Ny undersøgelse: Sådan skaber vi arbejdspladser, hvor socialrådgivere har lyst til at blive i jobbet

Hvad skal der til for, at socialrådgivere har lyst til at blive i deres job? En ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Kommunernes Landsforening (KL) udpeger de faktorer, som er afgørende for, om en arbejdsplads kan holde på sine ansatte. Et stærkt arbejdsfællesskab, fleksibilitet, indflydelse og faglig udvikling er fastholdende. I den anden ende af skalaen får dårlig ledelse, for stort arbejdspres og uro på grund af omorganiseringer mange til at flygte.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 73 procent oplever, at de har gode kolleger, mens kun 26 procent oplever at have en god leder, og 14 procent svarer, at de har en passende arbejdsmængde.

Voldsomme tal, der har alvorlige konsekvenser. Faget mister dygtige fagfæller. Arbejdsgiverne må give slip på dyrebar erfaring og bruge ressourcer på gentagne rekrutteringer og oplæring. Udsatte borgere oplever relationsbrud og ventetid.

Undersøgelsen udspringer af en aftale ved OK24, hvor Dansk Socialrådgiverforening og KL (Kommunernes Landsforening) blev enige om at afsætte midler til at undersøge socialrådgivernes mobilitet samt fastholdelses- og rekrutteringsfaktorer.

Undersøgelsen går på to ben. Dels bygger den på en stor spørgeskemaundersøgelse på tværs af børne-, beskæftigelses- og socialområdet, og dels bygger den på en række kvalitative interviews med socialrådgivere i en myndighedsrolle på det specialiserede børneområde.

At der er store udfordringer med socialrådgivernes arbejdsmiljø, underbygges af en tidligere undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening – den såkaldte vilkårsundersøgelse fra 2025. Den viser, at dårligt arbejdsmiljø får halvdelen af alle socialrådgivere til at overveje jobskifte, mens mere end hver fjerde har overvejet helt at forlade faget

Tryghed og fleksibilitet

Behovet for at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab er helt afgørende for socialrådgiverens lyst til at blive på en arbejdsplads.

”Gode kollegaer er alfa og omega, for hvis vi ikke kan sammen som kollegaer, så har jeg i hvert fald svært ved at være på en arbejdsplads. Det skal være rart at være der. Man skal føle sig tryg. Man skal føle, at uanset hvad man kommer med, er der altid nogen til at stå klar til at hjælpe en,” som det lyder fra en socialrådgiver i den nye undersøgelse.

Også oplevelsen af at have indflydelse på eget arbejdsliv er et vigtigt parameter. Det gælder både balancen mellem arbejdsliv og privatliv, men også variation i selve arbejdet. At man nogle dage er tæt på borgerne og det praksisnære, mens man andre dage har tid til det skriftlige eller den faglige fordybelse. Muligheder for at udvikle sig selv fagligt samt fleksibilitet i forhold til arbejdstid spiller også ind.

Undersøgelsen viser også, at nyuddannede socialrådgivere ofte lander på det specialiserede børneområde ved et tilfælde, men mange bliver hængende, fordi kerneopgaven og arbejdet med børn og familier er meningsfuldt og spændende – omend det også er krævende.

”Da jeg var færdig som rådgiver, var der ansættelsesstop i alle kommuner. Så jeg søgte det, der var. Og så har jeg jo så hængt i det område siden. Det har vokset på mig, og nu kan jeg ikke forestille mig, at jeg ikke skulle arbejde med det.” Sådan reflekterer en socialrådgiver fra børneområdet i undersøgelsen.

Pas på de nyuddannede

Undersøgelsen peger også på, at der er en særlig udfordring med en gruppe nyuddannede socialrådgivere, der kun bliver nogle få år i faget for derefter at søge videre.

Erfarne socialrådgivere fortæller, at de nogle gange oplever unge, nyuddannede starte på børneområdet uden at være rus­tede til det. Det handler for eksempel om ikke at have lært om robusthed på studiet og have svært ved at sige nej til eksempelvis borgere, ledere og politikere.

Nyuddannede fortæller selv, at læringskurven på første job kan være lidt for stejl. De oplever at skulle udfylde en ”fuld” rådgiverstilling fra start med et højt antal sager – nogle med stor kompleksitet og tyngde.

God ledelse er vigtig

Dårlig ledelse er gift for arbejdsglæden. I undersøgelsen er dårlig ledelse kendetegnet ved manglende inddragelse, opbakning og tillid, uklar og ubehagelig kommunikation samt snævert fokus på økonomi fremfor gode løsninger for borgerne. Tilføjer man derudover et for højt arbejdspres og uro på grund af omorganisering, har man et særligt belastende arbejdsmiljø.

Dansk Socialrådgiverforenings vilkårsundersøgelse fra 2025 viser, at overvejelserne om at skifte job, eller helt forlade faget, er mest udbredte blandt de socialrådgivere, som har det største arbejdspres og som er mest stressede. 73 procent af dem, der har betegnet deres arbejdspres som meget højt, angiver, at de har overvejet at skifte job inden for det seneste år, mens det samme kun gælder 31 procent af dem, der har angivet deres arbejdspres som passende.

