ERSTATNING: ”Jeg havde aldrig kunne løfte sagen selv”

Arbejdsskadesager er ofte langvarige, komplicerede og drænende for den enkelte, så det betaler sig at hente hjælp i sin fagforening. Dansk Socialrådgiverforening skaffede i løbet af 2018 15 millioner kroner hjem til medlemmerne i arbejdsskadesager. Et af ­medlemmerne var Anne Kristensen. Efter en voldsom tvangsfjernelsessag blev hun truet af familien ad flere omgange og gik psykisk ned. Uden hjælp fra DS tvivler hun på, at hun var fortsat som socialrådgiver.

Om fem minutter skal I være væk. Sådan lød beskeden fra forvaltningens afdelingsleder, den dag for godt seks år siden, hvor Anne Kristensen sad i et klasseværelse på en skole og ventede på opringningen sammen med to politibetjente.

Klasselæreren henter den lille pige, og så snart pigen får øje på de to politibetjente, begynder hun at slå, sparke, skrige og spytte. Anne Kristensen fortæller pigen, at det er blevet besluttet, at hun skal bo et andet sted sammen med sin lillebror. Trods den voldsomme modstand lykkes det betjentene at holde hende fast og få hende ud i politibilen.

To minutter efter ankommer nogle af pigens voksne søskende. De truer skolens personale og raserer flere ting, men heldigvis var de sluppet væk med pigen inden.

Det samme sker i broderens børnehave, men også her når Anne Kristensens kollega væk sammen med drengen og to politibetjente. Efterfølgende mødes de alle på en parkeringsplads på motorvejen med fire personer fra anbringelsesstedet. Efter at have skiftet bil kører de alle til et feriecenter, hvor børnene og personalet fra anbringelsesstedet af sikkerhedsmæssige årsager skal bo den første uge.

Anne Kristensen havde prøvet det masser af gange før. At fjerne børn fra hjemmet. Både med og uden samtykke, men denne gang i maj 2012 blev det hele meget voldsomt. Både på selve dagen for tvangsfjernelsen og i tiden efter.

Familien var belastet. Der var kriminalitet, skolevægring og stort omsorgssvigt, så det var blevet besluttet, at fire børn skulle fjernes fra hjemmet – alle familiens børn under 18 år.

Da Anne Kristensen og betjentene sidder og venter på skolen, er forældrene til møde på forvaltningen. De giver ikke samtykke, og tvangsfjernelsen af de fire børn ender som en ”formandsbeslutning”, hvor de fire børn og unge fjernes simultant, hurtigt og i samarbejde med politiet. Alle steder dukker der større søskende op, smadrer og raserer – lige efter politiet er kørt væk. Og på forvaltningen angriber søskende med hakker, spader og sten.

– Det var enormt voldsomt for os alle sammen, siger Anne Kristensen.

Konflikten optrappes

I tiden efter patruljerer moderen, faderen og de voksne søskende uden for Anne Kristensen arbejdsplads. Går frem og tilbage, kører i bil, gasser op og agerer truende.

– På grund af deres adfærd arbejder jeg hjemmefra det første stykke tid efter tvangsfjernelsen. Jeg forsøger at få et samarbejde op at køre med familien. Det lykkes også en kort overgang, og forældrene kommer med ud og besøger de to mindre børn en enkelt gang. De er glade for at se børnene, men da de efterfølgende finder ud af, at de ikke kan få deres børn hjem, begynder de at optrappe konflikten, fortæller Anne Kristensen.

I mellemtiden er hun tilbage på arbejdspladsen, men da familien fortsætter patruljeringen, må Anne Kristensen af sikkerhedsmæssige årsager ikke gå udenfor eller parkere på den normale parkeringsplads. I stedet må hun snige sig ned i parkeringskælderen, når hun skal til og fra arbejde.

På et møde med forældrene, hvor Anne Kristensens afdelingsleder også deltager, bliver hun overfuset.

– Moderen råber og skriger på arabisk. Faderen råber og skriger, kalder mig nazi-svin og andre skældsord, men afdelingslederen lader bare mødet fortsætte, som om det er helt acceptabelt, hvad jeg bliver udsat for. Efterfølgende siger afdelingslederen til mig, at det må jeg bære over med, da det jo er en speciel familie.

Selvom hun flere gange beder om hjælp til sagen, supervision eller en ekstra medarbejder til hjælp, sker der ingenting, og forældrenes opførsel bliver heller ikke anmeldt.

– Jeg føler mig svigtet og oplever at blive bedt om at acceptere trusler og verbal tilsvining, og sagen begynder at gå ind under huden på mig, siger Anne Kristensen.

Bliver truet

Konflikten med forældrene eskalerer. Forældrene får konstrueret nogle falske fotos af børn med blå mærker og hævder, at det er anbringelsesstedet, der mishandler deres børn, og at det er os i forvaltningen, som er skyld i det, fordi vi har anbragt deres børn dér. Efter et personalemøde ser Anne Kristensen faderen. Hun går den anden vej, men han går efter.

