Blok A

Saima Mushtaq og Jane K. Jensen, projektmedarbejdere i projekt Opgang Til Opgang

Workshoppen tager afsæt i praksis fra det relationelle beskæftigelsesprojekt ”Opgang Til Opgang” i Aarhus Kommune.

Hvad kommer i spil, når man arbejder tæt sammen med andre fagligheder, og hvilke kompetencer kalder det på, for at det tværfaglige samarbejde lykkes bedst muligt? Er det muligt at arbejde relationelt og samtidige have myndighed på alle områder?

I hvor høj grad er risikovillighed en forudsætning for at kunne lykkes både i det tværfaglige team og ift. familierne?

Tilbage til tidsplan

Per Westersø, lektor og forskningsleder, og Henrik Engholm Feldtmose, adjunkt, og Camilla Sønderbæk Hald, adjunkt, alle ved VIA University College

Forberedende grunduddannelse (FGU) – som startede den 1. august 2019 – er tænkt som et tilbud til unge under 25 år, der har brug for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller til at få et arbejde. Dette forskningsprojekt sigter mod at undersøge, hvem de unge, der visiteres og enten ikke møder op eller hurtigt falder ud af FGU’en, er.

Vi præsenterer i denne workshop analyser og refleksioner over en række fund fra de livshistoriefortællinger med unge, som vi har gennemført. Unge, der alle har været startet på FGU’en. Derefter søger workshoppen, igennem dialog med deltagerne, at indkredse viden om unge, som er vanskelige at fastholde på FGU’en, særligt med et blik på, hvad der ser ud til at motivere de unge i andre retninger end den uddannelsesrettede, som samfundet definerer.

Tilbage til tidsplan

Marie Leth Meilvang, forskningsassistent, UCL, forskningsprogrammet Kommunal forvaltning og praksis og Anne Marie Dahler, lektor, UCL, Anvendt velfærdsforskning

I de senere år har der i Danmark været en politisk opmærksomhed og interesse for at anvende algoritmer og kunstig intelligens i det sociale arbejde. Mange teknologier er i dag stadig i afprøvningsfasen, men de har potentielt stor betydning for det socialfaglige arbejde og ikke mindst det professionelle skøn. I denne præsentation vil vi fortælle om erfaringerne fra flere eksisterende pilotprojekter, der afprøver algoritmer i det socialfaglige arbejde, særligt på børne- og ungeområdet. Vi reflekterer over betydningen af disse nye teknologier og beskriver særlige opmærksomhedspunkter i forhold til at arbejde med teknologierne i praksis. Vi lægger op til en diskussion af relationen mellem de nye teknologier og det socialfaglige skøn.

Tilbage til tidsplan

Lotte Andersen, lektor og Katrin Leicht Schnohr, adjunkt, begge ved Københavns Professionshøjskole

Det skriftlige arbejde beskrives ofte som et bureaukratisk, forstyrrende element, der tager tid fra det ”rigtige” sociale arbejde.

Børn og unge er imidlertid særligt påvirkelige i forhold til de historier, der fortælles om dem, og da det skriftlige arbejde udgør et væsentligt element i myndighedsarbejdet, bliver det betydningsfuldt at være opmærksom på, hvordan skriftlige produkter er med til at styrke eller svække barnets eller den unges udviklingsbetingelser.

Workshoppens sigte er derfor at flytte fokus fra produkt til proces og at integrere det skriftlige arbejde, som et vigtigt fagligt kommunikationsredskab, i det sociale arbejde på en måde, der sikrer barnet og familiens deltagelse.

I workshoppen vil vi arbejde med konkrete eksempler på, hvordan sproget kan henholdsvis hæmme og fremme børnenes udviklingsbetingelser.

Tilbage til tidsplan

Jette Margit Damlund, formand PS foreningen og selvstændig § 54.1 støtteperson, og Karina Rohr Sørensen, leder Forældrestøtten, Den Sociale Døgnvagt, Københavns Kommune

Samarbejdet med forældre til anbragte børn er vigtigt – for både børn, forældre og de fagprofessionelle omkring barnet. Med aftalen om ”Børnene Først” lægges der op til mere fokus på forældresamarbejdet.

PS foreningen og Forældrestøtten i Københavns kommune, som begge repræsenterer en organisering af forældrestøtte efter § 54, vil give hvert deres perspektiv på,

• Hvad det betyder for børnene at forældrene støttes under anbringelsen?
• Hvordan møder man forældrene?
• Hvordan ser mødet ud fra forældrenes perspektiv?
• Hvordan bidrager myndighedssocialrådgiverne bedst til samarbejdet?

Foruden workshopholdernes bud på muligheder og udfordringer i forældresamarbejdet, vil workshoppen også have fokus på at dele erfaringer om, hvad der har virket for nogle, og få deltagerne til at reflektere over egen praksis og se nye veje og muligheder, der kan afprøves.

Tilbage til tidsplan

Heidi Møller-Rasmussen og Gitte Jakobsen, begge socialfaglig konsulent, Fabu-fonden

Samarbejdssamtaler er en forskningsbaseret, konfliktløsende metode, som med barnet i centrum og fokus på forældreinddragelse skaber øget forståelse mellem forældre og anbringelsessted.

Samarbejdssamtaler er med til at:

• afstemme forventninger mellem forældre og plejeforældre og forbedre samarbejdsklimaet
• give parterne mulighed for at udtrykke følelser, holdninger og oplevelser i en tryg og løsningsfokuseret ramme
• få parterne til at se nye vinkler på omsorgen for barnet/den unge
• forebygge og løse konflikter
• skabe fremadrettede og holdbare løsninger

Fabu har etableret samarbejdssamtaler siden 2007.

