagsbehandleren i børne- og familieafdelingen, lyder svaret; er det ikke noget politiet tager sig af? – men nej, politiet er ikke umiddelbart den bedste løsning i sager om social kontrol. Så der mangler viden, og mange kommuner har ingen lokale beredskabsplaner i forhold til social kontrol. Her i Helsingør er der først lige lavet en beredskabsplan for æresrelaterede konflikter og social kontrol.

Hun peger også på, at netværk er vigtige og nødvendige, så kvinderne kan få nogen at spejle sig i og nogen at spørge til råds.

– Det kan være både frivillige netværk, lektie­caféer, sportsforeninger eller professionelle netværk med for eksempel kommunale sagsbehandlere.

Samtidig mener Maria Bredgaard, at der er behov for langt større fokus på reel uddannelse.

– I dag får kommunerne refusioner og bonus, hver gang vi sender etniske minoritetskvinder ud i praktik eller midlertidige, ufaglærte timelønsjob, men vi får ikke bonus for, at de kommer i reel uddannelse. Fokus bør dog være både en kortsigtet og en langsigtet plan, hvor det langsigtede mål er, at få flere af kvinderne uddannet og dermed på sigt gøre dem økonomisk uafhængige af deres mænd.

DS: Straf virker ikke

I Dansk Socialrådgiverforening pointerer formand Mads Bilstrup, at det ikke nytter at stille flere krav til kvinderne om at optjene ret til ydelser.

– Man kan ikke straffe sig til kulturforståelse og integration. Vi risikerer at støde kvinderne endnu længere fra os. Hvis de ikke modtager nogen ydelse, så møder de heller ikke op på jobcenteret. Så er det sværere for os at hjælpe dem, og de bliver endnu mere isolerede og marginaliserede.

– Familierne har brug for en helhedsorienteret håndholdt indsats, hvor der ikke alene er fokus på arbejdsmarkedsintegration. Der har i de senere år været en tendens til, at aktivering prioriteres på bekostning af undervisning i kultur og samfundsforhold. Det betyder, at de nytilkomne ikke får en forståelse for den danske kultur, hvor normen er, at kvinder er på arbejdsmarkedet.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er det ikke muligt at oplyse, hvornår det forventes, at der fremsættes et lovforslag om den nye 37-timers ordning.


Rådgivning om social kontrol

Som led i den satspuljefinansierede nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2017-2020), er der etableret et rådgivningstilbud til kommunerne, herunder et rejsehold, i regi af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)

Målet er at understøtte kommunernes arbejde med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter og kan blandt andet
tilbyde rådgivning i forhold til:

  • Udvikling af beredskabsplaner/arbejdsgange i forhold til håndtering af æresrelaterede sager
  • Etablering af en kommunal handlingsplan for området
  • Sikkerhedsvurderinger
  • Exitforanstaltninger
  • Opkvalificering af fagpersonale

Der er mulighed for at få både telefonisk rådgivning og besøg af rejseholdet. Ring på 72 14 23 33 eller send en mail til: aere@siri.dk

» Læs mereuim.dk/siri


Nationalt team af sikkerhedskonsulenter

Som led i den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol blev der i 2018 etableret et nationalt team af sikkerhedskonsulenter.

Sikkerhedskonsulenterne tilbyder rådgivning og risikovurdering for borgere udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Teamet består af 10 medarbejdere, hvoraf syv er socialrådgivere. På landsplan har sikkerhedskonsulenterne pt. rådgivet i cirka 550 sager.

» Læs mere om teamet på uim.dk – søg på ’sikkerhedskonsulenter’

» Læs også Social kontrol: ”Den nat han bandt mine fødder besluttede jeg at gå”

» Læs også Holder social kontrol etniske minoritetskvinder væk fra job?

» Læs også Social kontrol: To sider af samme sag

» Læs også LEDER: Fattigdom får ikke kvinder i arbejde