Jeg fik hjælp til at blive et menneske igen

Det er tirsdag eftermiddag, og Kirsten Jensen er på hjemmebesøg hos en borger, som er kendt for at være udadreagerende. De har en samtale i borgerens etværelses lejlighed. Han sidder på sengen ved døren, hun sidder på sofaen, og pludselig bliver borgeren oprevet, vredladen og står med knyttede næver. Hun overvejer, om flugtvejen måske er at springe ud fra 1. sal fra altanen, men borgeren gør sit bedste for at besinde sig selv, og hun lykkes med at komme ud ad hoveddøren.

– Jeg har været der flere gange uden problemer, men denne gang er han virkelig vred. Da jeg lander hjemme, er det sent. Jeg er chokeret, rystet og bange, men tænker, at det får vi talt om, når jeg kommer på arbejde, fortæller socialrådgiver Kirsten Jensen.

Traumer og selvmordstrussel

Næste morgen skal hun ledsage en stærkt traumatiseret syrisk flygtning til et traumecenter. De kører med flextrafik. Chaufføren er dansker med et stort fuldskæg, og kvinden bliver angst og panisk, fordi hun tror, han er Talebankriger. Via en tolk i telefonen lykkes det at få kvinden ind i bilen, men undervejs til traumecentret slår kvinden sig selv i hovedet, råber, åbner flere gange bildøren og truer med at springe ud på motorvejen. Køreturen tager omkring 45 minutter.

På traumecentret får kvinden lov til at hvile sig lidt, men i rummet ved siden af får en borger flashback til krig, råber, skriger og kaster rundt med møbler. Det vækker den syriske kvinde, som går i panik. Turen hjem foregår også med flextrafik – denne gang med en arabisk udseende mand. Det udløser samme panik og uro.

– Jeg er ved at være udmattet. Jeg har brug for at trække vejret, brug for ikke at være bange, ikke at have ansvar og være på overarbejde. Tilbage på arbejdet snakker jeg med en kollega om oplevelsen på traumecentret, forklarer hun.

En sms tikker ind fra en anden borger. Hun ønsker ikke at leve mere, hun står ved skinnerne og vil springe ud foran toget. Kirsten Jensen overbeviser borgeren om, at hun ikke skal tage livet af sig selv. Hun tager derud og får styr på situationen. Bagefter tager Kirsten Jensen hjem, hvor hun bor alene.

Græder til personalemøde

Dagen efter får Kirsten Jensen underrettet sin chef om oplevelsen på traumecentret, og hun taler med sagsbehandleren for den udadreagerende borger fra om tirsdagen.

– Jeg får at vide, at han tidligere har truet medarbejdere, og at der i jobcenterregi er vagter på ham. Senere får jeg at vide, at borgeren har sagt, at hvis jeg ikke var en kvinde, havde han smadret mig.

Da Kirsten Jensen kommer til weekend, kan hun ikke holde sammen på sig selv. Om fredagen græder hun til et personalemøde, og lørdag ringer hun til sin koordinator og bryder sammen. Mandag går hun til chefen, der tilbyder hende en coachforløb, så hun kan lære at administrere sine opgaver.

– Jeg kan slet ikke mærke mig selv, men tænker hold op; jeg må være virkelig dårlig til mit arbejde, når jeg bliver så påvirket af det, og min arbejdsgiver sender mig til coach for at mestre mine opgaver.

Fortsætter på fuld tid

Alle tre episoder sker, mens Kirsten Jensen arbejder som beskæftigelsesrettet mentor for borgere med svære sociale og psykiske problemer.
Efterfølgende fortsætter Kirsten Jensen med at arbejde fuld tid, og hun fortsætter med at køre den samme syriske kvinde til traumecenter – en gang om ugen – nu i egen bil.

– Det er udfordrende og hårdt at blive sendt afsted igen. For man får en følelse af ikke at blive taget alvorligt, siger hun.

Måneden efter har afdelingen supervision, og her får Kirsten Jensen at vide, at hun skal have krisehjælp, og hun får nogle timer ved kommunens psykolog.

– Jeg sover ikke om natten, jeg hører kvindens skrig hver nat, jeg har hukommelsesbesvær og er rundt på gulvet. Men jeg fortsætter med at arbejde, for jeg er nødt til at tage mig sammen, min arbejdsgiver mener jo, at jeg er dårlig til mit arbejde.

Kirsten Jensen kører med den syriske kvinde i fire måneder. Nogle gange går det uden problemer, andre gange råber og skriger kvinden og er på vej ud af bilen, for eksempel hvis de møder en ambulance med sirene.

Der sker en fejl, så 14 dage efter, at Kirsten Jensen troede, at det var overstået, skal hun køre med borgeren igen.

– Jeg har holdt så meget sammen på mig selv, men dér knækker jeg helt sammen, fortæller hun.

