Blok C

Gitte Duus, cand.scient.soc., ph.d., socialrådgiver, selvstændig

Hvad er kvalitet, og hvordan udvikler og sikrer man den socialfaglige kvalitet i det daglige arbejde? Med udgangspunkt i sin seneste bog (Duus 2020: Socialfaglig kvalitet) går oplægsholderen til kernen af, hvad kvalitet betyder, både som isoleret begreb og i en socialfaglig kontekst. Der leveres både teoretiske definitioner og praktiske beskrivelser af forskellige tilgange til arbejdet med udvikling og sikring af den socialfaglige kvalitet.

Oplægget vil således byde på inspiration til, hvordan man i det sociale arbejde kan skabe forandring, tydeliggøre resultater af arbejdet og derved skabe mere mening med sin indsats. Gitte Duus er fra starten selv socialrådgiver og har gennem mange år arbejdet med kvalitetsudvikling, både forskningsmæssigt og i praksis.

Tilbage til tidsplan

Inge Louv, handicapkonsulent, selvstændig socialrådgiver og Stella Meyer Olesen, socialrådgiver, faglig koordinator, Myndighed Børn & Unge Handicap, Randers Kommune

De senere år er begrebet inddragelse kommet mere og mere til sin ret i arbejdet med børn og unge, men på trods af gode intentioner kniber det fortsat med inddragelsen af børn og unge med nedsat funktionsevne både lovgivningsmæssigt og i den daglige praksis.

Workshoppen sætter fokus på inddragelse af disse børn og unge uanset, om det er et lovkrav eller blot god sagsbehandlingsskik.

Vi tager et kig på

• Lovgivningens rammer for inddragelse
• Hvornår kan, skal og bør vi inddrage børn og unge med handicap i sagsbehandlingen
• Redskaber, fif og metoder i arbejdet

Med eksempler fra Randers Kommune ser vi på tilrettelæggelse af inddragelsen af barnet med kommunikative vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser m.v.

Tilbage til tidsplan

Anne Mette Møller, adjunkt, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet

Der er stort fokus på faglig ledelse i disse år, også inden for socialt arbejde. Men hvad er faglig ledelse, og hvad indebærer det i praksis? I oplægget præsenteres en forståelse af faglig ledelse som en praksis med tre kerneelementer: at understøtte faglige skøn med udgangspunkt i eksisterende viden, at sikre at nødvendige prioriteringer er fagligt begrundede og at opbygge et stærkt fagligt fællesskab, der kan understøtte den enkelte i at håndtere udfordringer og dilemmaer i arbejdet – herunder følelsesmæssigt pres – på en fagligt forsvarlig måde. Oplægget tager udgangspunkt i praksisnær forskning om fagprofessionelle i velfærdsstatens frontlinje, herunder oplægsholderens egen ph.d.-afhandling baseret på feltarbejde i tre forskellige familieafdelinger.

Tilbage til tidsplan

Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker, VIVE, Claus Jørgensen, leder af Familieafdelingen, Gladsaxe Kommune og Lena Marie Munk Troldborg, afdelingsleder, Ikast-Brande Kommune

Tre kommuner har som forsøg været undtaget fra en række paragraffer i serviceloven. Det har gjort det muligt at omlægge socialrådgivernes arbejde, så de bruger meget mindre tid på dokumentation og meget mere tid i direkte samspil med børn og deres familier.

Forsøgene er blevet evalueret af VIVE. Måden at arbejde på i de tre frikommuner er blevet fremhævet som godt eksempel til udformning af de nye regler om sagsbehandlingen i Barnets Lov.

Barnets Lov er ikke vedtaget, men måske bliver socialrådgivernes måde at arbejde på i frikommunerne til hverdag. Hvordan vil det være og hvilken betydning har det for socialrådgiverne arbejde med børnesagerne?

VIVE vil fremlægge hovedresultaterne fra evalueringen. Gladsaxe og Ikast Brande vil fortælle om, hvordan socialrådgiverne i frikommunerne har arbejdet anderledes, og hvilke muligheder og udfordringer, der har været på vejen.

Tilbage til tidsplan

Niels Arendt Nielsen, vicedirektør, Socialstyrelsen, Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer og Janet Samuel, kontorchef, KL

Siden august 2020 har der været arbejdet intenst med at gennemføre den evaluering af det specialiserede socialområde, som blev varslet i regeringens forståelsespapir. Intentionen med evalueringen var at skabe et nationalt overblik over målgrupper og tilbud på området. Det var også ønsket, at evalueringen kunne give et overblik, der kunne gøre os i stand til at indrette området sådan, at alle får den bedst mulige støtte til at leve et godt liv.