Udover at stress kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte socialrådgiver, er det altså også medvirkende til, at mange socialrådgivere siger op og søger væk.

Stærk professionel identitet

Undersøgelsen fra Dansk Socialrådgiverforening og KL peger også på, at en stærk faglig identitet som socialrådgiver stiger i takt med ancienniteten. Hvor de socialrådgivere, som er nye i faget, ofte efterspørger støtte til vanskelige opgaver, er det for de mere erfarne socialrådgivere vigtigst, at de har indflydelse på deres eget arbejde. Det understøttes af anden forskning, der viser, at en stærk professionel identitet bidrager til fastholdelse i jobbet, øger oplevelsen af mening og kan fungere som en beskyttende faktor mod arbejdsrelateret stress.

Ønsker arbejdsgiverne tilfredse socialrådgivere, kan de altså med fordel prioritere intro- og mentorforløb, men samtidig også styrke medarbejdernes faglige identitet ved at have større tillid til socialrådgivernes faglighed og ekspertviden.

Resultater taler ind i OK26

Resultaterne fra den fælles undersøgelse bringer DS i spil i de igangværende overenskomstforhandlinger.

– Højere løn og bedre pension er helt centrale krav i OK26. Men vi har også fokus på nogle mere langsigtede indsatser, som kan være med til at inspirere kommunerne til en styrket fastholdelsespolitik, siger DS’ forkvinde Signe Færch og fortsætter:

– Arbejdsmiljøet spiller en afgørende rolle for, om socialrådgivere trives og bliver i faget. Derfor håber vi at kunne få gode drøftelser med KL om blandt andet supervision, solide introduktions- og mentorordninger samt rammer for at tale om arbejdsmængde. Vores ambition er at bidrage konstruktivt med forslag, der kan styrke både trivsel og faglighed. Vi ser det som en fælles interesse – også for arbejdsgiverne – at skabe attraktive arbejdspladser, der både kan fastholde erfarne medarbejdere og tiltrække nye.

» Læs mere om overenskomstforhandlingerne i artiklen “Socialrådgivernes ansvar skal anerkendes med højere løn” og på socialraadgiverne.dk/OK26, hvor du i krav-kataloget kan få overblik over de væsentligste krav både fra DS og arbejdsgiverparterne.

---

Gode råd til arbejdspladsen

Inspiration til fastholdelse:
7 vigtige opmærksomhedspunkter, der har betydning for fastholdelse af socialrådgiverne i kommunerne.

1. Kompleks kerneopgave
   Vær opmærksom på, at arbejdet med børn og familier er motiverende og meningsfuldt. Socialrådgivere har en stærk faglig identitet og stolthed. De oplever at være med til at gøre en forskel, og de er indforståede med, at arbejdet kan være krævende og komplekst.
2. Ledelse
   Vær opmærksom på, at både den daglige og øverste ledelse er afgørende for, om socialrådgivere trives i deres job. God ledelse er kendetegnet ved fagligt spillerum, opmærksomhed, ordentlighed og et fokus på at finde løsninger, som kan fungere for både kommune, børn og familier.
3. Arbejdspres
   Vær opmærksom på, at socialrådgivere ofte oplever et stort arbejdspres, som både handler om antal sager og om sagernes kompleksitet og tyngde. De har ofte en følelse af ikke at kunne følge med og af, at det er svært at prioritere mellem sager, og det betyder mindre tid til borgerne, efterslæb på opgaver og frustration.
4. Omorganisering
   Vær opmærksom på, at socialrådgivere oplever, at deres arbejdspladser i høj grad er præget af omorganiseringer, hvilket kan resultere i uro, kaos og frustration. Det er krævende, og de savner mere klar kommunikation om ændringerne og at blive involveret i højere grad.
5. Arbejdsfællesskab
   Vær opmærksom på, at et stærkt arbejdsfællesskab er afgørende for socialrådgivernes trivsel, og det bliver især skabt ved, at kollegaerne er opmærksomme på hinanden, giver sparring og bidrager til en god stemning.
6. Faglig udvikling
   Vær opmærksom på, at socialrådgiverne er fagligt stærke, og ønsker at blive ved med at udvikle og dygtiggøre sig. Derfor er muligheden for faglig udvikling væsentlig. Det gælder både sparring (ad hoc og rammesat), kurser og specialisering.
7. Introduktion til nye
   Vær opmærksom på, at opstarten i et nyt job/en ny rolle er væsentlig ift. hvordan socialrådgiverne – ikke mindst de nyuddannede – lander i og kan håndtere deres arbejde og opgaver. Mange oplever, at der ikke er grundige introduktioner og procedurer for nye kolleger, og ville ønske, at det var anderledes.

Kilde: ”KL og Dansk Socialrådgiverforening: Socialrådgiverne – og hvad der tiltrækker og fastholder dem i job”

---

Undersøgelsen KL og Dansk Socialrådgiverforening: Socialrådgiverne – og hvad der tiltrækker og fastholder dem i job er et resultat af en aftale ved OK24, hvor KL og Dansk Socialrådgiverforening blev enige om at afsætte midler til at undersøge socialrådgivernes mobilitet samt fastholdelses- og rekrutteringsfaktorer.