Sygefravær fører til afskedigelse

Fem måneder efter de tre voldsomme episoder bliver Kirsten Jensen derfor deltidssygemeldt. Hun arbejder 22 ud af 37 timer og har to ugentlige fridage. Fire måneder efter er hun oppe på fuld tid igen.

En række episoder med truende adfærd fra en pårørende og en borger, der får hjertestop under en samtale, genaktiverer hendes traume, og i april 2019 bliver hun fuldtidssygemeldt. Hun går til psykiater, går til EMDR-traumebehandling og kommer i medicinsk behandling. Hen over sommeren bliver hun trappet op i arbejdstid, og i december 2019 arbejder hun igen fuld tid.

I slutningen af januar 2020 går hun i panikangst på vej til arbejde. Hun kan ikke få luft, og det sortner for øjnene. Hun bliver sygemeldt, og kort tid efter bliver hun fyret på grund af for meget sygefravær.

– Jeg har tidligere arbejdet med hjemløse, på forsorgshjem og i boligsociale indsatser, og når du arbejder med folk med PTSD, skizofreni, misbrug og folk, der er tidligere dømt for vold, så er det en del af pakken, at du kan blive spyttet på og truet.

– Så jeg har før stået i svære situationer, men der blev vi grebet. Vi fik supervision og debriefing, så vi kunne lande i de ubehagelige oplevelser, fortæller Kirsten Jensen, der blev uddannet socialrådgiver i 2011.

De næste 10 måneder går med at komme på fode igen. Hun går til psykolog, EMDR-traumebehandling, sover, går ture, passer på sig selv.

– Jeg prøver bare at blive et menneske igen, for min krop er lukket helt ned.

Uden DS havde jeg givet op

Helt fra den første sygemelding har Kirsten Jensen haft Dansk Socialrådgiverforening ved sin side. I første omgang tog hun fat i sin lokale DS-region, som sendte hende videre til arbejdsskadekonsulenten i Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat i København.

– Jeg følte mig magtesløs og misforstået af min arbejdsplads, så jeg havde brug for min fagforening, så jeg ikke stod alene, fortæller Kirsten Jensen.

Hun er da heller ikke i tvivl om, at uden DS havde hun hverken fået anerkendt de voldsomme episoder som en arbejdsskade, fået tilkendt en godtgørelse eller genvundet sin faglige stolthed.

– Uden DS havde jeg givet op, for jeg var så langt nede og så kognitivt udfordret, så hvis DS ikke havde været der, havde jeg aldrig kunnet gennemføre en arbejdsskadesag, og jeg havde stadig stået med en følelse af, at jeg var dårlig til mit arbejde.

Dansk Socialrådgiverforening har været bisidder for Kirsten Jensen og har dermed haft fuldmagt og adgang til alle dokumenter.

– Konsulenten i Dansk Socialrådgiverforening har været en kæmpe hjælp. Alene det, at hun tydeligt fortalte mig; jeg hører dig, jeg ser dig, og behandlingen af dig er ikke i orden. Samtidig har hun stået for al skriftlighed, sat de rigtige krydser, guidet mig – noget jeg slet ikke var i stand til selv.

Kirsten Jensen kalder det ”rædselsfuldt” at køre en arbejdsskadesag og ”noget af det hårdeste, hun har prøvet i sit liv”.

– Det føles som at have et sår, der ikke vil hele, når man har en arbejdsskadesag. Fordi sagen kører over flere år, og fordi man hele tiden får rippet op i det, der gør en syg. Den første afgørelse, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste min sag, sendte mig fuldstændig til tælling, fordi de sagde, at det ikke var rigtige trusler. Så igen pegede pilen på mig, at der var noget galt med mig, siger Kirsten Jensen.

’Ekstraordinær psykisk belastning’

I den første afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra maj 2022 stod der blandt andet: ”Vi vurderer samlet set, at du ikke har været udsat for ekstraordinære belastninger, som er tilstrækkelige til at forårsage psykisk sygdom. Vi har lagt vægt på, at du ikke har været udsat for personrettet fysisk vold. Vi vurderer endvidere, at omfanget af truslerne/den truende adfærd, som du har været udsat for, ikke udgør en særlig og ekstraordinær belastning. Vi har lagt vægt på, at der skal være tale om en vis alvorlighed i truslerne, lige som at der skal være tale om trusler mod dit liv og førlighed.”

Dansk Socialrådgivergiverforening anker afgørelsen, og efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget kommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i april 2023 frem til den modsatte konklusion:

”Flertallet har lagt vægt på, at du flere gange har været udsat for trusler og truende adfærd rettet mod dig… og vurderer samlet set, at belastningen har en karakter og et omfang, der udgør en ekstraordinær psykisk belastning… Flertallet har lagt vægt på, at du har udviklet sygdommen i tidsmæssig sammenhæng med arbejdsbelastningen, og at der ikke er grundlag for at antage, at der er andre årsager til sygdommen.”

