Mig og mit arbejde: Pia Junker

Det var nok tilfældigheder, der gjorde, at jeg blev socialrådgiver. Jeg har boet og læst i Estland, flyttede så til Litauen, tog til København, læste fire måneder på lærerseminariet og nåede også at søge ind på CBS, Officersskolen og som fængselsfunktionær – men da jeg søgte ind som socialrådgiver, kunne jeg mærke, at det var det helt rigtige. Jeg er generalist, og på studiet skal du have mange bolde i gang og håndtere kompleksitet. Det var jeg god til.

I praktikken var jeg med til at uddannelsesafklare unge. Jeg var rigtig glad for at prøve at spotte det, de kunne, og så motivere dem derfra. For eksempel er du god til knallerter? Hvordan integrerer vi så matematik i det?

Da jeg blev færdig, søgte og fik jeg job på et krisecenter. Jeg trådte på mange måder ind i en tidslomme, hvor mange havde været ansat i 25 år. Jeg brugte mine socialrådgiverkompetencer til blandt andet at strukturere og systematisere tingene på en anden måde. Jeg etablerede et nyt computersystem, systematiserede kontakt med kommuner, og jeg kom med forslag til at fordele opgaverne mellem medarbejderne på en anden måde. Jeg er nok sådan en, der gør tingene på min egen måde, og jeg stiller altid spørgsmålstegn ved ´plejer´.

Jeg var der i fire og et halvt år, og jeg er selv lidt imponeret over, at jeg var der så længe, men det er jo et sted, hvor man hele tiden kan udvikle sig – for eksempel på metodeområdet. Tiden gik hurtigt.

Siden har jeg arbejdet med blandt andet traumatiserede flygtninge og boligsocialt arbejde, før jeg endte i mit nuværende job, hvor jeg er souschef og udvekslingskoordinator i foreningen Youth for Understanding Danmark – en NGO-organisation, der arbejder for en fredeligere verden gennem forståelse for hinanden.

Jeg har været i Youth for Understanding i halvandet år, og jeg elsker alsidigheden i det, og at vi er en del af en international organisation. De unge skal ud og få en kulturforståelse, og det skal vi medarbejdere også. Så jeg har blandt andet været i Uruguay, Chile og Argentina, hvor jeg mødte kolleger. Jeg indgår som en del af ledelsen, så der ligger også noget politik i det. Jeg skal ud og afstemme forventninger og arbejde for smartere måder at gøre tingene på.

En vigtig del af arbejdet er kontakten med de frivillige – uden dem er vi ingenting. Jeg sparrer meget med dem og klæder dem på til at løser opgaverne. Så sidder der en fagfælle derude med mod på at være værtsfamilie eller på at være kontaktperson til studerende og familier, så kan vi altid bruge passionerede socialfaglige profiler med hjertet på rette sted.

Jeg har lige renoveret et træhus fra 1965 fra a til z, og mine forældre har hjulpet meget. Jeg tænker ikke så langsigtet, så jeg gik bare i gang og var overbevist om, at det kunne jeg sagtens. Men jeg må bare sige: DET gør jeg ikke igen. Men i min sparsomme fritid nyder jeg at slappe af i mit nyrenoverede hus. Og så går jeg til yoga. For jeg er god til adrenalin, men jeg er dårlig til at komme ned i tempo.