• Hvordan er det gået med det arbejde?
• Hvilken udvikling tegnes sig området fremadrettet?
• Hvilke muligheder og udfordringer står vi overfor?

Socialstyrelsen ved Niels Arendt, som har stået for gennemførslen af evalueringen, vil give en status på arbejdet og kort opridse de konklusioner, der er sendt videre til regeringen. Thorkild Olesen fra DH og Janet Samuel fra KL vil give deres perspektiver på, hvilken udvikling de gerne ser på det specialiserede socialområde.

Tilbage til tidsplan

Rolf Eg Klint Sørensen, adjunkt og Edda Luth, lektor, begge VIA University College

Trods en tsunami af reformer på beskæftigelsesområdet de seneste år, er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af borgere på langvarig, offentlig forsørgelse. Samtidig oplever socialrådgivere i jobcentrene højt arbejdspres og hyppig kritik af deres arbejde, både fra borgere og politikere. Endelig risikerer den kommende milliardbesparelse på området at reducere antallet af socialrådgivere i jobcentrene og dermed den socialfaglige kernefaglighed i arbejdet med udsatte ledige.

Workshoppen præsenterer to forskellige perspektiver på professionsidentitet blandt socialrådgivere i jobcentret, og lægger op til en diskussion og et bud på en definition af kernefagligheden i beskæftigelsesrettet socialt arbejde og dermed et bidrag til argumentation for vigtigheden af socialfaglige kompetencer i beskæftigelsesindsatsen.

Tilbage til tidsplan

Anette Skals, lektor og ph.d., Københavns Professionshøjskole, socialrådgiveruddannelsen og Mikkel Bo Madsen, postdoc, ph.d., Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

De kommunale jobcentre har i snart 15 år været ramme om den aktive beskæftigelsesindsats overfor borgere med problemer udover ledighed. Med er fulgt stram statslig styring, benchmarking og hyppige reformer præget af detaljerede regler. Samtidig er intentionerne om et helhedsorienteret og koordineret socialt arbejde fortsat intakte pejlemærker i lovgivningen. Dermed er beskæftigelsesindsatsen blandt det sociale arbejdes mest potente områder for socialrådgivernes arbejde med udsatte grupper.

Med udgangspunkt i det faglige skøn og evalueringen af forsøget på Lærkevej ser vi på, hvordan socialrådgiverens faglige skøn har betydning og kan udfolde sig, hvis socialrådgiverne får mulighed for at anvende og udvikle deres faglige kompetencer i deres daglige arbejde.

Tilbage til tidsplan

Lars Olsen, forfatter og journalist

“Klassesamfund” – det er da noget, som var engang, lidt som kakkelovnen, toilet på trappen og det sort-hvide tv.

Sådan lyder en udbredt forestilling i den offentlige debat, men det er en myte.

Den anmelderroste debatbog Rige børn leger bedst dokumenterer, at Danmark stadig præges af markante klasseforskelle. Murersvenden har andre levevilkår end finansanalytikeren og professoren: mindre indflydelse på arbejdet, færre gode leveår, dårligere uddannelsesmuligheder for børnene. Og klasseskellene vokser – økonomisk, geografisk og politisk.

På nogle områder er skellene dog også anderledes end før. Vi har en voksende gruppe uden for arbejdsmarkedet, til tider præget af destruktive kulturmønstre og negativ social arv. Og vi bor mere adskilt end tidligere. Storbyerne domineres af folk med pæne indkomster og lange uddannelser, mens arbejderklassen presses ud i ”det perifere Danmark”.

Lars Olsen tegner et socialt Danmarksportræt ud fra Rige børn leger bedst, men sætter også billeder på moderne klasseskel.

Tilbage til tidsplan

Astrid Elkjær Sørensen, postdoc, Aarhus Universitet (Emdrup)

I Danmark har kvinder en af verdens højeste uddannelse- og erhvervsfrekvenser, men samtidig har vi også et løngab mellem mænd og kvinder på cirka 18 procent. Den største enkeltgrund til denne slående lønforskel er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvindedominerede fag lønnes lavere end mandsdominerede fag.

I sit oplæg giver ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen sin analyse af, hvorfor de kvindedominerede fag i den offentlige sektor i år 2021 stadig ikke har opnået ligeløn. Vi kommer her til at kigge grundigt på Tjenestemandsreformen af 1969, men tager også fat i hvad andre ting såsom kønsroller og deltid betyder for løndannelsen.

Tilbage til tidsplan