– Han råber mig helt op i hovedet, truer både mig og mine børn og siger, at han nok skal finde ud af, hvor jeg bor, fortæller Anne Kristensen.

En kollega fra en anden gruppe går derefter til ledelsen og siger, at forældrene må have forbud mod at komme på forvaltningen, og det bliver iværksat efterfølgende. Anne Kristensen bliver mere og mere bange, ser sig hele tiden over skulderen, er bange for, om familien kan finde hende og hun får beskyttet adresse og telefonnummer.

– Jeg bliver mere og mere paranoid og bange for både min egen og mine børns sikkerhed. Min krop begynder at falde sammen under presset, og jeg får den ene lungebetændelse efter den anden, og jeg græder rigtig meget.

Knækker sammen

Lige omkring jul bliver hun sygemeldt fra arbejdet efter krav fra egen læge, og den eneste kommentar fra afdelingslederen er, hvad hun så skal gøre med de to vagter, Anne Kristensen havde mellem jul og nytår.

– Der knækker jeg helt sammen, kan næsten ikke stå på mine ben. Jeg er både fysisk og psykisk brudt ned, fortæller Anne Kristensen.

Efterfølgende bliver Anne Kristensen efter eget ønske overført til en anden afdeling, hun bliver sygemeldt ad flere omgange, kommer i psykiatrisk behandling, og hun får efterfølgende diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion – PTSD.

Tilkendes erstatning

I januar 2013 kommer Dansk Socialrådgiverforening ind i sagen. De hjælper med at få sagen anmeldt som arbejdsskade, og i november 2017 anerkendes arbejdsskaden, og der fastsættes en godtgørelse for varigt mén for ”uspecificeret belastningsreaktion”, som er den diagnose, Anne Kristensen får sat på sine gener.

I juni 2018 får Anne Kristensen tilkendt månedlig løbende erstatning for nedsat erhvervsevne – og erstatningen veksler lidt over tiden – afhængig af, hvor mange timer, Anne Kristensen får løn for. I oktober 2018 får hun bevilget fleksjob. I april 2019 træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en ny afgørelse, og der udbetales en månedlig løbende erstatning som supplement til fleksjobbet. Hun ønsker ikke at oplyse det konkrete beløb.

I dag arbejder Anne Kristensen 20 timer om ugen i fleksjob med løn fra arbejdet, fleksjobtilskud og supplerende erstatning fra arbejdsskadesagen. Der er desværre et stykke vej op til den løn, hun havde før arbejdsskaden. Hun har en studentermedhjælper som personlig assistent til at skrive referater og udføre andre skriveopgaver.

Fantastisk hjælp

Anne Kristensen er dybt taknemmelig over både sin nuværende leders hjælp og for DS’ støtte og håndtering i hele forløbet.

– Jeg har altid være medlem af både fagforening og a-kasse, men det her er første gang, jeg har haft brug for dem, og hjælpen har været helt fantastisk. Jeg er blevet støttet hele vejen, er blevet anerkendt og har fået troen på mig selv tilbage.

– Jeg havde aldrig kunnet løfte den her sag selv, og havde det ikke været for min nuværende afdelingsleder og DS, havde jeg ikke arbejdet som socialrådgiver i dag, siger Anne Kristensen.

Anne Kristensen er et opdigtet navn. Socialrådgiveren kender Annes rigtige identitet, men på grund af sagens voldsomhed ønsker hun at være anonym.


Anmeldelse af vold og trusler

  • Arbejdsgiver skal ifølge Arbejdsskadesikringsloven anmelde vold og trusler, der sker i forbindelse med arbejde, til deres ­forsikringsselskab.
  • Du skal overveje, om episoden også skal politianmeldes med henblik på supplerende erstatning efter offererstatningsloven.
  • Inden for 72 timer efter episoden skal arbejdsgiver vurdere, om der i det konkrete tilfælde er tale om hensyn, der gør, at episoden ikke skal anmeldes til politiet.
  • I så fald skal arbejdsgiver udarbejde en klar og individuel begrundet beskrivelse af hensynet til de pædagogiske, omsorgsmæssige og behandlingsmæssige forhold, der ville lide skade ved en anmeldelse.
  • Til beskrivelsen er der udarbejdet et skema, som du og din arbejdsgiver kan udfylde sammen. Du kan finde skemaet på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside: socialraadgiverne.dk/raad-og-vejledning/arbejdsskader/anmeldelse-af-vold/
  • I alle andre tilfælde, og hvis man ikke kan få en vurdering fra arbejdsgiver, bør sagen politianmeldes 72 timer efter episoden.
  • Det er altid dit eget ansvar, at episoden politianmeldes, hvis der ikke er udarbejdet notat om dispensation for anmeldelsen.

» Læs mere på socialraadgiverne.dk/raad-og-vejledning/trusler-og-vold/