DEBAT: Samme støtte til børn med handicap uanset kommune
"Hvordan kunne der være så stor forskel på kommunernes vurderinger?"
Mennesker med handicap og deres familier har brug for socialrådgivere, der har tid til den grundige og løbende dialog om deres udfordringer, ønsker og behov. Tidspres og økonomi står desværre ofte i vejen.
Søren og Jane flyttede fra en kommune til en anden. Hvor de hidtil havde måttet lægge arm med kommunen om at få den hjælp og støtte, som deres svært hjerneskadede datter havde brug for, blev de kort efter flytningen ringet op af en socialrådgiver i den nye kommune.
Hun lagde op til et tæt samarbejde og tilbød dem efter en ny vurdering en bedre handicapbil, flere hjælpemidler i hjemmet og langt flere hjælpetimer til deres datter, end den gamle kommune gav dem. Søren og Jane var glade – men undrede sig. Hvordan kunne der være så stor forskel på kommunernes vurderinger af behovet for hjælp og støtte?
Lige som borgergrupper og organisationer er vi dybt frustrerede over den måde, vi som samfund har nedprioriteret den kommunale indsats til mennesker med handicap. I de første år efter at Søren og Jane fik deres datter, havde de jævnligt møder med kommunen, men mødte kun sjældent den samme socialrådgiver flere gange.
Sandheden er, at mange socialrådgivere stoppede på grund af et enormt arbejdspres og ringe muligheder for at tilbyde den hjælp og støtte, familierne havde behov for. Samtidig var de fleste nyuddannede, men fik hverken grundig oplæring, sparring med kolleger eller efteruddannelse. Derfor holdt en socialrådgiver i handicapafdelingen i gennemsnit et halvt år. De heldige nåede selv at sige op; de andre blev syge af stress.
I Søren og Janes nye kommune ser det helt anderledes ud. Her har byrådet besluttet, at alle borgere med handicap skal have én fast socialrådgiver. Socialrådgiverne har tid til at opbygge et godt samarbejde med familierne, kommunen stoler på deres faglige vurderinger og sørger for fagligt kvalificerede tilbud. Socialrådgiverne er glade for deres arbejdsplads, de har mulighed for at vende svære sager med kollegerne, får jævnligt efteruddannelse og supervision – og der er sjældent behov for at slå en stilling op i afdelingen.
Debatindlægget blev bragt i Politiken 8. september. Dette er en forkortet version – læs hele indlægget på socialraadgiverne.dk/debatindlaeg
Du kan maile til redaktionen@socialraadgiverne.dk