Vi vil dele vores erfaringer med samarbejdssamtaler og komme ind på formålet, målgruppen, etableringen og samarbejdet. Desuden vil vi lægge op til debat om gode metoder til samarbejde.

Tilbage til tidsplan

Maria Appel Nissen, professor, Andreas Møller Jørgensen, adjunkt og Mie Engen, lektor – alle ved Aalborg Universitet

I socialt arbejde med børn og familier er der i dag fokus på omkostningseffektivitet og resultatbaseret styring. Hvilken betydning har det for omsorg i socialt arbejde? Vi præsenterer viden og eksempler fra forskningsprojektet ”Does social work care? (CARE) (2018-2022), som udforsker relationelle, følelsesmæssige og kropslige praksisser i socialrådgivning som myndighedsarbejde, rådgivning og støtte i hjemmet og familiebehandling. Vi kan se, at omsorg er muligt i forskellige former og i en kompleks og dilemmafyldt ’infrastruktur’ af relationelle, følelsesmæssige og tidslige dynamikker, som involverer autoritetsforhold og ideer om omsorg og professionalisme. I workshoppen lægger vi op til diskussion og deling af erfaringer fra praksis.

Tilbage til tidsplan

Jess Elbæk Andersen, Eik Skorradóttir Friis og Joanna Glucz, alle socialrådgiver/sagsbehandler ved Hjemløseenheden i Københavns Kommune

I denne workshop vil du få viden om Hjemløseenhedens fremskudte og fleksible sagsbehandling. Vi fortæller om Hjemløseenhedens indsatser, herunder at målet er at skabe en bedre koordinering, samarbejde samt balance mellem relevant og tilstrækkelig dokumentation – med en forventning om, at det vil skabe bedre resultater for borgeren.

Hør hvordan vi bruger Borgerens Plan til at støtte op omkring en koordineret indsats for Hjemløseenhedens målgruppe.

På denne workshop vil I høre, hvilke indsatser vi tilbyder Hjemløseenhedens særlig socialt udsatte borgergruppe. Til slut vil I få udleveret en fiktiv case, som lægger op til refleksion og drøftelse i plenum.

Tilbage til tidsplan

Mads Ted Drud-Jensen, seniorrådgiver og Karin Tilsted, projektleder, begge i Dansk Flygtningehjælp

Et samarbejde mellem DRC Integration, Viborg og Herning Kommune og Poul Due Jensens Fond om en beskæftigelsesindsats er ved at udvikle en ny social investeringsmodel. Forventningen er, at modellen kan hjælpe med at få restgruppen af ledige, som p.t. ikke har gavn af de eksisterende tilbud, i arbejde.

Indsatsen nytænker inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet og sikrer, at deltagerne kommer i beskæftigelse. Samtidig dokumenterer projektet værdien af beskæftigelsesindsatsen og udarbejder en model for at køre lignende indsatser som sociale investeringsprogrammer, hvor en investor investerer i indsatsen, og kommunen betaler for resultaterne.

Hør om, hvordan det er at arbejde inden for rammerne af et socialt investeringsprogram – hvilke muligheder og udfordringer en sådan model giver.

Tilbage til tidsplan

Mette Louise Brix, socialrådgiver, Rødovre Kommune og formand for Faggruppen Beskæftigelse og Tillie Gejl Sahl, udviklingskonsulent, Horsens Kommune

Beskæftigelsesministeren offentliggjorde et nyt og anderledes beskæftigelsesmål for 2021 og nu også 2022. Kommunerne skulle nu sikre, at alle ledige mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsesindsatsen. Unikt for målet var, at kommunerne ikke ville blive målt på deres indsats, som ellers er blevet det gængse via den offentlige benchmarking.

Ved udmeldingen af målet kunne vi som socialrådgivere spørge os selv – har vi ikke altid ydet værdig sagsbehandling og mødt borgerne med tillid og respekt? Og hvordan øger og måler vi det?

Vi vil præsentere en undersøgelse foretaget blandt landets socialrådgivere, som ser nærmere på, hvad det er, som udfordrer værdig sagsbehandling.

Derefter vil Horsens Kommune fortælle om, hvordan de har grebet det an. Vi afslutter workshoppen med en åben dialog om, hvordan vi kan gå hjem og arbejde med værdig sagsbehandling lokalt.

Tilbage til tidsplan

Hanne Holm, socialrådgiver, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense og Anya Østergaard, socialrådgiver, Ærø Kommune

Bliv inspireret af Regions Syddanmarks samarbejde på tværs af sektorerne til gavn for familier med børn med psykiske vanskeligheder.

Projekt ’Fremskudt funktion’ er et stort tværsektorielt projekt hvor børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne arbejder tæt sammen for at sikre, at de børn og unge, vi møder, får rette hjælp i nærmiljøet.

Vi startede i 2019 og er nu ved at afslutte og implementere i kommunerne.

Vi tager udgangspunkt i de sparringsteammøder, vi afholder med familien, og fortæller om hvilke indsatser de regionale medarbejdere kan hjælpe med ude i kommunerne. Vi afholder også kurser og webinarer for både børn/unge, forældre og fagpersoner.

I maj 2021 kunne vi tælle mere end 750 børn og unge, der har fået hjælp gennem projektet.

På workshoppen vil du møde både en kommunal og regional projektmedarbejder, der fortæller om samarbejdets gevinster, men også opmærksomhedspunkter.

Tilbage til tidsplan