Vores fællesskab virker, når alt andet brister…
KLUMME FRA PRAKSIS Dansk Socialrådgiverforening er en støtte, når uheldet er ude. En slags forsikring. En forsikring om, at der er støtte at hente, når der er behov for det.
Vi forsikrer os i hoved og … Smider tusindvis af kroner ud hver måned for at føle os sikre, bilforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring og så videre. Vi forsikrer os, så vi kan føle os i trygge hænder, hvis uheldet skulle være ude. Forhåbentlig får vi aldrig brug for den sikkerhed, forhåbentlig rammer uheldet ikke.
Ud over at lave et fantastisk stykke arbejde for vores faggruppe, er Dansk Socialrådgiverforening (DS) også en støtte, når uheldet er ude. En slags forsikring. En forsikring om, at der er støtte at hente, når der er behov for det.
Jeg fik brug for den støtte for ganske kort tid siden, og jeg er overvældet over den opbakning, jeg fik. En tjenestelig samtale er bestemt ikke en rar ting at se frem til. I mit tilfælde handlede det om at hele ledelsen (sådan føltes det i hvert fald), havde gennemsøgt mit privatliv på de sociale medier. Og det de havde fundet, havde de brug for at drøfte med mig.
Jeg havde bestemt brug for støtte, og fik skrevet en mail til DS sent torsdag aften. Jeg fik svar, så snart de mødte ind fredag, blev ringet op og talt lidt til ro. En konsulent reserverede fire timer i sin kalender til mandag, hvor der var samtale, så vi kunne mødes inden, snakke om det hele, og så han kunne tage med mig til den (for mig) angstprovokerende samtale.
Det blev mandag og vi mødtes på en café, hvor vi fik et par kopper kaffe og havde god tid til en snak, inden samtalen med ledelsen. Det var trygt og beroligende at sidde med en person, som kunne agere den klippe, jeg så inderligt havde brug for. Og så gav DS endda kaffen – sikke en service.
Jeg var – og er stadig – overvældet over, at der bare sådan uden videre blev reserveret fire timer til mig! Havde jeg ikke haft den støtte, er jeg ikke sikker på, at jeg var mødt op. Det havde været for meget for mig at stå med helt alene.
Selve forhistorien, samtalen og eftervirkningerne er egentlig underordnet i denne sammenhæng. Det jeg vil frem til er, at det virker! Der ER støtte at hente, når vi har brug for det. Og den støtte kan være så altafgørende.
Et fagligt fællesskab, hvor der er forståelse for vores arbejdsvilkår, opbakning til at stå fast på sine rettigheder, hjælp til at gennemskue love og regler og ikke mindst en kop kaffe og en snak, når der er brug for det.
Det er på en eller anden måde så livsbekræftende, at vores fællesskab virker, når alt andet brister. Jeg er inderligt taknemmelig for, at jeg har givet plads til jer i budgettet. Tak for støtten – og tak for kaffen.