Faglig oprejsning

Med anerkendelsen af en belastningsreaktion med PTSD-symptomer som en arbejdsskade og en godtgørelse for varigt mén på 10 procent føler Kirsten Jensen, at hun har fået oprejsning.

– Afslutningen på min arbejdsskadesag viser mig, at jeg ikke reagerede forkert. Det var ikke, fordi jeg var dårlig til mit arbejde. Og det viser mig, at arbejdsgiver ikke bare skal trykke på en pytknap, når vi socialrådgivere er ude for voldsomme oplevelser. De skal gribe os.

For Kirsten Jensen beviser sagen også, at arbejdsgivere skal have større fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, når socialrådgivere i den udførende del arbejder så meget alene.

– Det kan have store konsekvenser for resten af livet, og en psykisk arbejdsskade heler jo ikke igen, men efterlader en permanent skade. Særligt når ingen samler én op.

Til gengæld er godtgørelsens størrelse på 45.000 kroner ikke det afgørende.

– Det kan undre, at det at sætte sig selv og sit liv på spil ikke er mere værd, men afgørelsen er det vigtige, for den giver mig faglig oprejsning.

Lever med eftervirkninger

I dag arbejder den 47-årige Kirsten Jensen fuldtid som bostøtte i socialpsykiatrien. Hun elsker sit arbejde, elsker målgruppen, men lever med eftervirkninger af sin arbejdsskade.

– Jeg er mere på vagt. Samtidig har det haft stor effekt på mit tidligere udadvendte liv, fortæller hun.

Tidligere har Kirsten Jensen lavet en masse frivilligt arbejde – på alt fra musikfestivaler til krisecentre, hun var vant til at træne fem gange om ugen og have sociale aftaler tre-fire gange om ugen.

– Alting er blevet et spørgsmål om at koncentrere min brug af energi. Jeg har brug for ro og overskuelighed, og i dag kan jeg klare én aftale om ugen, ellers kan jeg ikke passe mit arbejde. Så det er slut med frivilligt arbejde.

Samtidig har hun problemer med at bevare overblikket, og derfor får hun varer fra Årstiderne.

– Jeg kan godt finde ud af at lave mad fra ting, der står i køleskabet, men jeg kan ikke selv beslutte og købe ind, det er for stor en proces.

– Jeg har det meget bedre, og i dag kan jeg træne to gange om ugen, men det har haft voldsomme konsekvenser. Presser jeg mig selv, kommer angsten snigende, og jeg får flashback om natten, så jeg har brug for en tryg og forudsigelig hverdag. Men på trods af det, føler jeg, at jeg har fået hjælp til at blive et men­neske igen.

Kirsten Jensen er et opdigtet navn. Socialrådgiveren kender Kirstens rigtige identitet, men hun ønsker at være anonym.

---

Arbejdsskadesager

DS skaffede 25,5 mio. kr. i erstatning til socialrådgivere

• Arbejdsskader er ofte langvarige, komplicerede og drænende for den enkelte, så det betaler sig at hente hjælp i sin fagforening. Dansk Socialrådgiverforening har i løbet af 2023 hjulpet 208 socialrådgivere med arbejdsskader, hvoraf 37 har fået erstatning.
• I 106 tilfælde har medlemmer fået hjælp i sociale sager om sygedagpenge, seniorpension, fleksjob og førtidspension.
• I 2023 har 37 socialrådgivere tilsammen fået udbetalt 25,5 millioner kroner i erstatning for arbejdsskader. De fleste sager handler om vold, trusler og chikane, men der er også sager om fald, trafikulykker og langvarige følger efter smitte med covid19.
• Hvis du er udsat for en arbejdsulykke, skal du kontakte din arbejdsgiver, der skal anmelde skaden. Hvis der er tale om en erhvervssygdom, skal du kontakte din læge, der skal anmelde skaden. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Dansk Socialrådgiverforening på tlf. 70 10 10 99.

» Læs mere om arbejdsskader og anmeldelse af vold og trusler på socialraadgiverne.dk/arbejdsskader.

---

Hver femte udsættes for trusler
Arbejdstilsynets seneste arbejdsmiljøundersøgelse blandt offentligt ansatte viser, at 19 procent af socialrådgiverne udsættes for trusler. Læs mere om undersøgelsen.

---

Har du været udsat for en arbejdsskade?
Kontakt Dansk Socialrådgiverforening på 70 10 10 99, hvis du har brug for hjælp. Læs mere om arbejdsskader og anmeldelse af vold og trusler på socialraadgiverne.dk/arbejdsskader.