Forskeren: ”Der kan ikke laves opskrifter på den gode inddragelsesproces”

Der er ingen enkle opskrifter på at inddrage børn og unge med funktionsnedsættelser i deres egen sag. Men de vil meget gerne inddrages, viser et forskningsprojekt, som Berit Christoffersen har gennemført sammen med sin kollega Line Berg.

Hvorfor lavede I forskningsprojektet?

Med barnets lov er der kommet øget fokus på inddragelse af denne målgruppe også, og dermed bliver det særligt relevant at sætte fokus på deres perspektiver på, hvordan de bedst kan inddrages. Men faktisk begyndte projektet i 2019, hvor vi bemærkede, at på trods af et generelt øget fokus på inddragelse, så det ud til, at der i praksis var forskellige opfattelser af barnets ret til inddragelse afhængig af, om der var tale om børn og unge med funktionsnedsættelser eller udsatte børn og unge.

Hvorfor er det bekymrende?

Børn og unge med funktionsnedsættelser er potentielt i en dobbelt udsat position, når det gælder manglende inddragelse – fordi de er i øget risiko for ikke at blive anerkendt i deres ret til inddragelse og kompetencer til at kunne bidrage. Samtidig kan de have kommunikative udfordringer eller støttebehov, som kan gøre inddragelse vanskeligere og mere ressourcekrævende.

I valgte at spørge børnene selv om deres tanker om inddragelse. Hvad sagde de?

Helt overordnet vil de alle gerne møde og tale med deres socialrådgiver, og flere af dem udtrykker, at de i høj grad føler sig kompetente til at kunne bidrage med, hvordan socialrådgiveren bedst kan inddrage dem i forhold til de særlige behov, de måtte have på grund af deres funktionsnedsættelser.
Børnene har både enslydende og forskellige holdninger på tværs af diagnoser og alder, og det er væsentligt at være opmærksom på, at det, der er godt for den ene, ikke fungerer for den anden. Derfor kan der ikke laves opskrifter på den gode inddragelsesproces – børnene skærper derimod opmærksomheden på vigtigheden af en konkret individuel vurdering, uanset diagnose eller alder.

Hvad kan socialrådgivere bruge jeres artikel til?

Vi håber, at børnenes perspektiver kan bidrage til dialog og refleksioner – og til, at inddragelsen sker på baggrund af konkrete og individuelle faglige vurderinger. Og så er det vigtigt at huske børnenes udsagn om, at de gerne vil bidrage til, hvordan de bedst kan inddrages.


Berit Juel Christoffersen, Lektor, cand.soc. og socialrådgiver
Arbejder på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, hvor hun primært har sit fokus på børn og unge med funktionsnedsættelser.

» Læs artikel om inddragelsen af børn og unge med funktionsnedsættelser i tidsskriftet Uden for nummer 49.