Analyse: Hver fjerde socialrådgiver er stresset
I en ny undersøgelse af lønmodtagernes psykiske arbejdsmiljø kommer socialrådgiverne ind på to kedelige førstepladser: Socialrådgiverne kommer oftest bagud med deres arbejde, ligesom de tilhører den jobgruppe, hvor flest svarer, at de har følelsesmæssigt vanskelige relationer i arbejdet. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor cirka hver fjerde socialrådgiver oplever, at de er stressede.
I en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet svarer 24 procent af socialrådgiverne, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressede indenfor de seneste to uger. Arbejdstilsynets undersøgelse ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ er gennemført i første halvår af 2023 og omfatter cirka 75 jobgrupper.
Det er særligt indenfor de spørgsmål, der handler om arbejdsmængde og arbejdstempo, at socialrådgiverne skiller sig ud. 39 procent af socialrådgiverne svarer ’altid’ eller ’ofte’ til spørgsmålet ’Kommer du bagud med dit arbejde?’ Dermed kommer socialrådgiverne ind på en kedelig førsteplads.
Næsten det samme gælder spørgsmålet ’Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?’, som 39 procent af socialrådgiverne svarer ’altid’ eller ’ofte’ til, og som placerer socialrådgiverne på en andenplads blandt alle jobgrupper.
En af forklaringerne på, at mange socialrådgivere har svært ved at nå deres arbejde, kan være, at 46 procent oplever at få uventede arbejdsopgaver, der øger tidspresset.
Travlhed går ud over kvalitet
Det er ikke nødvendigvis stressende at have travlt med mange arbejdsopgaver, men når travlheden går ud over kvaliteten af det arbejde, man kan udføre, kan det ikke undgå at påvirke trivslen. Også her er socialrådgiverne hårdt ramt.
Hele 27 procent svarer, at de ’altid’ eller ’ofte’ oplever, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet. Det bringer socialrådgiverne ind på en 11.plads blandt alle jobgrupper.
Ingen har lyst til at udføre arbejde af utilfredsstillende kvalitet. Men det går særligt hårdt ud over de jobgrupper, som arbejder med mennesker, og hvor det er svært at undgå at involvere sig følelsesmæssigt i sit arbejde.
Følelsesmæssige krav
Inden for de spørgsmål i undersøgelsen, der handler om de følelsesmæssige krav i arbejdet, er socialrådgiverne også hårdt ramt. Det bliver til en førsteplads, når 42 procent svarer, at de har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere (se grafik). Og det bliver til en fjerdeplads, når 50 procent af socialrådgiverne svarer, at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer. Socialrådgiverne lander på endnu en fjerdeplads, når 35 procent svarer, at arbejdet kræver, at man skjuler sine følelser.
Kombinationen af at have så travlt, at man ikke kan udføre arbejdet tilfredsstillende, og at have et følelsesmæssigt krævende arbejde, kan være med til at forklare, hvorfor mange socialrådgivere føler sig stressede.
Ikke desto mindre er socialrådgiverne næsten lige så tilfredse med deres job som gennemsnittet af de øvrige lønmodtagere. Hvordan det hænger sammen med, at socialrådgiverne oplever et højt stressniveau, kan vi kun gisne om. Men vi ved fra forskningen, at der er flere beskyttende faktorer, som kan øge trivslen, selv om der er travlt, og arbejdet er følelsesmæssigt krævende. Det er faktorer som god ledelse, samarbejde om opgaveløsningen, mening med arbejdet, fælles faglig refleksion og kompetenceudvikling (se boks om ’Mere fag og arbejdsglæde’).
Over 40 procent har ofte smerter
Undersøgelsen viser også, at mange socialrådgivere oplever smerter. På spørgsmålet ’Hvor ofte har du haft smerter i kroppen (undtaget hovedet) inden for de sidste tre måneder?’ svarer 42,5 procent ’altid’ eller ’ofte’. Desuden er der 13,5 procent, som tager smertestillende medicin ’altid’ eller ’ofte’ for at komme igennem en arbejdsdag.
Arbejdstilsynets undersøgelse indeholder ikke analyser eller årsagsforklaringer, men de mange smerter kan være et resultat af et arbejde, som kan være både psykisk og ergonomisk belastende. Socialrådgivere skal som nævnt håndtere mange følelsesmæssige krav i jobbet, ligesom mange socialrådgivere har stillesiddende arbejde foran en computerskærm.
Arbejdstilsynets undersøgelse dokumenterer også, at socialrådgivere i stort omfang er udsat for chikane fra borgere. 34 procent oplever chikane af forskellig slags. Desuden oplever 19 procent at blive udsat for trusler.
Hvem er mest stresset?
Arbejdstilsynet laver undersøgelsen hvert andet år. I 2021 blev målingen foretaget under en hjemsendelsesperiode under corona-pandemien, og det ser ud til at have påvirket resultaterne. Dansk Socialrådgiverforening har derfor valgt ikke at sammenligne resultaterne fra de to år, da arbejdsforholdene for socialrådgiverne ikke har været de samme.
Dog kan det være på sin plads at nævne, at hvor socialrådgiverne sidste gang var den anden mest stressede faggruppe, viser den nye undersøgelse, at socialrådgiverne er den 11. mest stressede faggruppe. Det kan desværre ikke ses som en forbedring af socialrådgivernes arbejdsmiljø, men er et udtryk for, at andre faggrupper har fået det værre. For dengang som nu er det hver fjerde socialrådgiver, som er stresset.
» Læs Dansk Socialrådgiverforenings notat ‘Socialrådgivernes arbejdsmiljø – resultater fra Arbejdstilsynets overvågning’ NOA-L 2023 på socialraadgiverne.dk/publikationer
To kedelige førstepladser til socialrådgiverne
De når ikke deres arbejdsopgaver
Top10: Andel i procent der svarer ’altid’ eller ’ofte’ på spørgsmålet: ’Kommer du bagud med dit arbejde?’
Krævende følelsesmæssige relationer i jobbet
Top10: Andel i procent, der svarer ’altid’ eller ’ofte’ på spørgsmålet: ’Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?’
Kilde: ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’, 2023, som kan læses på at.dk
Arbejdstilsynets vejledninger om psykisk arbejdsmiljø
I 2022 og 2023 har Arbejdstilsynet udgivet tre nye vejledninger til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. De handler om ’Stor arbejdsmængde og tidspres’, ’Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker’ samt ’Uklare krav og modstridende krav i arbejdet’. Bekendtgørelsen understreger, at arbejdsgiveren har pligt til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fører til sygdom eller skader.
Mere fag og arbejdsglæde
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i materialet ’Mere fag og arbejdsglæde – Vejledende standarder for socialrådgivernes faglighed og arbejdsmiljø’ samlet en række anbefalinger, som arbejdspladserne kan bruge til at sikre, at rammerne for at udøve socialrådgiverfaget er i orden. De vejledende standarder skal ses som et vigtigt supplement til DS’ vejledende sagstal.
» Læs mere på socialraadgiverne.dk/merefagogarbejdsglaede og socialraadgiverne.dk/sagstal
Få hjælp fra DS Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant, din tillidsrepræsentant eller Dansk Socialrådgiverforenings Medlemsservice på 70 10 10 99, hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø.